fredag den 30. marts 2012

Hjerte på spil # 3


Far blev som nævnt i mandags scannet igen, og umiddelbart kan lægerne se, at den ene omkørsel ikke fungere efter hensigten. Lægerne fortalte os også først nu, at han reel set skulle have haft 5 omkørsler, men at de kun kunne lave 3. Og på nuværende tidspunkt fungerer kun 2 af dem. Min bror fortalte, at han godt kunne leve med kun 2. Og at han nok højst sandsynlig skulle opereres igen om 10-15 år. Og min mor nævnte, at lægerne havde sagt til hende, at hun skulle leve med at have en hjertesyg mand resten af livet. Jeg har ikke talt med lægerne siden søndag, så jeg hører kun det som min mor og bror fortæller. Og de husker jo kun hver i sær brudstykker. Min mor er selvfølgelig fuldstændig knust lige nu. Og jeg lever lige nu i håbet.

Jeg fik en snak med en afdelingssygeplejeske onsdag, da jeg besøgte far. Hun fortalte at selve hjertet og alle blodårer til hjertet er meget forkalkede, og derfor er mulighederne for at lave bedre by-pass meget dårlige. Så det er lidt noget møj. Lægerne kan ikke hjælpe min far mere kirigisk. Men måske og kun måske er der en chance medicinsk. De gav ham en stærk kur tirsdag-onsdag for at styrke hjertet. Og så må vi se om det hjælper. Han får nu en del sondemad, fordi han ikke har appetit. Og han er utrolig meget træt. Men humøret er oppe, og han snakker meget. Han fortæller sygeplejerskerne en del om tiden før indlæggelsen. Denne tid husker han jo godt. Det er kun det der lige er sket, han ikke kan huske. Men han er meget konfus, og siger også en del sludder.
De målte hans pumpestyrke til 50%. Normale raske mennesker udskifter deres blod med 60-65%. Så det betyder jo, at hans hjerte er stærk nok.

Onsdag nat ville far stå ud af sengen, og derfor måtte sygeplejerskerne holde ham, og give ham sovemedicin. Han ville hive alle de livsvigtige slanger af. Så nu sover han. Og han skal have ro. Så derfor er mor sendt hjem fra sygehuset, så han kan få 100% ro.

Der sker ikke så meget andet i mit liv lige pt. Det kreative er lagt på pause. Jeg laver faktisk ikke andet end at arbejde, tude, være sammen med pigerne, tude, håbe, træne, tude lidt derude, håbe mere. Jeg vil have min far rask. Jeg synes, at det er så skrækkelig synd til ham, at han skal ligge der i sengen, og være så forvirret og så syg. Jeg vil ikke tænke den tanke, at det kan gå galt. Jeg tør ikke engang sige det højt.

Og så har jeg lige fået en datter med skoldkopper. Så næste uge bliver hektisk. Godt Manden min har ferie sammen med de store piger. Så kan de bruge krudt på at gøre MindsteDatter rask til børnehave igen efter påsken.

onsdag den 28. marts 2012

Hvem er det, der gækker mig???

Jeg har fået dette fine gækkebrev i går. Og det driver mig til vandvid, at jeg ikke kan gætte hvem det er fra. Det eneste jeg kan regne ud af, er at det må være en fra byen, for den er bare puttet i postkassen. Og jeg vil umiddelbart sige, at der er nogle der har hjulpet afsenderen. For skriften er ikke ens på kuvert og på gækkebrev. Jeg tror, at flere har skrevet på den. Med mindre at den der har skrevet så pænt på kuverten, har stået på hovedet for at kunne skrive så grimt, som det står med på selve gækkebrevet.

På gækkebrevet står der: " Nu er sneen væk, så munter og så kæk står den lille gæk."

Jeg må se, om jeg kan gætte det. Men lige nu er jeg helt blank. Hvornår er det nu der er deadline???

