mandag den 30. august 2010

Alle mine kister

Jeg har engang i maj måned lovet at vise alle mine kister frem. Jeg har mange af dem, og jeg elsker dem alle. Og jeg har fået dem alle på forskellige måder. Den lyserøde herover står på MindsteDatter's værelse. Den var i fyrtræ da jeg kæbte den. Mener det var i Føtex - men husker det ikke præcist. Og da vi skulle have en lille efternøler, skulle den selvfølgelig males lyserød, og skulle ind på hendes værelse. Jeg bruger den til noget af hendes legetøj nu. Og så står der en KÆMPE stor bamse ovenpå den.Den grønne her er min absolut yndlingekiste. Jeg har haft den i over 21 år. Og jeg er total vild med den. Min svigermor sagde engang til mig, at det var det grimmeste møbel jeg havde... det kunne jeg simpelthen ikke forstå. Men hende om det.
Da jeg fik kisten så den meget sølle ud. Slidt og meget farvemat (hedder det det??). Så jeg gik igang med at gøre den i stand. Jeg har vasket den, og slebet alle træstykkerne ned, så de var pæne at se på. Og en af hjørnestykkerne var defekt, så her har jeg med min meget dårlige håndværker-gener, skruet den på, så den så hel ud. Den er malet i den oprindelige farve - både på det sorte metal og på det grønne. Og jeg aftegnede skriften ovenpå kisten, inden jeg malede den. Og fik en canadisk vendinde til at tyde hvad der stod, så det kunne skrives korrekt igen. Indeni er den betrukket med sort stof, og den har en hylde der kan løftes af.
Jeg bruger kisten til servietter, lys -og nederst er der til spil og en gammel symaskine af min, jeg legede med som lille. Og den står i alrummet ved siden af spisebordet, så jeg kan se på den hver dag.Denne kiste har også et særligt plads i mit hjerte. Den kom ind i mit liv i 1994. Det var det år vi mistede Manden min's ældste bror. Han døde af AIDS efter at have haft sygdommen i ganske få år. Han havde kisten til at stå i sit hjem i Athen, Grækenland, hvor han boede indtil hans død. Da jeg fik kisten var den afsyret. Og det havde han gjort, så derfor var det en stor beslutning, at vælge at male den igen. Men nu er den altså malet limegrøn, og pyntet med tapet. Og indeni er der faktisk ikke så meget. Lidt rester fra ÆldsteDatter's konfirmation. Denne kiste står i køkkenet, og er faktisk det første gæsterne ser, når de komme ind i vores hus.Denne kiste har jeg arvet fra en sød pige. Hun har faktisk engang været min svigerinde, men nu er hun kun kusinernes Mor. :-). Hun har fået sin en sød mand, og denne mand tog kisten med ind i deres forhold. Og på et tidspunkt blev de trætte af den, og så måtte jeg få den. Den var brun, da jeg fik den, men det passede bare ind i mit hjem. Så jeg lånte en bog om gamle møbler, og gik igang med at fikse den op. Nu er den hvid og sjov. Og da eks-svigerindens mand så dette sagde han bare" Min mor sagde altid at hvis jeg nogensinde malede kisten hvid, ja så ville hun gå igen....". Måske har hun gjort det ude ved os. Måske hygger hun sig med den anden spøgelse vi har i huset. Men så længe de bare driller, og ikke laver ulykker, så er jeg ligeglad. Jeg har godt nok kun mærket spøgelset Anne, så jeg tror ikke, hun er her.
Kisten er først malet hvid, og så har jeg sat papir på den i sjove romber motiver. Jeg fandt et eventyr om askepot, som jeg fik kopieret ud i en gammel engelsk skrifttype. Papiret lagde jeg så i ovnen, så det kunne få et gammelt gult look. Og så klippede jeg det ud, og klistrede det på kisten.
Og derefter fik jeg en til at oversætte teksten " Livet er en lang rejse" til fransk. Jeg har fået flere til at se på det sidenhen, og har fået at vide at det er oversat forkert. Men skidt pyt... nu er det skrevet på. Og så må det være en charme...Efter at den blev malet og frisket op, tog jeg noget sandpapir og sleb den hist og pist. Den skal jo se gammel og slidt ud, Og det synes jeg den gør nu. Nu står kisten inde i stuen, og er fyldt med stofrester, lynlåse, og nogle gamle patchworktæpper, jeg har lavet.
Denne kiste står også i stuen, og den er fyldt med garn i alle udgaver. Jeg fik kisten af min gamle nabo Pavli. Han havde den til at stå i garagen, og han var faktisk træt af at se på den. Så jeg slæbte den hjem - afsyrede den - og har nu efter 8år malet den igen. Håndtagene på denne er lidt sjove. Det er snoede gamle reb. Lidt en skam, at det ikke kan ses på billedet. Men jeg ved, at jeg har et bedre billede af den i et gammelt indlæg.
Så kom vi til rosinen i pølseenden. Denne kiste står på ÆldsteDatters værelse, og er fyldt med Barbie-legetøj. Jeg kan overhoved ikke huske, hvor jeg har neglet den henne. Mener det var på et genbrugcenter. Men husker det ikke. Og jeg har faktisk ikke haft den i så mange år, så jeg burde vide det bedre... men nej....
Da jeg fik den, var den grå og slidt. Det eneste jeg har gjort er, at male den her for nyligt... og det siger jeg jer bare... ALDRIG mal med orange. Det er bare noget møj at male. Den har bare fået 6-7 lag, inden den så rimelig acceptabel ud. Og jeg er bestemt ikke tilfreds med resultatet. Men det blir ikke bedre.

