onsdag den 18. september 2013

Agern med nyt udseende

Den anden dag havde jeg en fridag. Og den skulle bruges sammen med MindsteDatter. Hun har også sin ugentlige fridag fra børnehaven, fordi hun er halvtidsbørnehavebarn. Så vi tog i skoven. Og vi fik samlet en hel masse agern. Da vi kom hjem fandt jeg nogle filtkugler frem fra gemmeren. Jeg tror filtkuglerne er fra Søsterne Grene - det var bare en rest jeg havde fra et eller andet projekt jeg har haft gang i. Jeg fandt min gode limpistol frem og vi begyndte at lave agern med et nyt udseende. Og da limpistolens lim kan være temmelig varm, så det var teamwork. Jeg puttede lim på, og MindsteDatter satte den farverige kugle på agernhatten. Og det gik bare godt. Pludselig havde vi brug dem alle. Da vi var færdige puttede MindsteDatter de flotte agern op i en glasskål, og bar dem lige så fint ned på hendes værelse, så de kan pynte der.
 
Måske skal vi lige have fat i flere filtkugler. For de blev da SÅ fine. Og der er jo masser af agernhatte tilbage i vores pose.
 







2 kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...