Seriøse bud modtages gerne.

tirsdag den 27. marts 2012

Hjerte på spil # 2

(Billedet er taget på Ålborg sygehus. Mærkelig skulptur synes jeg. Den sætter gang i de negative tanker synes jeg. Og ting på et sygehus skal da helst være positive.)

Nu har min far været på intensiv siden fredag. Og han er der stadig. Lige nu prøver sygeplejerskerne at overtale mor til at tage hjem en tur og sove i egen seng. Men det er en køretur på 2 timer hver vej, så hun kører ikke før end, at hun er helt sikker på, at det går an. Jeg er ikke deroppe nu. Jeg tog hjem søndag aften, da min bror kom i stedet for. Og da var jeg så træt, at jeg slet ikke kunne hænge sammen. Jeg havde sammenlagt fået 7 timers søvn i de to dage, jeg havde været der.
Min far er en smule i bedring. Og vi har nu fået en forklaring på, hvad der skete under operation nr 2. Han fik hjertestop på stuen, og lægerne var nødt til at lukke ham op og give hjertet direkte massage for at redde ham. Så han kom i infektionsfare, for der er ikke sterilt på stuen. Og de kørte ham så ned på operationsstuen, og opererede ham i 2 ½ time.

Lørdag tog de sovemedecinet fra ham, og han kunne lige så stille vågne op. Og det gik meget godt. Senere samme dag tog de respiratoren fra ham, og det klarede han også godt. Og han kunne begynde at snakke lidt. Til at begynde med sagde han kun JA og NEJ, og andre små sætninger. Og han spurgte tit om de samme ting igen og igen. Bl.a " Er jeg blevet opereret?", "Hvor er jeg ?", "Hvad dag er det i dag?", "Jeg er så satans tørstig". Han fik også fjernet drænet med insulinet, som han fik ind i den ene hånd. Så nu kunne han begynde at bruge den hånd lidt.

Søndag tog den den ballon som har hjulpet hjertet ud af ham. Ballonen var koblet til en maskine. Og ballonens funktion var også at forhindre at han kunne få hjertestop igen. Kl. 9 om formiddagen skruede de ned for den, og kl. 15 kunne de se at han kunne undvære den. Idet han fik den ud kunne han også begynde at bøje benene, og slappe mere af. Førhen skulle han ligge helt stift med begge ben, ellers gik maskinerne igang med at bippe og larme. Og han sov for første gang siden operationen. Altså for to dage siden.
Han begyndte selv at drikke af glas med sugerør. Han fik også lært at holde sig for brystkassen, når han skulle hoste. Førhen var der en sygeplejeske henne og hjælpe med dette i hele tiden. Han hostede meget slim op. Han kunne begynde at sige sætninger. Men stadigvæk spørger han om det samme igen og igen. Lægerne siger, at hans korttidshukommelse har taget skade. Men at han med tiden vil kunne træne den op. Nu spiser han yoghurt og energidrikke.

Mandag har de fjernet slangerne, der gik ind til hjertet og samlede blodet op. Og de fik ham scannet, og de kunne se, at der er en begyndende lungebetændelse på vej !!! Lige det vi manglede. Men min bror fortalte også, at far havde sagt en joke. Så han er da i bedring. Og at han senere på dagen godt kunne huske, at han var blevet scannet om formiddagen. Og det tyder jo på, at korttidshukommelsen fungere på nogle områder.
Far er blevet scannet igen i dag, og umiddelbart kan lægerne se, at den ene omkørsel ikke fungere efter hensigten. Men hvad det betyder fremadsigtet har jeg ikke styr på pt. Men jeg skulle igen engang bare af med mine tanker og have det skrevet ned. Livet er famne hårdt lige pt !!!

