mandag den 29. oktober 2012

Fødselsdag i huset


Ja, så er det ÆldsteDatters tur til at have fødselsdag. Hun bliver 17 år. Og så er der jo endnu flee døre der åbner sig for hende. Jeg håber, at hun formår at takle dem alle på en fornuftíg måde. Det har hun heldigvis vist indtil, så mon ikke hun fortsætter samme gode stil.
Fødselsdagen skal skal fejres med familiebesøg både i aften og på lørdag. Hygsom som altid. Så jeg har travlt med at lave til og gøre pænt til gæsterne kommer.

søndag den 28. oktober 2012

L.O.C. i Skive

Fed koncert. Mega højt - med mega meget bas. Det gik sq lige i trussen :-) Fed stemning. Mega mange mennesker samlet et sted. Meget mørke lokale som gav den rette stemning. Meget fedt lysshow. Barbara Moleko som opvarmning og U$O som gæsteoptræder. Og selvfølgelig kom numrene som jeg ventede på bl.a.: Noget Dumt, Frk. Escobar og Undskyld. Mega godt mad på spisestedet Annexet inden koncerten. Med mega hyggelig samvær med to hold venner. Mega meget at drikke. Og mega sent inden jeg kom i seng. Ungerne fnes af mig, da jeg kom mega fuld igennem huset. (Dumme unger- hvorfor var de ikke dappet i seng kl 03.00 gammel tid). Jubii for sommertid er slut for det betød en time mere døgn for mig. Har forberedt fødselsdag i morgen. ÆldsteDatter bliver 17. Så den har stået på rengøring af huset (opgaver delt ud til alle, for jeg magtede ikke det hele), bagning og ellers en kamp for at holde sammen på mig. Nu er det snart  sengetid for MindsteDatter og Forbrydelsen for os. Og så sengetid for os. Tror jeg.
Og jeg fik da et minde om dagen. Denne fede t-shirt. Men hvor pokker er min stemme blevet af. Den forsvandt i løbet af natten. Og i stedet for har jeg fået en meget dyb mandig stemme. Den kan jeg da ikke synge fødselsdagssang med. ØV

Pandebånd færdig

Det tog ikke så lang tid at strikke pandebåndet. Så nu kan ÆldsteDatter få varmet sine ører, når hun cykler den lange vej til skole.

ÆldsteDatter VILLE IKKE stå model, så jeg måtte tage billedet af hende i smug. Lidt forfængelig er hun jo i den alder. Derfor det dårlige billedkvalitet.

fredag den 26. oktober 2012

Lun pandebånd i neon

Nu er jeg færdig med to par vanter. Og tiden er inde til at lave næste ønske fra den fine bog jeg købte i NETTO i august. Og den skal selvfølgelig være i neonrød, så den passer til vanterne.

torsdag den 25. oktober 2012

Turen kom til tallerkenrækken...

Jeg har rigtig haft gang i bofornyelse i den sidste stykke tid. Og for et stykke tid siden købte jeg en tallerkenrække til køkkenet i Kvickly. Og her den anden dag fik jeg Manden min til at hænge den op.
 
Sådan her så det ud før. Den grå bladholder er fra IKEA. Og den har jeg efterhånden haft i rigtig mange år. Men for pokker hvor var jeg træt af at se på den.
 
Og nu ser det således ud i stedet for. Meget meget bedre. Og lidt mere hyggeligt.

Eneste problem er at den ikke er så høj, at det kan stå magasiner på alle hylderne. Og de bøger der skal være i den, skal have en bestemt højde. Noget jeg IKKE lige havde gennemtænkt INDEN jeg fik købt den. Men pyt det går. Jeg vender bare bogen om, og så kunne den godt være der.
 

tirsdag den 23. oktober 2012

En vifte af vanter

Nu har jeg strikket to par vanter af det fine garn jeg købte på Husflidsmessen i Viborg. Og der er sørme garn nok til flere. Så jeg strikker videre.
 
Og nu kan så både ÆldsteDatter og MindsteDatter få varmet fingerne.

søndag den 21. oktober 2012

Se mine nye greb i aktion

Som lovet viser jeg nu lige de nymalede møbler frem med de nye greb i.

