mandag den 14. maj 2012

Hjerte på spil # 5

Min Far er nu stærk på vej hen imod hverdagen igen. Han går ture hver dag og cykler på motionscykel hver dag. Begge dele for at træne kroppen op. Og han sukker efter at komme i sving igen. Selvfølgelig kan han ikke klare det samme som før. Endnu. Og måske kommer han kun til at kunne klare noget af det, han kunne før. Men det er også godt det samme. For han havde en arbejdsdag på 10-12 timer hver dag. Og det er der ikke mange, der klarer i længden. Så hvis han kommer på normaltid eller mindre må tiden vise. Han må heller ikke køre bil endnu. Ikke før midt i maj. Og han må ikke løfte mere end et kilo i hver arm.

I går fik jeg en god lang snak med en kollega, som har fået nyt hjerte. Og han fortalte mig en masse ting, som satte gang i tankerne. Jeg og min Mor forsøger jo at bremse min Far, og sige at han skal passe på, og han skal vente med at jobbe. Men min gode kollega sagde, at det var den forkerte vej at gå. Min Far skal lave noget. Ellers kan det ende med en depression i værste fald. Han er jo ikke vant til at "lave ingenting", og det kan stresse ham at gå rundt og bare være "syg" og være i vejen. Og det kan stresse ham endnu mere at vide, at hans gamle arbejde ikke blir gjort godt nok. Og det har min kollega jo ret i. Han har jo selv været der, og ved lidt om hvordan min Far kan have det.

Så jeg ringede til min mor i går, og fortalte hende om min samtale. Og jeg kunne høre, at hun også tog det til sig. Og så må vi til at skubbe Far i den retning, som han også gerne selv vil - nemlig mod jobbet.

Men jeg synes også, at det er svært. For vi er jo så bange for at miste. Vi har jo været så tæt på at miste en gang. Men vi må bare tro på at det går. Og jeg fortalte tidligere, at Fars ene by-pas var stoppet af en ny blodprop. men den er nu væk. Så alle tre nye by-pas virker lige, som de skal.

Min kollega sagde at vi kunne jo alle melde os ind i en hjerteforening. Det er både for de hjerte-syge og for pårørende. Og det tror jeg, at jeg vil overveje. Min kollega sagde, at det kunne være rart for os alle at høre andres historie, og se hvordan andre tacklede sydomsforløbet.

3 kommentarer:

  1. Håber det kommer til at gå bedre med din far, for det kan være hårdt at komme igennem. Det er rigtig godt, hvis han stresser ned.
    KH en ny blogfølger.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det går bedre med min Far. Og man lærer hele livet. Og af denne episode har jeg lært at sige det jeg tænker på til mine forældre. For pludselig en dag er det hele for sent. Og så er det dumt ikke at have delt sine tanker. Hvis du forstår??

      Min Far stresser ned, men jeg kan mærke han higer efter at blive værdsat arbejdsmæssigt igen. Så der skal snart ske noget på dette område. Bare i små skridt.

      Slet
    2. Og velkommen til Fie.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...