søndag den 29. august 2010

Næste projekt færdig... hva skal jeg nu finde på???

Jeg nåede lige at sy denne færdig i dag. Eller det vil sige - helt færdig er den ikke. For den mangler en knap. Den må findes i det fine arvegods, jeg har fået. Det skulle da være mærkelig, om der ikke gemmer sig en orange eller lyserød knap i den kæmpe kasse knapper.

Blusen er EG model. Jeg har sat lyserød skråbånd i håndled og i halsen. Og opsyet den forneden med lyserød stikkesting. På albuerne er der orange stof. Og selvfølgelig er den syet sammen på min fine nye overlocker. Skal vi kalde hende for Nina?? Det er vist modenavn for overlocker herinde synes jeg at have læst... thø hø.

Jeg måtte jo lige sy halsen om, da jeg var færdig med den. MindsteDatter kunne simpelthen ikke få den over hovedet. Kun hvis jeg rev og sled i den gik den over. Og det dur jo ikke. Det stakkels barn stod og sagde "dur ikke, dur ikke", imens jeg asede og masede med at få den over hovedet. Så den måtte lige pilles op igen.

Nu har jeg målt hendes hoved igen, og nu skulle den passe bedre på hende. Godt hun selv kan sige fra, nu når jeg ikke kunne se det selv. ;-)

Og jeg ved godt at den lige skal stryges. Men jeg orkede ikke at gøre det i aften. Det kommer senere.

Mit arvegods


Nu har jeg haft tid til at kigge lidt nærmere på alle de ting jeg har arvet fra den gamle kreative dame. En hel kurvefuld lynlåse. Hold da op hvor er der mange. Jeg skal have sorteret dem, så de grimme ryger ud, og de pæne bliver gemt.
En hel masse håndtag. Men hvordan bruger man håndtag, hvis der kun er en i størrelsen??? Må lige overveje om den skal smides i en Give Away, eller om jeg kan bruge den. Det er kun den store, der er to af. Mærkeligt at hun har gemt de andre...
En hulens masse knapper - som jeg skal have sorteret i farver. Det kommer til at tage tid, men bliver lidt sjovt at se, hva der gemmer sig iblandt dem.
Så har hun en hulens masse æsker og bøtter med en masse mærkelige perler og knapper. Det skal lige studeres nærmere....
Og en pose med spænder. Måske er der nogle gode ting imellem.Tre små bøtter med noget i. Hva mon det er ?? Det må jeg helre se efter med det samme..Små røde perler, små glasperler... og rustne søm i den sidste... hvorfor pokker har hun gemt det???
En træ-æske med gyldne knapper. Vildt !!
Og en ande træ-æske med sølvknapper. Endnu vildere!!!
Og så endnu flere små æsker og bøtter med mystiske ting. Måske er det nåle, sikkerhedsnåle og lignende. Det synes jeg det ligner. Det skal også studeres nærmere meget snart.