Sådan ser alrum ud nu:
Tilføj billedtekst
 Jeg har fået ny dug siden hen. Nu er den lilla. Men den bliver også skiftet ud jævnligt. Det er altid rart med nyt til øjnene synes jeg. Og puffene er også byttet om. Nu står den turkise puf i stuen og den lilla i alrum.

Bemærk venligst at jeg har fået tæmmet min "vilde" hjerteplante. Nu har den fået to blomsterpinde at gro opad, så nu ser den lidt pænere ud.
Og monstrommet I kan se ved siden af den grønne vase er såmænd bare vores nye "Ruth" - en robotstøvsuger. Den anden "Ruth" gik i stykker for et stykke tid siden. Og undvære... det kan vi simpelthen ikke.

 Grebene på vitrineskabet.
Grebene på skænken. I kan nok se at de er lidt "slidte" i looket. En ekstra fin detalje synes jeg.

Og sådan så den ud i februar måned i år.
 Pink dug og et noget mørkere baggrund. Detb har godt nok lysnet op, at de to møbler at blevet malet hvide. (Hvorfor pokker tog jeg mig ikke sammen til det noget før?)
 Og på dette billede kan I også se den gamle "Ruth" robotstøvsuger. "Hende" har vi godt nok haft meget glæde af. Og "hun" var næsten en del af familien. Når hun havde kørt fast et eller andet sted, gik jeg altid rundt og spurgte ungerne, om de havde set "Ruth". :-)
 Sådan så vitrineskabet ud før.
Og sådan så skænken ud før.
 
Det sidste møbel jeg skrev om i indlægget fra februar er dette sofabord. Dengang spurgte jeg om jeg skulle male det, og der kom virkelig mange forslag. Nogle mente det skulle være blågrå, andre at jeg skulle gi det olie, andre igen at det skulle være antik-bejset.
Og nu har jeg taget beslutningen: den skal være som den er. Og kan få lidt olie i ny og næ, som den plejer at få.
 

lørdag den 20. oktober 2012

Mit nye "guld"

Som lovet den anden dag viser jeg hermed mit nye "guld" frem. Dejlige ting som jeg fik købt da jeg var på osetur til Århus med mine to store piger og deres veninder.
 
En Just female t-shirt. og et par super lækre Rütme bukser.  Begge dele købt i Quentess.

To MOST bluser sat ned til halv pris - I like. Også købt i MOST-butikken i Latinerkvarteret. Jeg elsker MOST tøjet. Synes det er smart og tidløst. Og så laves meget af det i grå nuancer - noget som jeg er meget glad for. Grå bliver jeg ALDRIG træt af.

What's Up cardigan købt til halv pris i Salling. Sikke et kaos der var derinde. Alt mærketøj var sat ned til halv pris. Og der var bare en million mennersker derinde. Jeg skyndte mig ud igen, dag jeg havde nupset denne cardigan. Cardiganen har jeg kigget efter et stykke tid. Jeg synes de de bluser med bobler er så smarte, og nu har jeg endelig også en.


En the blomst og the blad (thø hø). Købt i en super skøn butik Inch i Latinerkvarteret. Det er egentlig noget som jeg bestemt ikke havde brug for. Men jeg synes bare ekspedienten var så sød. Og lidt overflod skal jeg da have engang imellem.

Blå ørenringe købt hos Bloomers. Og Hængeørenringe købt i Ametyst . Begge butikker er i Latinerkvarteret.

onsdag den 17. oktober 2012

Glad/uhyggelig i mørke

Sådan ser det skønne græskar ud i mørke.

mandag den 15. oktober 2012

Efterårshygge

Vi hygger os rigtig med forskellige gøremål her omkring efterårsferien.
 
MindsteDatter og jeg har lavet græskarhoved. Arbejsdsfordelngen var meget fornuftigt. Mor tegnede efter vejledning efter MindsteDatters ønsker: den skulle være glad/uhyggelig. Og sådan blev det. Jeg skar ud. Og så skulle hun ellers igang med fingrene for at fjerne "indvolde". Og det gik bare derudaf.
 