lørdag den 24. marts 2012

Hjerte på spil

Hvor er det skræmmende at tænke på, at der er ingen, der er udødelig. Og at der kommer en dag, hvor vi skal sige farvel til ens forældre. Jeg krydser alt og håber på, at denne dag ikke er kommet endnu for mig. Lige nu sidder jeg på intensiv hjerteafdeling på Ålborg sygehus. Det er midt nat, og alle de andre sover. På nær de dygtige læger og sygeplejesker der passer på min Far. Min altid super stærke og stædige Far. Han har fået en 3 dobbelt by-pas i dag. Han er den mand, der aldrig har fejlet noget. Den mand der først tog til lægen, når armen næsten var faldet af. Den mand der skal passe på min Mor, når hun har været syg. Nu ligger han der med slanger stukket ind i kroppen alle mulige steder. Koblet til maskiner, der holder øje med alt indeni ham. Han fik en blodprop i hjertet for 14 dage siden. Men han tog først til læge med det i mandags, for han skulle jo først lige selv finde ud, hvad der var galt. Og han blev selvfølgelig straks indlagt på Thisted sygehus. Mandag aften blev han så overført til Ålborg sygehus, hvor de ville undersøge ham nærmere, og evt give ham en ballonudvidelse. Men desværre viste det sig, at det ikke kunne gøre det. Og at der skulle langt mere til. Meningen var så, at vente til i næste uge, for så var vi længere væk fra blodproppen tidsmæssigt. Så fik vi en tid til lørdag. For de turde pludselig ikke vente til i næste uge. Og lige pludselig blev det fremrykken til fredag middag. Min Mor var på vej, og hun nåede lige at sige "på gensyn", inden de suste afsted med ham. Operationen tog små 4 timer, og alt gik over forventning, og han kom op fra operationsbordet omkring kl 16. Men pludselig vente det, og han måtte under kniven igen. Og vi blev kaldt herop alle sammen. Han kom ud fra operationsbordet for nu 6 timer siden. Og han er på intensiv, og skal være der indtil han er stabil(klokken er nu 03.45). Og jeg sidder ved min Mor, der prøver at sove. Hun har mere brug for det end jeg.

Jeg plejer normaltvis ikke at være så privat på min blog, men kan mærke, at jeg er nødt til at lette mit hjerte. Nu vil jeg gerne, at tiden går hurtig så min dejlige Far, kan komme ud af krisen, og vi kan begynde at se fremad igen.

torsdag den 22. marts 2012

Sommerkjole med hjerter

MindsteDatter så en gul sommerkjole for et stykke tid siden med hjerter på. Og som hun ynder at sige: "Sådan en ønsker jeg mig til jul", sagde hun det også denne gang. Og jeg fik jo købt et stykke gult isoli i januar, da jeg var på shoppetur til Herning. Og det gule stykke stof kunne snild bruges til den ønskede kjole. Jeg købte det gule stof med henblik på en gul kjole. Men det var nu en anden jeg først havde tænkt på at sy, nemlig af en jeg havde set hos den fantastiske Anna med bloggen LaRaLiL for to måneder siden. Men planer er jo til for at blive ændret.

Kjolen er syet ud fra et mønster fra Stof & Stil nemlig denne model 63012. Og med lidt ændringer er det så blevet til denne kjole. Jeg har fjernet sammensyningen ved bryst, og lavet lommer i siden. Og lavet en slids i nakken. Lommerne, ærmekant, bund og slidsen har jeg pyntet med rødt zig-zag bånd. Og jeg har stykket lommerne fast med marineblå tråd. I halsen har jeg lavet en høj halskant, og denne er lukket med en marineblå knap i nakken. Foran har jeg sat 5 røde hjerter i strygestof, som jo var det vigtigste på hele kjolen.

 
 

Inspiration til kjolen fik jeg via Alba Baby's modeller.
Jeg synes selv, at jeg er sluppet ret godt fra det....

tirsdag den 20. marts 2012

Fløjlsnederdel

Jeg er lige blevet færdig med denne nederdel til MindsteDatter. Den er syet i rødt babyfløjl. Foran er der en stor blomst applikateret. Og nederdelen har skråbånd med tittekant for neden. Og taljen har jeg syet rødt rib i.
 