lørdag den 28. august 2010

Færdig med den rød kjole - og næste projekt igang


Så blev jeg endelig færdig med den røde kjole. Og den er bare blevet så fiiinnnnnn.... Jeg kan godt mærke at jeg ikke har nær så meget energí og tid, som jeg havde inden jeg kom i løntilskud. Så mine projekter bliver ikke sprøjtet ud af ærmet i nær så stor hastighed som mens jeg gik hjemme... Men der sker da lidt. Og I skal selvfølgelig se alt det jeg får lavet.


MindsteDatter har ikke prøvet kjolen endnu. Men min plan er at jeg når at få syet en knap i inden torsdag i næste uge. Der skal vi til kusinens fødselsdag, og så kan hun få den på - hvis den vel at mærke ikke er for stor. Det ved jeg ikke endnu.

Næste projekt er klippet og ligger klar på sybordet. Det blev ikke lige den grønne kjole, der kom næstefter. Men den kommer bare senere så. Det jeg skal sy er såmænd en lyserød bluse i EG model. Den første i rækken. Så jeg er også lidt spændt på størrelse og facon. Men nu er den da klippet - og lagt klar....
Den skal være i blomstret stof og med orange lapper på ærmerne. Og bliver kantet med pink / lyserød / orange.... Det har jeg ikke helt færdig diskutertet med mig selv.

I skal lige se det sidste nye geniale jeg har fundet på... Se denne sytråds kasse. Genialt ikke ??? Ja - jeg er nok ikke den eneste, der gør sådan, men nu gør jeg det altså også. Og hvor jeg nyder det.... Rummene er delt op, så de hvide tråde er i en, de gule tråde er i den næste, de orange i den næste.... og så videre og så videre.....
Meget nemmere at overskue. Jeg plejer bare at have mit tråd i en hvid plastik kurv. Bare en lille en på 15 x 20. Men så "arvede" jeg en masse sytråd fra en gammel dame. Deres familie vidste, at jeg sy en del, og syntes ikke at det skulle gå til spilde, så jeg har fået det. Og så var gode råd dyre, for nu kunne jeg slet ikke overskue mine tråde. Så Manden min skaffede mig denne fine kasse.
Jeg fik også en masse knapper og lynlåse og andet guf. Og havde faktisk tænkt mig at lave en Give Away med noget af det. For der er bare meget. Og jeg får slet ikke brugt det hele. Jeg skal lige have en kasse mere af samme slags. Og så kan knapperne komme i den. Og blive sorteret i farve. Og det der er mega meget af, vil jeg såmænd sortere til en evt Give Away.
Men glæd jer til senere. Så jeg regner med at alle andre også kan bruge gamle tråde og knapper... Eller er jeg helt galt på den??

onsdag den 25. august 2010

Header .....


Hvorfor pokker står headeren ikke lige. Det ser da åndsvagt ud at der er mere plads i højre side end der er i venstre side.


Nogen der kan hjælpe???

tirsdag den 24. august 2010

Jeg bygger om...

Så derfor kan det godt se lidt rodet ud på min blog. Jeg synes jeg trænger til at friske den lidt op, og forsøger mig lige lidt frem. Så bær over med mig.

mandag den 23. august 2010

Der kom sørme en pakke til mig!

Og lige da den kom, havde jeg faktisk glemt alt, om at den sku komme. Måske skyldes det, at jeg lige var kommet dødtræt hjem fra job og efterfølgende to timers træning - Pump og Zumba.
Men da jeg lukkede den op, så jeg det fineste grønne blomstrede stof. Og blev glad. Og da jeg vendte pakken om, opdagede jeg at der var pakket noget med....
Jeg kunne ikke helt se hva det var... men så pludselig så jeg det.
Jeg havde fået det lækreste Mango - chokolade. Jeg har før læst om dette chokolade på Sandie´s side. Hun har før fortalt om denne hvide chokolade med mango smag. Og jeg har længe misundt hende den. Men nu har hun sørme foræret mig en... Super.
Jeg har lavet kaffe, og i aften skal jeg smage den. Glæder mig vildt.

