mandag den 30. august 2010

Alle mine kister

Jeg har engang i maj måned lovet at vise alle mine kister frem. Jeg har mange af dem, og jeg elsker dem alle. Og jeg har fået dem alle på forskellige måder. Den lyserøde herover står på MindsteDatter's værelse. Den var i fyrtræ da jeg kæbte den. Mener det var i Føtex - men husker det ikke præcist. Og da vi skulle have en lille efternøler, skulle den selvfølgelig males lyserød, og skulle ind på hendes værelse. Jeg bruger den til noget af hendes legetøj nu. Og så står der en KÆMPE stor bamse ovenpå den.Den grønne her er min absolut yndlingekiste. Jeg har haft den i over 21 år. Og jeg er total vild med den. Min svigermor sagde engang til mig, at det var det grimmeste møbel jeg havde... det kunne jeg simpelthen ikke forstå. Men hende om det.
Da jeg fik kisten så den meget sølle ud. Slidt og meget farvemat (hedder det det??). Så jeg gik igang med at gøre den i stand. Jeg har vasket den, og slebet alle træstykkerne ned, så de var pæne at se på. Og en af hjørnestykkerne var defekt, så her har jeg med min meget dårlige håndværker-gener, skruet den på, så den så hel ud. Den er malet i den oprindelige farve - både på det sorte metal og på det grønne. Og jeg aftegnede skriften ovenpå kisten, inden jeg malede den. Og fik en canadisk vendinde til at tyde hvad der stod, så det kunne skrives korrekt igen. Indeni er den betrukket med sort stof, og den har en hylde der kan løftes af.
Jeg bruger kisten til servietter, lys -og nederst er der til spil og en gammel symaskine af min, jeg legede med som lille. Og den står i alrummet ved siden af spisebordet, så jeg kan se på den hver dag.Denne kiste har også et særligt plads i mit hjerte. Den kom ind i mit liv i 1994. Det var det år vi mistede Manden min's ældste bror. Han døde af AIDS efter at have haft sygdommen i ganske få år. Han havde kisten til at stå i sit hjem i Athen, Grækenland, hvor han boede indtil hans død. Da jeg fik kisten var den afsyret. Og det havde han gjort, så derfor var det en stor beslutning, at vælge at male den igen. Men nu er den altså malet limegrøn, og pyntet med tapet. Og indeni er der faktisk ikke så meget. Lidt rester fra ÆldsteDatter's konfirmation. Denne kiste står i køkkenet, og er faktisk det første gæsterne ser, når de komme ind i vores hus.Denne kiste har jeg arvet fra en sød pige. Hun har faktisk engang været min svigerinde, men nu er hun kun kusinernes Mor. :-). Hun har fået sin en sød mand, og denne mand tog kisten med ind i deres forhold. Og på et tidspunkt blev de trætte af den, og så måtte jeg få den. Den var brun, da jeg fik den, men det passede bare ind i mit hjem. Så jeg lånte en bog om gamle møbler, og gik igang med at fikse den op. Nu er den hvid og sjov. Og da eks-svigerindens mand så dette sagde han bare" Min mor sagde altid at hvis jeg nogensinde malede kisten hvid, ja så ville hun gå igen....". Måske har hun gjort det ude ved os. Måske hygger hun sig med den anden spøgelse vi har i huset. Men så længe de bare driller, og ikke laver ulykker, så er jeg ligeglad. Jeg har godt nok kun mærket spøgelset Anne, så jeg tror ikke, hun er her.
Kisten er først malet hvid, og så har jeg sat papir på den i sjove romber motiver. Jeg fandt et eventyr om askepot, som jeg fik kopieret ud i en gammel engelsk skrifttype. Papiret lagde jeg så i ovnen, så det kunne få et gammelt gult look. Og så klippede jeg det ud, og klistrede det på kisten.
Og derefter fik jeg en til at oversætte teksten " Livet er en lang rejse" til fransk. Jeg har fået flere til at se på det sidenhen, og har fået at vide at det er oversat forkert. Men skidt pyt... nu er det skrevet på. Og så må det være en charme...Efter at den blev malet og frisket op, tog jeg noget sandpapir og sleb den hist og pist. Den skal jo se gammel og slidt ud, Og det synes jeg den gør nu. Nu står kisten inde i stuen, og er fyldt med stofrester, lynlåse, og nogle gamle patchworktæpper, jeg har lavet.
Denne kiste står også i stuen, og den er fyldt med garn i alle udgaver. Jeg fik kisten af min gamle nabo Pavli. Han havde den til at stå i garagen, og han var faktisk træt af at se på den. Så jeg slæbte den hjem - afsyrede den - og har nu efter 8år malet den igen. Håndtagene på denne er lidt sjove. Det er snoede gamle reb. Lidt en skam, at det ikke kan ses på billedet. Men jeg ved, at jeg har et bedre billede af den i et gammelt indlæg.
Så kom vi til rosinen i pølseenden. Denne kiste står på ÆldsteDatters værelse, og er fyldt med Barbie-legetøj. Jeg kan overhoved ikke huske, hvor jeg har neglet den henne. Mener det var på et genbrugcenter. Men husker det ikke. Og jeg har faktisk ikke haft den i så mange år, så jeg burde vide det bedre... men nej....
Da jeg fik den, var den grå og slidt. Det eneste jeg har gjort er, at male den her for nyligt... og det siger jeg jer bare... ALDRIG mal med orange. Det er bare noget møj at male. Den har bare fået 6-7 lag, inden den så rimelig acceptabel ud. Og jeg er bestemt ikke tilfreds med resultatet. Men det blir ikke bedre.

1 kommentar:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...