lørdag den 24. marts 2012

Hjerte på spil

Hvor er det skræmmende at tænke på, at der er ingen, der er udødelig. Og at der kommer en dag, hvor vi skal sige farvel til ens forældre. Jeg krydser alt og håber på, at denne dag ikke er kommet endnu for mig. Lige nu sidder jeg på intensiv hjerteafdeling på Ålborg sygehus. Det er midt nat, og alle de andre sover. På nær de dygtige læger og sygeplejesker der passer på min Far. Min altid super stærke og stædige Far. Han har fået en 3 dobbelt by-pas i dag. Han er den mand, der aldrig har fejlet noget. Den mand der først tog til lægen, når armen næsten var faldet af. Den mand der skal passe på min Mor, når hun har været syg. Nu ligger han der med slanger stukket ind i kroppen alle mulige steder. Koblet til maskiner, der holder øje med alt indeni ham. Han fik en blodprop i hjertet for 14 dage siden. Men han tog først til læge med det i mandags, for han skulle jo først lige selv finde ud, hvad der var galt. Og han blev selvfølgelig straks indlagt på Thisted sygehus. Mandag aften blev han så overført til Ålborg sygehus, hvor de ville undersøge ham nærmere, og evt give ham en ballonudvidelse. Men desværre viste det sig, at det ikke kunne gøre det. Og at der skulle langt mere til. Meningen var så, at vente til i næste uge, for så var vi længere væk fra blodproppen tidsmæssigt. Så fik vi en tid til lørdag. For de turde pludselig ikke vente til i næste uge. Og lige pludselig blev det fremrykken til fredag middag. Min Mor var på vej, og hun nåede lige at sige "på gensyn", inden de suste afsted med ham. Operationen tog små 4 timer, og alt gik over forventning, og han kom op fra operationsbordet omkring kl 16. Men pludselig vente det, og han måtte under kniven igen. Og vi blev kaldt herop alle sammen. Han kom ud fra operationsbordet for nu 6 timer siden. Og han er på intensiv, og skal være der indtil han er stabil(klokken er nu 03.45). Og jeg sidder ved min Mor, der prøver at sove. Hun har mere brug for det end jeg.

Jeg plejer normaltvis ikke at være så privat på min blog, men kan mærke, at jeg er nødt til at lette mit hjerte. Nu vil jeg gerne, at tiden går hurtig så min dejlige Far, kan komme ud af krisen, og vi kan begynde at se fremad igen.

13 kommentarer:

  1. håber på det bedste :D kram fra mig!

    SvarSlet
  2. Tanker og kram til dig og din familie!
    Min svigerfar fik en blodprop i hjertet i efteråret og røg ind med helikopter til Riget. Det er rigtig hårdt når vores nærmeste skal igennem så voldsomme ting.
    Håber snart din far er på højkant igen. Håber det bedste for jer! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Sandie. Ja det er utroligt hårdt.

      Slet
  3. Puh ha jeg bliver helt ked af det på dine og jeres vegne. Jeg håber alt det bedste for dig og din familie:-) Og nej at miste sine forældre er aldrig sjovt. Mistede selv min mor kort før hun ville være blevet 50 år. Håber din far er stærk og at han kæmper sig igennem det:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Min Far er stærk og stædig. Og jeg håber det hjælper ham nu

      Slet
  4. Kan godt forstå du har behov for at lette dit hjerte. Jeg synes altid det hjælper at skrive det ned.
    Jeg krydser fingre for at det snart vender til det bedre.
    Gode tanker til dig og dine.

    SvarSlet
  5. God bedring til ham! :o( Håber han kæmper sig igennem! Det er aldrig sjovt når en så tæt på har det skidt..
    Mvh. Julia

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det er skrækkeligt. Og tak.

      Slet
  6. Kæreste Henny. Jeg håber så inderligt det bedste for din far! Det gør mig så ondt at læse hvad I har været igennem de sidste par dage. Jeg tænker på jer! Jeg mistede min mor i mandags og begravede hende i går, men heldigvis kan man sige...har jeg været igennem et langt sygdomsforløb med hende, og vi vidste hvor det bar henad siden juleferien! Så har man lidt mere tid til at vende sig til situationen. Men det tærer også i længere tid på alles kræfter, så jeg aner ikke hvad der er bedst. Ikke udover at din far kommer stærkt over dette, hvilket jeg så inderligt krydser fingre for! Masser af knus og tanker fra mig!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Maj-britt.
      Jeg har læst det du skrev om din Mor. Og føler med dig. Det må bestemt være hårdt at være dig lige nu. Og være hårdt at være igennem så lang en sygdomsforløb. Bare ventetiden må være skrækkeligt. Jeg ved det for jeg været igennem det samme med min svoger som vi mistede for 16 år siden af AIDS.
      Og tak for alle knus og tanker.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...