søndag den 22. august 2010

Rød kjole - måske en kommende julekjole


Jeg er begyndt på den første kjole. Det blev den røde der kom først på klippebordet, og jeg fik en fiks idé mht skråbåndet. Jeg havde nemlig noget ternet stof i overskud. Og nu har jeg altså lavet det om til skråbånd, og bruger det til kjolen. Så nu bliver den helt rød, og det tror jeg faktisk også bliver godt.
Jeg var i byen i går, så jeg hænger lidt i bremserne i dag. Godt nok blev jeg ikke fuld (det gør jeg aldrig når jeg har børnene med i byen), men vi kom sent hjem. Og tidlig op. Vores biologiske vækkeur (Mindstedatter) vågnede jo klokken tidlig.
Men projektet skrider langsom fremad.

Gul er en glad farve - FÆRDIG.

Så blev jeg endelig færdig med min gule kommode. Ja - den har jo været færdig malet nu i over en uges tid. Men problemet var de der knopper. Jeg håbede jo lidt at jeg vandt nogle fine hæklede knopper her hos Søhesten. - men det gjorde jeg så ikke ØV....

Så måtte plan B i gang. Jeg har ledt mange steder på nettet. Men jeg har bare ikke fundet lige dem, det skulle være. Og så lige pludselig her den anden dag, så kom jeg i tanke om at jeg jo havde købt dem. Og at de var i en skuffe i stuen. Da ventede bare på at jeg skulle finde dem. Jeg havde egentlig købt dem til en anden kommode - nemlig denne. Men som I nok kan se, skulle jeg her bruge 8 knopper, og jeg havde jo kun købt 4. De er fra IKEA, og de kostede kun en skilling.

Men nu kan de så komme på arbejde i den gule kommode, og Manden min satte dem i i dag. Så nu er den endelig færdig.

lørdag den 21. august 2010

Hvem vil ikke gerne....

vinde nogle af disse flotte stoffer. Jeg VIL. Så derfor krydser jeg fingre...

fredag den 20. august 2010

Så er mønsteret købt...

med lidt hjælp fra et par stykker.

Min gode veninde skulle på job til smilets by i går. Og jeg plejer jo at være med, når jeg har behov for nyt på lageret. Men jeg kan jo ikke bare sådan komme på shoppetur mere. Nu har jeg jo et "job" på løntilskud, jeg skal passe.

Men jeg sendte bud med hende. Men desværre glippede det. Og så måtte jeg i gang med mine livliner. En sød Sandie fra denne blog tilbød også at hjælpe. men desværre glippede dette også. Og så måtte livline 2 træde i kraft. Nemlig Manden min. Han var tilfældigvis på Sjælland og i nærheden af en Stof2000. Så med hjælp fra Sandie, fik jeg guidet Manden min hen til nærmeste Stof2000. Jeghavde givet ham mønsternummer, og sagt at han gerne måtte købe blandede fraver i skråbånd, nu når han var der.

Han skulle til møde derovre firmamæssig, og kom først hjem kl 1 i nat.
Og dette smukke syn mødte jeg, da jeg stod op i morges. SE. Han havde lagt det hele så pænt på bordet, og anrettet skråbåndene på hver side af mønster... Hvor er han bare sjov og sød på samme tid.

Så nu kan jeg komme i gang med at sy kjolen til MindsteDatter. Spændende...

tirsdag den 17. august 2010

Blomster på mit kontor.

Jeg startede jo i løntilskud i går, og disse fine blomster stod på mit kontor. Og her skal jeg så være i 6 mdr, eller indtil jeg finder et lønnet job.

Starten er gået fint. En masse nye mennesker at kende. Og en masse nye ting at lære. Og idet jeg kommer fra en hel anden branche, er der bare rigtig mange udtryk, jeg skal til at være dus med. Var helt smadret i hovedet i går. Men jeg tror det blir godt.

Jeg tror lige jeg vil finde nogle flotte grønne planter og lidt hygge og tage med på job, så blir det lidt mere hjemlig. Og så min elskede radio, så jeg kan høre musik. Og et billede af mine kære... jo jo.... så blir det endnu bedre.

lørdag den 14. august 2010

Hva skal jeg vælge???