MindsteDatter er ret vild med den, Og har allerede indviet den i børnehaven.

søndag den 18. marts 2012

Maskintape

Jeg fik lige puttet dette i kurven da jeg var på osetur til Viborg i mandags. Maskintape i mange forskellige farver og manilamærker. De er købt i Tiger og i Søsterne Grene. Til meget billige penge.

fredag den 16. marts 2012

Lakse nederdel

Fik lige brugt den sidste rest af velouren til denne nederdel. Jeg har kantet den forneden med det prikkede skråbånd, som jeg fik en god sjat af her. Nu har jeg snart ikke mere, og jeg må have fat i nye forsyninger. Lommen har jeg kantet med smalt orange skråbånd, og pyntet lommen med en orange ternet bomuldssløjfe. Stoffet var noget af det jeg købte her på min sidste tur til Herning. Og jeg har sat en linning i i pink / hvid stribet rib.

tirsdag den 13. marts 2012

Min dag i går

Jeg havde en rigtig god fødselsdag i går. Og tak til alle jer som skrev til mig. Det varmede. Dagen startede med morgensang og gaver. Eller rettere morgenmusik og gaver. Vi har den tradition heri huset at fødselslaren skal vækkes med morgensang på sengen. Men Manden min synger ikke, så det plejer at være pigerne og jeg der synger. Og nu har de åbenbart fået en dille der hedder "jeg kan ikke synge så tidlig-syndrom", så de sidste par gange til fødselsdag, har det kun været mig der sang. Og i går kunne jeg jo ikke synge for mig selv. Men det havde Manden min heldigvis fundet en løsning. Han havde fundet en sang på nettet, der hed "Mor har fødselsdag" og den spillede de for mig. Lidt sjovt var det nu, nu når de ikke VIL synge.
Jeg har prøvet at finde den på nettet uden held, så den må I have til gode. Efter morgensang og gaver fik vi fælles morgenmad - noget som ellers kun sker i weekenden her i huset. Og så smuttede pigerne i skole/børnehave, Manden min på arbejde, og jeg til Viborg. Jeg skulle lige ose lidt inden jeg skulle mødes med Manden min på date på Kafe Arthur. Her fik vi denne lækre brunch:
Scrambled eggs med bacon og toast – pandekager med sirup og frugt
To gode oste med figenkompot – græsk yoghurt med knas og honning. Dertil masser af brød, både som en lækker kiks, groft brød og hvidt brød. Og ristet brød. Og selvfølgelig kaffe og appelsin juice. Juicen var dog temmelig sur.

Og bagefter suste jeg hjem igen, og gjorde klar til om eftermiddagen. Når pigerne kom hjem, skulle vi have vandbakkelsekagekone. Og jeg klargjorde også lige aftensmaden, så der var ekstra tid til at hygge. Jeg lavede en ekstra stor kagekone, så der var til alle der kom. Og godt jeg gjorde det, for jeg fik både besøg af to veninder og den enes kæreste. Rigtig hyggeligt.

Her er lige et billede af mine gaver:
Nye bikingsko - som jeg glæder mig rigtig meget til at indvie. De gamle er omkring 8 år gamle, og købt brugt. SÅ det var bestemt en ting jeg havde brug for.

Af mine forældre har jeg fået den grønne og den lille sorte Kähler vase. Og den lilla fik jeg af Manden min og pigerne (sammen med bikingskoene). Blomsterne i den lilla vase fik jeg af en veninde. Dejligt - for så kunne vasen komme i brug med det samme.
 
 Og denne dejlige forårsbebuder fik jeg af den anden veninde.

Denne creme er bare min favorit. Den dufter af citrus. Og den er meget drøj i brug. I skulle tage og prøve den. En super lækker creme - som jeg fik af min svigerfamilie sammen med en omgang penge.

mandag den 12. marts 2012

Tillykke til mig

Endnu en fødselsdag i huset. Denne gang er det min tur. Jeg blev fejret i går med min familie, og mine forældre og Farmor kom til formiddagskaffe.
I dag skal jeg have brunch med Manden min her kl. 11. Vi har lavet en date i Viborg. Her på Kafe Athur.  Og ellers har jeg ikke planer om noget. Bare hygge med eftermiddagskaffe, når pigerne få fri for skole.