Hun knoklede og asede.
 
(hvis I ser godt efter kan I i bagrunden ane mine nymalede møbler). Flere billeder af dette senere. Og så skal I se det med de nye greb monteret)

Og sådan kom den til at se ud. Glad og uhyggelig.

Vi har også været i skoven. Vi skulle samle kastanjer. Men midt i alle skovens blade dukkede denne lille fætter op.
 
MindsteDatter var meget optaget af den. Og så et tidspunkt spurgte hun: "Mor, må jeg ae den??"
Og det sagde jeg selvfølgelig JA til. Men hun fik også vasket hænderne godt og grundigt, da vi kom hjem.
Vi fandt ikke SÅ mage kastanjer i år. Jeg tror børnehaverne havde været der før os, og de havde ribbet hele skoven. Men vi fik en hyggelig tur ud af det, Og det var jo det vigtigste.

Og sørme om vi ikke også har været i biffen, MindsteDatter og jeg. Vi var inde og se Klokkeblomst og Vinterlilje. Og den kan varmt anbefales. Hun sad helt aldeles bumstille og spiste slikkeping og popcorn imens. Og hun nød filmen. Jeg måtte da også på et tidspunkt knibe en lille tåre væk, for filmen var god. Så I kan roligt tage deres små poder med i biffen. Jeg havde på fornemmelsen at det nok skulle blive en god oplevelse. For hun plejer altid at være optaget af Klokkeblomst, og det holdt stik.
 
Og så var det ÆldsteDatter og MellemsteDatters tur til forkælelse. I dag har vi været på tøsetur til Århus, imens Manden min og MindsteDatter har hygget herhjemme.
 
Først var vi en tur i IKEA. Her fik vi købt en del nyt til MellemsteDatters værelse bl.a. nogle nye vaser, hylder som vi nu skal til at sætte op. Vi spiste morgenmad derude. Og det er jo bare vildt billigt. Og bagefter kørte vi til midtbyen. Sikken et KAOS derinde. Vi var bestemt IKKE de eneste, der havde bestemt sig for osetur til staden. Da vi efter LANG tid fandt en p-plads fik pigerne lov til at gå alene. Ellere rettere... de havde hver en veninde med. Og de fik lov til at ose sammen to og to. Og efter to timer mødtes vi så, og fik mad sammen. Selvfølgelig på Mc Donalds - det kan jo ikke være anderledes i den alder. Og bagefter osede vi hver især videre. Jeg viser billeder af mit "guld" senere.
 
Nu vil jeg simpelthen kravle i seng. Jeg skal på job i morgen og onsdag. Og så har jeg en fridag mere.

søndag den 14. oktober 2012

Fed reparation..... NOT !!

Nu fik jeg ENDELIG taget mig sammen til at reparere min yndlingsbasisbluse fra DAY. Men lige hvor smart jeg synes, at det ser ud - ja det kan vist diskuteres :-)
For jeg kunne ikke få stof i helt samme farve, og valgte så en lidt mere grå stykke stof. Og da jeg havde lavet hullet i den ene side - og det var jeg ikke tilfreds med. For det ser sq da åndsvagt ud.... eller hva??? Jow det gør sørme så... Ja så opdagede jeg, at der også var hul i den anden side. Hmm... Og når jeg nu tager den på, ser det ud som om, jeg har to svedige plamager under mine arme - og det ser altså lidt kikset ud.
Løsning: jeg må ud at købe en ny basisbluse fra DAY. Og så må jeg bare lukke øjnene, når jeg kører dankortet igennem, for helt billig er den jo desværre ikke.

lørdag den 13. oktober 2012

Nyindkøbte greb

Så er beslutningen taget. Vitrineskabet skal have de hvide greb, og skænken de turkis. De turkise er sådan lidt slidt, og de er meget forskellige. Men det synes jeg bare, gør dem endnu smukkere. Og de hvide er store. Men jeg tror det blir flot. Og jeg synes ikke, at det gør noget, at de to møbler ikke blir helt ens.
 