Jeg vil til at sy en kjole til MindsteDatter, men er lidt i tvivl om hvilken mulighed jeg skal vælge.
Det er til en model som på tegning, og det er meningen at bærestykket skal være stoffet på øverste del af billedet, og ærmer og kjole skal være det nederste.
Har I en mening??



1) grønt med grønt. Og orange skråbånd.
2) rødt med rødt og enten gult, grønt eller råhvid skråbånd.

Smækbukser til MindsteDatter.

Jeg skulle jo lige prøve min super overlocker af i går, så jeg fik lige bikset et par bukser sammen til MindsteDatter. De er lige i det største endnu, så hun må lige vente ½ år inden hun kan komme i dem. Men put, så er der lidt i gemmeren.

Bukserne er en EG mædel. DE er syet i mørkeblåt denim fra Stof & Stil, og så har jeg syet små runde gule ringe ved knæerne, som jeg har zigzagget fast. Nederst er de lagt op med en orange løbegang med elastik. Og i hals/ærme har jeg sat turkis skråbånd og en turkis knap. Håber ikke I kan se at symaskinen drillede da jeg syede knaphuller

Og læg nu mærke til den flotte syning der er indeni bukserne :-).

Det gør lige det sidste, ikk??

torsdag den 12. august 2010

Bernina 700D


Denn her kasse kom Manden min og smed lige foran mig her i eftermiddags med orderne "Her - og så gider jeg ikke høre mere brøvl!!". Det skal lige nævnes at det var med smil på munden - selv om jeg blev lidt paf over den voldsomme måde han kom med den på. Og da jeg lige fik mig samlet igen, så jeg at der stod Bernina overlovk på papkassen. Og jeg blev simpelthen så glad.
Jeg har bare LÆNGE ønsket mig sådan en. Og har endda spurgt her og der, om hvilken maskine der var bedst - og undersøgt priser. Og været ved forskellige forhandler for at høre mere.

Og i tirsdags nævnte jeg lige for Manden min hva jeg havde fundet ud af. Og så købte han den sørme lige i dag.

Jeg skyndte at pakke den ud. Og se.... den er bare så fin.


"Desværre" skulle vi i byen i aften og spise aftensmad (og er lige kommet hjem), så det bliver ikke i dag at jeg får studeret den nærmere. Men i morgen - og i weekenden....

Og "desværre" skal jeg jo starte i løntilskud på kommunen på mandag, så det bliver ikke så meget jeg får tid til at sy. Men jeg lover, at jeg syr alt, det jeg kan få tid.

Glæder mig vildt til at få købt tråd til den. Hva gør I andre?? Har I mange forskellige farver til overlockeren, og skifter i alt efter hvilken farve stof I syr i? Eller har I to farver fx lys og mørk, som I bare skifter imellem??

Jeg skal jo vide hvor meget tråd jeg skal købe :-)

Forklædekjole


Jeg nyder en af mine sidste fridage inden virkeligheden kommer bankende mig i hovedet. Og i dag var jeg lige på biblioteket og finde et mønster, så jeg kunne sy forklædekjole. Og jeg nåede det lige inden MindsteDatter kom hjem sammen med Ældstedatter. Og hendes ansigt skinnede som en sol da hun så kjolen.

Nu spiser hun popcorn sammen med ÆldsteDatter (noget ÆldsteDatter lokkede med ellers ville hun ikke med hjem fra dagplejen - og det siger jo lidt om hvor glad MindsteDatter er for at være der, ikk?).
Så må vi se om jeg kan hende i kjolen senere. Måske via popcorn.... :-)

Men jeg havde jo også lidt stof til overs, og hvis nogen har interesse, så kan det erobres her.

mandag den 9. august 2010

Puf nummer to - del 2

Og når jeg ikke maler, så hækler jeg i vildskab. Nu er jeg kommer så langt. Og det er nok ca 1/3 af længden. Så jeg fortsætter bare....

Fortsættelsen følger !

Gul er en glad farve - del 2.