lørdag den 10. marts 2012

Tinki Winki :-) eller lilla sparkedragt

Så blev jeg færdig med nummer to. Og MellemsteDatter er ligeså lykkelig for sin, som ÆldsteDatter er. Faktisk har den siddet på hendes krop siden i går, hvor den kom ud af symaskinen. Dejligt. Så er der sq noget ved at sy. Denne dragt har nok kostet omkring 280 kr. Og ligeså mange sytimer som den anden - nemlig 15 timer at sy inkl klippetid. Denne udgave har også fået lynlås helt op i hætten. MellemsteDatter er ikke så krævende som ÆldsteDatter, men dog ville hun også gerne have foer i hætte. Men hun vidste bare ikke hvilket foer. Bare ikke blomster. Men hun ville gerne have stjerner på skulder, så derfor fandt jeg noget stof hos Malika & Rosa, som bare passede perfekt til farven lilla og til stjernene på skulder. Ja rent faktisk kom der en mail fra Malika & Rosa ligesom jeg var gået i stå, og sad og ledte efter noget passende stof. Så det var nemt. Og i går kom stoffet så med posten. Hurtigt og nemt. Og imens havde jeg selvfølgelig syet alt det andet jeg kunne, så den kunne blive hurtig færdig.

Denne dragt er syet efter samme mønster som den pink, men bare i en nummer mindre, nemlig str s. For MellemsteDatter er kun 167 cm høj. Men til gengæld har jeg lavet en del ændringer i mønster. For hun er lidt bredere om bagen, så det krævede lidt mere syrum i siderne. Jeg har også her hævet skridtet lidt. Men så har jeg til gengæld sat en kile imellem benene, for at give hende mere bevægelsesfrihed. Sidelommerne i denne har også fået lynlås. Men ingen lomme på bagdelen, som på den pinke. Det ville hun ikke have.

Det lilla stof er købt her. .
 
 
Stjernestoffet i hætten.
 Og her kan I se stjernerne på skulder. De passer bare så godt sammen med stjerne i hætten. Stjernerne på skulder er lavet i hvid strygestof. Købt her.
 
Her kan I se kilen som er syet i skridtet. Jeg har stukket kilen med lilla, så det falder bedre til. Og hun har selvfølgelig også fået broderet på flappen til lynlåsen. Dygtig dame hende min eksnabo.
 
 

fredag den 9. marts 2012

Mine jobs

I går fortalte jeg, at jeg har fået job. Ja faktisk har jeg fået to små jobs. Og jeg må da helre fortælle lidt om, hvad det går ud på.
Jeg har gået ledig siden januar 2010. Har arbejdet indenfor tekstilbranchen i mange mange år. Ja, rent faktisk er det nok det eneste jeg har prøvet. Og da jeg nu alligevel skulle sendes ud i aktiviering, kunne jeg jo ligeså godt udforske mig selv, og afprøve nye grænser. Så jeg har prøvet at være indenfor et helt andet område. Nemlig de udviklingshæmmede af forskellige karakter. Først et bosted med udviklingshæmmede - et sted som jeg var ret glad for at være. Dernæst prøvede jeg at være i et værested for autister. Og til sidst et aktivitetshus for udvilkingshæmmede. Og disse steder har været medtil, at jeg nu har fået et job som tilkaldervikar på et kollegium for autister. Tilkalderjob betyder jo, at jeg ikke helt kan regne med timerne. Men jeg har fået en masse arbejdstimer i min kalender. Og det er bare dejligt. Og hvis vi kan finde ud af det i fællesskab, bliver jeg deres faste vikar. Og så kommer der endnu flere timer i kalenderen. Dejligt.
Jeg var på job torsdag eftermiddag/aften, og fik snuset lidt til huset. Og jeg tror godt, at jeg kan finde mig i det. Autister har jo noget med tider og faste planer og rutiner, som helst skal overholdes. Og det skal nok falde i hak i min ordensverden. Nu får vi at se.


