søndag den 10. marts 2013

Min søndag

Farmand stod monstertidlig op. Han skulle til Sjælland til YouSee messe. Han tog afsted, inden jeg overhovedet nåede at registrere det på nogen måder. Vistnok omkring kl 6. Og fra 8 til 9.30 kæmpede MindsteDatter på at få liv i mig. "det er tid til at stå op". Men først da ÆldsteDatter stod i døren og sagde "kører du mig til teater i dag??" kom der liv i mig. At jeg så skulle hve hjælp fra naboen til at få hende derned, var det næste problem. Farmand havde jo taget bilen fra morgenen af ned til banegården, og det havde jeg glemt, indtil jeg åbnede garageporten og så, at garagen var tom. PIS.
Men hvad Naboen kørte så, og så kunne jeg tage med og få hentet bilen i samme omgang. Og så hjem og spise morgenmad og hygge lidt.

Og med ÆldsteDatter til teater og MellemsteDatter var ude at samle ind for Folkekirkens nødhjælp var MindsteDatter og jeg jo pludselig alene. Og så kom jeg på, at vi skulle i biffen. Og heldigvis gik Otto er et næsehorn. Lige noget for hende. Så vi dappede afsted kl 13.00. Handlede lidt ind på turen derud, og fik så set denne fantastiske film i 3D. Jeg synes, at hele filmen er fantastisk flot tegnet. Og MindsteDatter nød den også.









Og ja - jeg ved godt jeg har lagt mange billeder ind af filmen. Mne jeg synes altså, at den er så flot tegnet.

Da filmen var færdig skulle ÆldsteDatter hentes fra teater. MellemsteDatter var også kommet hjem fra indsamlingen til Folkekirkens nødhjælp. De fik samlet 1515kr ind de tøser. Fantastisk. Og så blev madpakkerne lavet, og vi dappede af igen. Denne gang til Mc Donalds. Det skulle bare være nemt og hyggeligt i dag. Og sørme om vi ikke også fik en billet til Cirkus Benneweis - sponsoreret af McDonald´s i den Happy Meal som MindsteDatter fik. Man kan faktisk indtil d. 20. marts være heldig at modtage en billet til Cirkus Benneweis (så længe lager haves, self.) Jeg har læst om det mange steder på bloggen, og jeg havde tænkt, at det kunnet vi da godt bruge. Jeg er vildt begejstret for Cirkus Benneweis. Og vi har faktisk ikke været i cirkus i mange år, for det er bare så dyrt. Men med en fribillet kan det ikke gå helt galt. Selv om vi er fem i huset. Og der står på billetten, at fribilletten kan bruges til opgradering til bedre pladser. Men det skal ske via billettelefonen og IKKE via nettet, skal man bare lige være opmærksom på. Jeg var en tur forbi Benneweis´ hjemmeside, og jeg tror, at det ender med, at vi skal afsted.

Nu er vi hjemme igen. Og slår maver. Min energi er helt væk. Men der går LANG tid, inden jeg kan sove. Jeg skal nemlig i nattevagt fra 22.45 - 7.15. Og det bliver bare en lang nat, kan jeg mærke. For jeg har ikke mulighed for at sove, inden jeg tager afsted. Så jeg må holde den kørende på kaffe hele natten. Og håbe på ro i morgen formiddag, så jeg kan få sovet igennem.


1 kommentar:

  1. Sikke da en start på dagen - griner stadig over den manglende bil :-) Godt at resten af dagen blev super hyggelig :-) Rigtig god nattevagt :-)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...