fredag den 30. marts 2012

Hjerte på spil # 3


Far blev som nævnt i mandags scannet igen, og umiddelbart kan lægerne se, at den ene omkørsel ikke fungere efter hensigten. Lægerne fortalte os også først nu, at han reel set skulle have haft 5 omkørsler, men at de kun kunne lave 3. Og på nuværende tidspunkt fungerer kun 2 af dem. Min bror fortalte, at han godt kunne leve med kun 2. Og at han nok højst sandsynlig skulle opereres igen om 10-15 år. Og min mor nævnte, at lægerne havde sagt til hende, at hun skulle leve med at have en hjertesyg mand resten af livet. Jeg har ikke talt med lægerne siden søndag, så jeg hører kun det som min mor og bror fortæller. Og de husker jo kun hver i sær brudstykker. Min mor er selvfølgelig fuldstændig knust lige nu. Og jeg lever lige nu i håbet.

Jeg fik en snak med en afdelingssygeplejeske onsdag, da jeg besøgte far. Hun fortalte at selve hjertet og alle blodårer til hjertet er meget forkalkede, og derfor er mulighederne for at lave bedre by-pass meget dårlige. Så det er lidt noget møj. Lægerne kan ikke hjælpe min far mere kirigisk. Men måske og kun måske er der en chance medicinsk. De gav ham en stærk kur tirsdag-onsdag for at styrke hjertet. Og så må vi se om det hjælper. Han får nu en del sondemad, fordi han ikke har appetit. Og han er utrolig meget træt. Men humøret er oppe, og han snakker meget. Han fortæller sygeplejerskerne en del om tiden før indlæggelsen. Denne tid husker han jo godt. Det er kun det der lige er sket, han ikke kan huske. Men han er meget konfus, og siger også en del sludder.
De målte hans pumpestyrke til 50%. Normale raske mennesker udskifter deres blod med 60-65%. Så det betyder jo, at hans hjerte er stærk nok.

Onsdag nat ville far stå ud af sengen, og derfor måtte sygeplejerskerne holde ham, og give ham sovemedicin. Han ville hive alle de livsvigtige slanger af. Så nu sover han. Og han skal have ro. Så derfor er mor sendt hjem fra sygehuset, så han kan få 100% ro.

Der sker ikke så meget andet i mit liv lige pt. Det kreative er lagt på pause. Jeg laver faktisk ikke andet end at arbejde, tude, være sammen med pigerne, tude, håbe, træne, tude lidt derude, håbe mere. Jeg vil have min far rask. Jeg synes, at det er så skrækkelig synd til ham, at han skal ligge der i sengen, og være så forvirret og så syg. Jeg vil ikke tænke den tanke, at det kan gå galt. Jeg tør ikke engang sige det højt.

Og så har jeg lige fået en datter med skoldkopper. Så næste uge bliver hektisk. Godt Manden min har ferie sammen med de store piger. Så kan de bruge krudt på at gøre MindsteDatter rask til børnehave igen efter påsken.

6 kommentarer:

  1. Puha, sikke da en historie. Det gør mig ondt at høre med din far. Vi må bede til, at han kommer sig uden mén. Jo ældre og jo mere syg man er, jo mindre skal der til at slå en ud af kurs. Han er formentligt ramt af en akut forvirringstilstand, som nok skal blive bedre og formentligt bliver han sit gode gamle jeg, når han igen har det bedre...Men det er hårdt at sygeplejeskerne har måtte give ham beroligende...
    Jeg er helt ny i blogland og var bare lige på rundtur. Sikke en fin blog du har. Hvis du har lyst og overskud er du velkommen til at kigge forbi min også...
    Virtuelt knus i en hård tid
    Eline

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu er jeg så heldig stillet at jeg har en MEGET ung far, så jeg ved at han er stærk. Han blev min Far, da jeg var 6år og han var 19år. (Jeg mistede min første far ved en tragisk drukneulykke da jeg var 4-5 år). SÅ han er altså kun 13 år ældre end jeg - dvs han er 56 år.

      Jeg tror du har ret mht forvirringstilstanden. Han er meget konfus.
      Tak for roserne omkring min blog. jeg vil lure på din blog, og se hvad du har af spændende ting :-)
      Og tak for knusene.

      Slet
  2. Hvor er det trist at høre, Henny. Det gør mig ondt! Håber på det bedste for din far, og jer alle sammen. De kan så meget, de læger, så mon ikke de nok skal få ham rask. Det krydser vi fingre for!

    God påske til dig og dine, og god bedring med den mindste.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, Julie. Det er en meget trist historie jeg har at fortælle. Men jeg håber og TROR på at jeg også kommer til at fortælle en god og glad historie om min far på et tidspunkt.
      jeg krydser fingre. Og jeg har taget mit lykkearmbånd på (som jeg har fået af min far). Og jeg tager den ikke af førend han er udenfor livsfare.

      Og tak. I går havde hun 9 skoldkopper. og i dag har hun 16. Så det er ikke så slemt. Men har tilgengæld 40,4 i feber.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...