Og for at det ikke skal være løgn, har jeg fået endnu et lille job. Jeg er blevet støtteperson for en ung pige, som skal have lidt hjælp fra morgenen af. Det drejer sig om ca en time hver dag. Og det skal jeg begynde med fra tirsdag i næste uge. Denne opgave er jeg lidt spændt på. Og jeg må se om jeg formår at hjælpe hende. Men det er en udfordring for mig. Pt jeg kan kun vokse med opgaven.


Og så kan jeg glædes over, at jeg tør springe ud i noget nyt. Og at der er nogen, der har brug for mig igen.

Og om ganske kort tid fylder jeg år. Jeg bliver 44. 4 er mit lykketal. Og med to 4-taller kan det da kun blive et godt år. Jeg kan mærke, at det allerede er begyndt.

Eneste minus i programmet er, at jeg jo stadig får supplerende dagpenge. Så opgaverne med at klikke på min jobside hver 7. dag og skrive to ansøninger hver uge slipper jeg ikke for.

Nyt i min AMIO butik.

Tag en kig i min butik. Der er lagt nye nederdele ind.

torsdag den 8. marts 2012

På job

Ja du læste rigtig. Jeg er lige nu på arbejde. Og jeg skal nok fortælle mere om det, når jeg er hjemme igen. For det er jo en helt ny følelse for mig at have et arbejde. Jeg har gået ledig siden januar 2010, og har rigtig kunnet mærke finanskrisen på egen krop. Så at kunne skrive disse ord "på job" er en skøn stor ting for mig.

onsdag den 7. marts 2012

Pink sparkedragt

Så blev jeg færdig med den første. Og ÆldsteDatter er lykkelig for sin egen sparkedragt - sin egen unikke unikke 'Onepiece'. Og jeg er lykkelig over prisen på den nye, unikke 'Onepiece'. Jeg tror dragten har kostet ca. 250 DKK at sy.  Og nok en 15 timer at sy inkl klippetid. Udgaven  har fået lynlås helt op i hætten, som var en meget vigtig detajle for hende. Ligeledes havde hun sin helt egen mening om, hvordan den skal se ud indeni. Så den har fået foer i hætten. Blomstret selvfølgelig, for det elsker hun jo rigtig meget.
Behagelig det tror jeg på, at den er. Om den er køn, ja, det er vel en smagssag, men den unge dame er meget begejstret for mine syevner, når det kommer hende til gode.  Dragten er syet efter et Stof2000 mønster, og den var faktisk temmelig nem at sy.  Det pinke isoli købte jeg her i sidste uge. Jeg har lavet små ændringer på mønstret, men ikke meget. Bl.a har jeg hævet skridtet lidt, for ellers ville den sidde nede ved knæene på hende, og det så bare for dumt ud. Og jeg har tilføjet en lynlåslomme på rumpen. For det ville hun bare så gerne have. Sidelommerne har fået lynlås.  Og så måtte jeg jo ud i en udfordring, for det var godt nok længe siden jeg sidst havde prøvet det, men det lykkes. ÆldsteDatter er omtrent 174 cm høj, og jeg har syet en str. m til hende.





Og som en ekstra detalje har jeg også fået lavet bånd med navnet på. Ligesom på de originale Onepieces. Blot hendes egen navn, så den bliver endnu mere unik. Og selvfølgelig broderet med pink. Det er en god eksnabo der har hjulpet mig med dette. Hun kan bare trylle med en broderimaskine.  Og det gir da lige den sidste finis, synes jeg. Jeg har også syet hvide stikninger rundt omkring. Blandt andet rundt om lynlåsene og der hvor ærmer er syet på for/bagstykke, og rundt i halskanten. Jeg har sat rib i ærmerne. Og bred elastik i benene.


Hætten's foer er dette flotte blomstrede stof.


 Dette stof er selvfølgelig også indeni lommen bagpå. Men kun i det yderste stykke. Det lomme stykke der vender ind mod kroppen er i det bløde isoli. En lille fræk detalje.