Jeg viser billeder, når de er monteret.
 
Og prøv lige at se, hvilken sød pose, de blev puttet fra butikken Continental. Og ekspidienten er bare så sød. Gå derind en tur, hvis I kommer til Viborg.

torsdag den 11. oktober 2012

Jagten på nye greb er gået ind

Jeg har været forbi en fed butik i Viborg: Continental. En super fed butik fyldt med gaveartikler og brugskunst i alle regnbuens farver. Og hun havde også en hel hylde fyldt med greb. Så nu skal jeg bare vælge, hvilke jeg skal bruge til skænken og vitrineskabet.

Jeg har købt en turkisblå og en hvid. Og nu skal jeg hjem og se dem sammen med møblerne, og finde ud af, om det skal være nogle af disse. Jeg er nok lidt hoot på (hedder det det??), at den turkis farvede skal på vitrineskabet. Den brune er det greb, der var på møblerne,inden de blev malet. Som I kan se, er den ikke så stor. Men jeg synes ikke, at det gør noget, at de nye greb bliver lidt større.

Og jeg kom også til at købe tre nye viskestykker. Den ene er lyserød stribet med med små grønne pompomer på. Dem kunne jeg simpelthen ikke stå for. Men desværre havde jeg ikke så meget tid som jeg kunne ønske mig, så jeg fik ikke mere i kurven i denne omgang. Jeg skulle nå og på job. Men en af dagen smutter jeg forbi igen, og så sørger jeg for, at jeg har mere tid.

De to andre er henholdsvis hvid/blåstribet med pink pompomer og lyserødternet med grønne pompomer.
(beklager det lidt dårlige billede)

tirsdag den 9. oktober 2012

Tallerkenrække fra Kvickly

Se hvad Manden min har købt til mig. En tallerkenrække fundet i Kvickly til den nette sum af 169kr.
 
Og nu behøver jeg ikke lede efter en sådan rundt omkring på nettet. Og jeg ved lige hvor den skal hænge. Vent og se :-)
 

mandag den 8. oktober 2012

Skænken er nu også malet

Den gamle skænk skal også males. Og den skal sørme også være hvid.
 
Der kom jo mange forslag i februar, og jeg har ikke lavet overilede handlinger, men har tænkt over det i alle disse måneder. (Og Manden min havde også sagt, at han kendte en, der kunne sprøjemale det. Men nu gad jeg altså ikke vente længre på, at han fik fingerne ud, og fik ringet til ham) BASTA.
 
Nu er den færdigmalet. Den fik også 2 gange grunder og 3 gange maling. Helblank i hvid.

Og nu skal grebene bare skiftes ud.

søndag den 7. oktober 2012

Jeg hænger i bremserne

I går aftes var jeg sammen med "ædedolkene" og vi hyggede, fik god mad, grinet, snakket og ikke mindst spillet Sequence.

Og det par som tabte skulle have denne "flotte" vandrepokal med hjem. Og det holdt sq hårdt. Vi måtte spille 17 spil, førend der en afgørelse. Det ene par vandt 12 omgange, og vi to andre par kæmpede og til sidst fik vi et point MERE end de andre. Så vi slap for at få den med hjem. :-)
 
Vi tog hjem kl 4 i nat. Og Mindstedatter stod altså op kl  9 i dag. Så jeg må indrømme at jeg hænger lidt i bremserne i dag. 5 timers er altså ikke nok for mig.

fredag den 5. oktober 2012

Første par vanter er klar

Så fik jeg færdiggjort det første par vanter. Eller færdiggjort er måske ikke lige det rigtige ord, for enderne er ikke fæstnet endnu. Men de er færdigstrikket. og nu skal de vaskes, så jeg kan se om de så holder op med at stikke.
Og jeg skal jo have lavet et par mere, så jeg må helre komme i sving.

torsdag den 4. oktober 2012

Vitrineskab får en omgang

 Første gang grunder

Anden gang grunder

Første gang maling

Anden gang maling

Og så brugte jeg fire stive timer til at fjerne malerester fra glasset. Mine fingre var helt kvæstede bagefter.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...