fredag den 18. februar 2011

Jeg har været på spillopper.. ja jeg har så...

I går aftes var jeg på Spillopper igen.... Mit yndlingskræmmermarked i vores lille by, som jo er åbent en gang i måneden, og så kan vi købe alt det "gamle lort" som andre har smidt ud til spejderne. De sorterer det så og holder udsalg den 3. torsdag i hver måned. Og jeg var der i går... sammen med en kæmpe stor flot kroatierer, iraner og danske folk med hang til gamle sager. Jeg havde denne gang taget Manden min med og MellemsteDatter. For jeg var på jagt efter en kommode til Yngstedatter´s værelse.

Vi havde været i Ikea om formiddagen, og der fandt jeg en kommode, som vi godt kunne bruge. Men den var selvfølgelig udsolgt. Men ville komme igen i uge 8!! Hva pokker kan vi bruge det til...?? Vi var der jo nu. Men så var det, at jeg fik den idé at vi kunne køre ud til spillopperne. Heldigvis var det jo samme aften.
Og der fandt jeg en kommode MAGEN til den fra Ikea. Til 60kr. Den fra Ikea kostede 399,-. Så med en spand maling, er der stadigvæk en stor besparelse. Og så er der INGEN der nævner tiden, som jeg skal bruge på den, vel? Skidt pyt.

Se jeg tog lige nogle billeder derud fra. Sofaer fra gulv til loft.

Stole og alt muligt andet "lort".

Flere stole, borde.
Og lamper i alle mulige udgaver. Jeg beklager den dårlige billed kvalitet. Men jeg havde kun mobil med.

Og jeg fik selvfølgelig ikke kommoden med hjem. Den kunne ikke være i bilen. Og glemte at tage billede af den. Men jeg skal hente den i morgen, så I skal nok få den at se. Og så skal Manden min med derud igen. Og han HADER sådanne steder. Men han er stor og stærk, så han er nødt til at hjælpe...

3 kommentarer:

  1. Så kom der jo alligevel noget godt ud af, at Ikea havde udsolgt, og Yngstedatteren kan selv vælge farven

    SvarSlet
  2. Hvad er det for et guld sted? Er det værd at køre helt fra Herning efter???? Hm... Vi har vel også noget lignende her... Jeg plejer nu heller ikke at være stor fan af genbrugsmarkeder, men det frister alligevel, når jeg ser I andre bloggers sindsyge flotte færdige resultater;-) Glæder mig til at se din spændende kommode ;-)

    SvarSlet
  3. Lydert: Man (læs: jeg) kan næsten ikke komme tomhændet ud fra Spillopperne, så det var en god handel. Men jeg tror nu, at jeg selv vælger farven, eller bliver nog noget vældigt sjovt. Hun er jo kun 2½år.... :-)

    Majer: Det er et godt sted Majer. Jeg er tit derude, og ungerne elsker at være med. Men det er ikke så stort, og alt deres "guld" er mast sammen i en lille hal, og der er altid masser af folk. Så man skal ikke lide at "klaus".

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...