Og så havde ÆldsteDatter lidt problemer med at lynlåsen stak i skridtet. Som hun selv sagde " Jeg skal have bukser på indenunder, ellers stikker det."  Og det var der jo råd for. Så jeg fik syet skråbånd på lynlåsen inderste ¨kant, så den ikke kunne stikke hende. Og det hjalp.  Og det dur jo ikke at skulle have bukser på indenunder dragten, for så tror jeg, at hun kommer til at koge, for den er jo dejlig plysset/vamset i stoffet
 

MellemsteDatter er allerde begyndt at rykke for en "leveringstid" for den hun skal have i lilla..

 Jeg må igang. :-)

tirsdag den 6. marts 2012

Gul vest færdig

 Så blev jeg færdig med den gule vest, som jeg begyndte på midt i februar. Den er godt nok frisk i farven, hva??? Jeg har makket lidt med knaphullerne, og efter at havde strikket den om 3 gange, valgte jeg til sidst at droppe knaphullerne, og i stedet for sætte trykknapper indvendig i slidsen og sy en gul knap udenpå. Og jeg synes, at  det er blevet meget pænt nu. Så nu er jeg tilfreds. Og nu har MindsteDatter en sød lille vest til en hvid bluse og cowboybukser. Eller hvad jeg nu finder på at sætte den sammen med.

mandag den 5. marts 2012

Et reklameindslag...

Normalt ser jeg ikke meget reklamer. (der plejer jeg at lave kaffe, ordne vasketøj, putte MindsteDatter mm mm). Men der er lige et par stykker, der har fanget min opmærksomhed. Blandt andet også denne fra Føtex med en asiatisk dragtfrugt også kaldet Pitahaya.
I reklamen siger de "Skær den over på den fede måde", hvoreefter de svinger et sværd, og saften sprøjter ud af frugten. Jeg havde ikke et sværd, så jeg tog køkkenkniven fra skuffen. Og prøv af se hvor fin den er indeni. Jeg synes, at den ser utrolig lækker ud. Og straks gik jeg i gang med at spise den.

Og sådan ser den ud bagefter. Og så gik jeg ind på nettet og googlede den. Det skulle jeg nok have gjort, INDEN jeg spiste den. For der stod bl.a: "
Frugtkødet er blødt, sprødt og meget saftigt. Alligevel smelter det på tungen, som man siger. De utallige sorte frø spises med. Man skal lige være opmærksom på, at de virker lettere afførende. Hvis man ønsker en kraftig effekt, skal man bare tygge grundigt på frøene. Indeni findes nemlig et stof der sætter gang i processen. Skal man holde en sammenkomst med mange mennesker og kun har et enkelt toilet, bør man nok overveje at begrænse antallet af frugter."

Godt jeg IKKE tyggede alle frøene. Og at jeg har to toiletter her i huset. :-)

Og så vil jeg også lige nævne, at jeg IKKE synes den var de 25 kr værd, som den kostede. For smagen er meget neutral, og på ingen måde sød. Men den kan bruges til pynt til desserter, hvis man er til det.
Men jeg køber den ikke igen.

søndag den 4. marts 2012

Sløjfearmbånd

Så fik jeg lige kreeret to armbånd af mine læderrester. En lys udgave og en mørk udgave. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal synes om dem. På den ene side synes jeg de er meget fede. Men på den anden side lidt noget mærkeligt noget. Men måske til det rette tøj vil de være fede. Hva synes I???


Inspiration til armbånden har jeg fået her. Jeg har lavet en aflang cirkel på 22 x 10 cm. Foldet sløjfen på midten. Bundet kraftig tråd om for at holde det. Sat et stykke læder på 1 x 6 cm rundt om trådet. Og limet den fast. Og sat en trykknap på som lukning. Ganske simpel. Armbåndene er 5 cm bredde og passer til en armbånd på 17 cm.

fredag den 2. marts 2012

Sløjfekjolen vises frem




Så fik jeg MindsteDatter i kjolen. Og den klær hende rigtig godt. 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...