søndag den 4. december 2011

Min tur......

I fredags kom denne pakke til mig, og jeg har siden gået og kredset omkring den som et lille barn kredser om juletræet juleaften. Pakken var min, og den er del af UniKarinas store pakkekalenderprojekt. tak for den gode idé, som du har gentaget igen i år, og tak for det store arbejde bag.
Endelig blev det min "åbnedag" i Den Kreative Pakkekalender. Hvad kan det mon være???
Min gave var fra Gitte (desværre havde hun hverken skrevet blognavn eller anden form for afsender, så jeg kan ikke henvise til hende. Men jeg håber da hun læser dette, så jeg kan råde bod på det)
Redigeret: Nu har jeg fået hendes blognavn. Og har linket til hende. - og hvilken gave - se bare her:
Og indeni pakken var der disse ting:
 En lille sød uglepude lavet i grå fløjl. Den er bare kær.

En flagranke i dusede lilla farver og en lamineret bogmærke med en mini hama ugle limet på. Flagranken har jeg længe gået og sagt til mig selv, at jeg skulle have syet. Og det behøver jeg så ikke nu. Det var bare skønt. Vi manglede den nemlig til MindsteDatters værelse. Og nu er den hængt op derinde. Og et bogmærke kan jeg altid bruge. Og så endda i min yndlingsfarve: grøn.

Tak for de fine gaver.

Den kreative pakkekalender er en rigtig hyggelig måde at komme rundt på en masse nye blogs på. Jeg har virkelig nydt at tage turen rundt og blive inspireret hos jer andre. En stor tak til Karina, der har lavet hele koordinerings arbejdet.
Tusind tak

4 kommentarer:

  1. Nøj ;-)) sikke en lækker gave... tillykke med den...

    SvarSlet
  2. Hejsa Helle.
    Hvor er jeg glad, har nemlig tjekket din side flere gange i dag og har været nærvøs for at gaven ikke var kommet frem....
    Jeg er superglad for at du kan lide tingene.... Uglepuden er bare go` som en krammeven!
    Min blogadr er: http://gitte.gismo.eu/#home
    Jeg er forholdsvis ny blogger og har endnu ikke helt styr på teknikken, men glad for at lege med i Karinas pakkekalender.
    Kram Gitte

    SvarSlet
  3. det er imponerende, at du kunne vente helt til idag med at åbne. Det er flotte ting du har fået.

    SvarSlet
  4. Kirsen: Tak. Ja det er fine ting, jeg har her fået.

    Gitte: Alt begyndelse er svært. men vi fandt da ud af det. Og tusinde tak for de fine ting. Jeg har rent faktisk allerede fundet to ting mere den lille ugle kan vruges til: 1) den kan bruges når der skal ses uhyggelige film. Den kan lige dække øjene. 2) og den kan bruges under Mandens min´s hage når han sidder i sofa og sover. For så han han ikke snorke... thø-hø

    fru Øvig: Ja det holdt også hårdt. Men jeg kan godt være artig...

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...