tirsdag den 6. september 2011

Værelse på vej færdig

Så fik jeg taget lidt billeder af MindsteDatters værelse, så I kan se, hvordan der ser ud nu. Altså for det første ER hendes værelse lille bitte (2 x 3½ m), så det er begrænset hvor meget der kan proppes derind. Og for det andet, så er jeg IKKE helt færdig med det sidste. Men det kommer hen af vejen. Der kommer lige lidt billedespam:

Den nye reol fra IKEA. EXPEDIT med to skabe og to trækasser. Det er meningen, at trækasserne skal have tapet på, men jeg skal lige finde det rette (og have penge til det). Og det nymalede spejl hænger der imellem reol og vindue. I en højde så hun kan nå den. Løve- og fiskebilledet er købt her.



Hestebillederne er fra MellemsteDatters værelse, men hun gider dem ikke mere. Jeg satser på de skal males om, og der ska et nyt dyr ind i dem. Ved bare ikke helt endnu hvilket. Forslag??? De to andre billeder har jeg beklædt med stjernepapir.

Et billede jeg lavede for et stykke tid siden. Men MindsteDatters Go' nat sang i: "Lille Peter edderkop".

Døren til hendes værelse, hvor der bagved hænger 4 billeder som ÆldsteDatter har malet til Billedkunst/Kreativ aftenskole på et tidspunkt. Jeg synes der mangler lidt farve på denne side af værelset. Havde tænkt på en retro wallstickers -men kan bare ikke finde den jeg vil have. Andre forslag??


Imellem skabsdør og dør hænger fuglene der før hang over puslebordet.


Der er lige plads til en dukkeseng og dukkevogn på værelset. That's it...

I sengen bor alle teletubbierne og de andre sovedyr. Og en farlig slange.... Og en masse søde puder. Den ene blev lavet her. Den anden her.

Denne er på siden af sengen. Og den har jo også været i BoligLiv her.

Og amagerhylden hænger på samme plads som før. For her er jo alle sutterne i. Dem som vi snakker meget om, at julemanden skal have. "Og så får jeg en gave" siger MindsteDatter så som svar.

Og alle perletingene som hun enten selv har lavet eller fået. Pinden med perler og kloven har hun selv lavet.

Nu er I velkomne til at komme med forslag og idéer, så værelset kan blive endnu flottere og lillepiget. Kom frisk :-)

5 kommentarer:

  1. Hvor er det bare fint og hyggeligt! :-) Vi har også billed-hylderne herhjemme, det er så hyggeligt. :-)Elsker plakaterne!
    Hvor har du spejlet fra? Leder nemlig efter et og det der ser perfekt ud i størrelsen.
    Vi har købt/ønsket os en del wallstickers, synes også det pynter (tøsepynter ;-)) godt. ;-)

    SvarSlet
  2. Hvor er det fint. Er sikker på, at det nok skal gøre lykke - elsker, at du har gjort plads til storesøsters malerier. På billederne bemærker man ikke den beskedne plads; og kan virkelig godt lide, at en del af legetøjet er 'gemt' væk bag låger og i kasser - det gør det lidt mere roligt.

    SvarSlet
  3. Lea: Tak.
    Spejlet har jeg købt på et lokalt genbrugscenter "Spillopper" hedder det. Der er åbent en gang i måneden en torsdag aften, og så er det bare med at hamstre... Der er tit gode BILLIGE ting.
    Hvor fandt du nogle wallstickers??

    Rebekka: Ja, det er jo med til at give værelset sjæl, istedet for det hele er købt. Og hun blev også glad for det, da jeg hængte dem op. (selv om hun ikke var meget for at sige det - typisk teenager). Skabet hvor hun har tøj, har også to ledige hylder - de nederste - og her er der også plads til legetøj.
    Tak for de pæne ord.

    SvarSlet
  4. Jeg må på jagt i genbrugsbutikker... Jeg har fundet wallstikkers her: www.dimaria.dk
    De har et stort udvalg og vi har kun fået god service derfra. De har også gavekort hvilket er fantastisk til en gave. ;-)

    SvarSlet
  5. Gavekort var måske en løsning ved www.dimaria.dk. For de har godt nok mange fine wallstickers.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...