lørdag den 24. august 2013

Berlin part four

Vores sidste dag i Tysklandsferien. Vi kørte 35km nord for Berlin til Sachsenhausen. En
koncentrationslejr i Oranienburg. Lejren var dimensioneret til 12.000 fanger, men på et tidspunkt rummede den 60.000 fanger, primært politiske fanger. Fra 1936 og indtil lejrens befrielse af Den Røde Arme den 27. april 1945 sad omkring 200.000 mennesker i fangenskab i Sachsenhausen. Omkring 100.000 døde af udmattelse, sult, sygdom, tvangsarbejde og mishandling; mange blev henrettet eller døde som følge af medicinske eksperimenter.
 
Jeg havde jo vist pigerne Jødemindepladsen i Berlin, og synes ligesom, at der skulle en sidste krølle på ferien ved at vise dem, hvor skrækkeligt det havde været for jøderne.
Vi var rundt på pladsen og så hvor appelpladsen var. Her skulle alle jøderne stå til tælling morgen og aften, hver dag året rundt, i regn, blæst eller bagende solskin. Og jeg viste dem galgepladsen, hvor jøderne blev hængt hvis de ikke 'opførte' sig ordentligt. De så massegravene og krematorierne.
 
Det var måske ikke så stemningsfyldt en oplevelse at slutte ferien af på. Men jeg synes, at det var spændende at se koncentrationslejren. Jeg tror, at vi var der i ca 2½ time. Og derefter gik turen igen mod Danmark. En dejlig ferie var slut.
Model af Sachsenhausen koncentrationslejr 1944/1945
 
Mindested "Station Z".
 
Sachsenhausens nationale mindesmærke fra 1961.
 

2 kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...