tirsdag den 1. oktober 2013

Kransekage i mønter

Puha. Sikken en uge jeg lige er gået ud af.
Mandag var jeg på job.
Tirsdag tog jeg på shoppetur til Holstebro. Og om eftermiddagen da Manden min kom hjem, havde han det ikke så godt. Han valgte at ringe 112, og det resulterede i at han blev indlagt på Viborg sygehus. Han var bange for at det var noget med hjertet. Men de tjekkede min mand igennem på alle måder, og fandt ingenting. Vore piger var helt rundt på gulvet, især MellemsteDatter. Og jeg måtte bruge meget energi på at overbevise hende om, at hendes far nok skulle komme hjem igen. Jeg valgte at blive hjemme ved pigerne om aftenen i stedet for at suse efter ambulancen. For jeg var 100% sikker på, at Manden min var okay. Han skulle 'bare' lige tjekkes igennem. Så jeg valgte at bruge min aften på at hygge med pigerne.
Onsdag tog jeg så på Viborg sygehus og fik set til Manden min. Han havde det godt. Og de havde stadigvæk ikke fundet noget på ham. Og jeg tog videre på job 11-22. Kl. 13 fik jeg opkald at nu var han udskrevet.
Torsdag var endnu en lang arbejdsdag.
Fredag havde vi bryllupsdag. Jeg havde MindsteDatter hjemme på hendes ugentlige fridag. Og vi tog i svømmehallen. Bagefter tog jeg på café med Manden og fejrede vores dag. 16 år som ægtefolk. Og 22 år som kærester. Om aftenen tog vi over til mine forældre for at fejre min fars fødselsdag.
Lørdag tog jeg på en ekstra vagt (pga sygdom blandt kollegaerne), og kom direkte hjem og gik i bad. Vi skulle til 50 års fødselsdag om aftenen i Snæbum (nær Hobro).
Og søndag tog vi så til guldbryllup. Jeg kæmpede mig igennem dagen med tømmermænd. Og da vi endelig kom hjem, stod den på sofa resten af dagen.
 
Så hvis I undrer jer over hvor det kreative blev af i denne uge, så kan I nu godt forstår at det var der simpelthen ikke tid til. Og dog det eneste jeg fik presset i min uge, var det jeg fik lavet tirsdag aften sammen med pigerne. Noget vi skulle have lavet til den fest vi skulle til om lørdagen.
Nemlig denne sjove kransekage.
 
Det startede med idéen om en pengegave. Og efter lidt afprøvning med at sætte mønter på ståltråd, fandt jeg ud af, at der skulle en perle imellem hver mønt for at få et pænt resultat. Jeg har brugt en oasis kegle som hylster indeni kransekagen. Og vi (ÆldsteDatter og jeg) fandt ud af, at hver ring skulle mindskes med 3 mønter. Og det blev jo som I kan se til temmelig mange ringe. Og vi fik brugt 709 kr til hele kransekagen. Men da vi havde samlet 1500 kr sammen til denne gave, foldede vi de sidste sedler til små vifte, og satte dem på rundt omkring, og pyntede til sidste med flag.
 
På toppen har jeg lavet en ståltrådsmand. Vi satte kransekagen på en træplade beklædt med papir.
Og jeg kan sige jer at vi har fået mange positive kommentarer på denne fine gave. Fødselslaren ønskede sig kun penge, og det synes vi var lidt for kedeligt, så derfor denne gave i stedet for.
 
Og som slut replik kan jeg sige at oasis keglen kostede 40 kr. i en blomsterbutik er nok 32 cm høj, og at det tog ca. 2 timer at lave de 15 ringe. Vi skrev mønteantallet ned løbende, så vi ikke bagefter skulle til at tælle, hvor mange penge der var blevet brugt.
 
En idé til andre. Værsågod!!
 
 

 
 

9 kommentarer:

  1. Puha... en uge!
    Godt det hele gik godt :-)
    Super fin 'kage' i fik lavet.

    SvarSlet
  2. Sikke en uge, kan godt forstå der ikke har været tid til krea. Men sikke en fin kage. Har selv lavet sådan en og ja det tager da tid selvom det er så simpelt.

    SvarSlet
  3. Skøn kransekage og super fin ide :)

    SvarSlet
  4. Tak alle sammen. Og nu er Mandens hjerte blevet scannet i en CT scanner. Og den er bare flot og helt i orden. Så nu har vi ikke grund til at frygte at det skulle ske igen.

    SvarSlet
  5. Hvad slags ståltråd har du brugt - det "almindelige" tynde eller noget lidt tykkere?
    Hvordan har du samlet ringene pænt og hvor mange penge har du brugt? Og hvor mange mønter i hver Ring?

    Super flot penge gave

    SvarSlet
    Svar
    1. Som der står oppe i min tekst, har jeg brugt 709 kr til selve kransekagen. Og oppe i teksten har jeg også beskrevet hvordan jeg gør :-)
      Ståltrådet er noget lidt tykt noget på en stor rulle jeg havde på lager, men du kan sikkert købe det på en tømmerhandel.

      I beskrivelsen står der også hvor mange der er i hver ring. Jeg forsøgte mig med den nederste, og satte mindre på i den næste og den næste etc etc.

      Tak for de rosende ord.

      Slet
    2. Superflot :-D Men har du brugt en-kroner, to-kroner til kransekagen? Tror du, den vil blive for tung, og keglen briste, hvis man bruger 5 kroner, for vi har temmelig mange penge at rutte med til den :-D

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...