Åhhh det er godt nok svært, det der med at springe ud i en gul farve. Jeg har nu malet og malet på skabet, og den fik 3 gange grunder, før jeg var tilfreds. Og jeg synes faktisk, at den er meget pæn som hvid.
MEN... nu havde jeg jo købt gul maling, og det skulle da ikke gå til spilde. Jeg blev simpelthen nødt til at prøve det af med den gule farve. (Og om ikke andet så kan jeg altid male den hvid igen, hvis alt glipper.)
Og jeg havde egentlig bestemt for at droppe med gule men - så var jeg lige til kaffe dette lækre sted i går. Og jeg blev simpelthen så glad, da jeg kom ind i Savillas gaver og landkøkken. Fyldt med farver og fest og godt humør. Så jeg sagde til Manden Min: " Se det ligner vores hjem". Og det kunne han kun gi mig ret i.
Så nu har den fået den første omgang gul. Og hold da helt op mand... den er godt nok gul. Tror da godt nok at pigerne får et chok når de kommer hjem fra skole i dag.
Og skabet står jo nede ved deres værelser, så hver morgen når de åbner deres døre, mødes de af dette syn fra nu af:
Jeg skal selvfølgelig også have malet de der skuffer. Men de driller lidt. De har fået en behandling med bejsning, og bejsningen bliver ved med at trække igennem de hvide maling. (det har fået 3 gange hvid nu). Så jeg skal have fat i noget maling på terpentin basis. men jeg nægter at betale 180kr for en ½ liter, nu når jeg kun skal have en lille skvat. Så jeg må se, om ikke jeg finder det hos familieen eller hos nogle venner. Det kunne jo være der fandes en der forbarmede sig over en fattig arbejds - leder. (Ja, jeg har ledt efter nyt job nu siden 1/1.)

fredag den 6. august 2010

Gul er en glad farve !


Så derfor har jeg besluttet at denne kommode/reol skal have en omgang (nu er der efterhånden også kun 4 møbler tilbage i vores hjem, der ikke har fået en omgang).
Jeg er lige så stille begyndt, og er MEGET spændt på resultatet.
Fortsættelsen følger....
Og så mangler jeg knopper til skufferne. Har overvejet om de skal være gule eller hvide eller ??? Så hvis I har nogle gode forslag er jeg åben :-)

tirsdag den 3. august 2010

Klar til puf nummer to.

Jeg har ledt og ledt nu siden i går efter denne side. Kunne huske at jeg havde læst en god vejledning i, hvordan man lavede Grannystripe tæpper. Men jeg kunne simpelhen ikke huske hvordan jeg skulle starte, så det blev pænt. Men tålmodighed er jo en dyd, og endelig sen i går aftes fandt jeg siden, så nu kan jeg kunne komme i gang. Fik også lavet et prototype i går, men den blev lidt for stor. Så nu skal jeg lige ha' målt op og ha' talt, og så er jeg klar til at hækle.
(Kan godt se at den er noget for stor, så det er lige en ommer...!)

Jeg er nemlig børnefri i 3 dage nu, og de skal bruges fornuftigt. Pigerne er sent til Mors på ferie hos Lille Bedstemor og -far. Så jeg nyder et par fridage (selvom jeg også savner dem en del).

Nu kan jeg komme i gang med at hækle betræk til min puf nummer to. Fik lavet betrækket til den første for nogle måneder siden. Og købte også masser af garn, så jeg kunne hækle den anden, men så gik jeg kold, for det tager LANG tid at hækle sådan et betræk.
(Puf nummer 1 - pæn ikk?)

(Puf nummer 2 - knap så pæn, selv om jeg ÆLSKER zebra-striber)

mandag den 2. august 2010

Jeg elsker salat.

Jeg elsker rucolasalat
Jeg elsker appelsiner
Jeg elsker featost
Jeg elsker pinjekerner
- så da en sød veninde serverede denne salat for mig var jeg solgt !!!

GUF siger jeg bare.... :-)

søndag den 1. august 2010

Net - reception for åbningen af Amio

I dag kl 12. havde jeg netreception for at fejre åbningen af min netbutik på AMIO. Endelig åbnede den, og endelig kan alle bladre igennem de mange skønne varer og butikker og købe lækkert unikt håndværk.

Jeg har også en butik derinde og har længe glædet mig til at vise min syslerier frem på siden sysletrolden.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...