torsdag den 28. februar 2013

Fødselsdag i huset

I dag har Manden min fødselsdag. Jeg har holdt fri sammen med MindsteDatter, og vi har hygget med at lave en kæmpe vandbakkelseskagemand til Farmand. Manden min har dejlige grå stænk i håret, så derfor gik vi også på jagt efter slik i denne farve til håret. Det er jo tilladt at drille på fødselsdage. Bare det gøres i kærlighed. MindsteDatter har pyntet med slik og flag, og jeg har sat små lys på kagemanden. Vi har tradition for her i huset at spise vandbakkelse til fødselsdage. Vi har haft eftermiddagsgæster. Og Famand fik en ny flot sort skjorte i gave af os piger. Lige nu sidder vi og summer, inden der kommer venner til aftenskaffe. Det er nu så hyggeligt at holde fødselsdag. Og om 12 dage gør vi det igen. Denne gang er det min tur. Og jeg ANER ikke hvad jeg skal ønske mig.

onsdag den 27. februar 2013

Lidt Milk Copenhagen

Jeg har været til homeparty for Milk Copenhagen i lørdags, og jeg fik bestilt lidt til MindsteDatter. Nu glæder jeg mig bare til det kommer med posten...
Jeg fik fingerne i kjolen på første billede, cardigan på 2. billede. Og de småblomstrede shorts på 3. billede.

Den grå bluse med små nitter på billede 1 og 2. Og den søde sommertop som faktisk er to bluser i en på det sidste billede.
 
Jeg får det med posten i uge 11. Og jeg glæder mig til at det kommer.
 
Og jeg overvejer om noget af det skal bruges til den fortkommende konfirmation, som jeg jo skal holde for MellemsteDatter til maj. Forberedelserne er stadig i fuld gang.

mandag den 25. februar 2013

En grankogle færdig !!

En enkelt grankogle er færdig. Og jeg går straks i gang med en mere....

søndag den 24. februar 2013

Så gik tiden med det...

ARBEJD ARBEJD ARBEJD... ja det er faktisk det jeg har lavet i de sidste 14 dage. Der har ikke været tid til så meget andet, og når jeg endelig havde fri, har jeg brugt tiden til familiehygge, træning og til det kreative. I nævnte rækkefølge. Så jeg har ikke fået kreaeret så meget i den sidste tid. Vi har også en konfirmation der står for døren. Godt nok først til maj, men der er alligevel en del forberedelser, som allerede kan laves nu. Og det er jeg så gået i gang med. Blandt andet har vi fået købt konfirmationskjole. Det var en sej omgang. MellemsteDatter havde forelsket sig i en kjole. Og i butikken i Viborg, hvor hun havde set og prøvet den helt tilbage i november, fortalte de os at den var udsolgt i hele DK. Men så let opgiver vi ikke, så vi kørte til Herning, og her fik vi den. Godt nok måtte vi en tur derned to gange, for de skulle lige have den hjem. Og nu hænger den i en pose i soveværelset. Og jeg må godt vise dem frem. For hun vil ikke have at noget er hemmeligt. Så her er den. Endda med konformanden indeni. Hun gik nemlig model i kjolen tilbage i november, hvor hun jo så forelskede sig i den.
Sko og overdel (til kirken) er også på plads. Men det vil jeg ikke vise frem. Der skal være lidt der er hemmeligt. Men med tålmodighed får I det at se til maj. ;-)

mandag den 18. februar 2013

Neonsmykker

 
Jeg vil lige vise jer min flotte samling af neonsmykker. Tre ringe og et armbånd. Kuglen og armbåndet købte jeg i Odense til noget blogtræf for 2 år siden. Hjertet er købt på nettet, via en anden blogger. Spiralen er fra Vero Moda.

søndag den 17. februar 2013

Grankogler

Jeg er helt forelsket i at hækle krokodilleskæl. Så nu vil jeg i gang med nogle grankogler. Jeg må se til om de er lige så sjove at lave som juletræerne. Jeg har købt en hæklenål 2, så det bliver nogle små nogle, hvis det kommer til at gå efter planen. Og i noget lækkert garn fra DROPS.

fredag den 15. februar 2013

En juletræ mere færdig


Endnu en juletræ har set dagens lys. Mangler kun en prop og at få hæftet enderne. Og så er der en juletræ tilbage at lave. Det er nu et hyggeligt arbejde.

onsdag den 13. februar 2013

Nyt look færdig


Så blev jeg færdig med mit nye look. Og jeg vil gerne sige tak til to søde og tålmodige bloggere for hjælpen. Nemlig Mette Kathrine og Anne Sofie.

Hvad synes I om det???

Fødselsdag i huset

I dag har MellemsteDatter fødselsdag. Og hun skal selvfølgelig fejres IGEN. Hun blev fejret i lørdags og i går. Og i dag skal vi fejre hende med lækkert morgenmad og med spisning på Bones i aften. Det er jo ikke hver dag, at hun bliver 14år.....

mandag den 11. februar 2013

Pulsvarmere færdig

Jeg er nu blevet færdig med pulsvarmerne. De var en bestillingsvare. Og køberen har skam fået dem.

Mindstedatter viser dem lige frem her inden de blev afleveret.

Jeg har lavet dem ud fra samme opskrift som de andre vanter, jeg strikkede før jul. men har bare kortet tommeltot af, så den kan komme ud i det fri. Hele hånden har jeg lavet 7 cm, så fingerne også her er frie. Og for at det ikke skulle være for løst ved afslutningen, valgte jeg at strikke de sidste 4-5 omgange på en pind mindre. Dette gav en pænere afslutning, synes jeg.
 



fredag den 8. februar 2013

Av min kæbe


I de sidste 3 uger har jeg haft ondt i højre kæbe, nærmest en slags ømhed. Det er blevet en lille smule værre dag for dag, og det gør mega ondt, når jeg skal bide sammen eller gabe højt.

Først troede jeg, at det var kæben der drillede. Noget jeg ALDRIG har prøvet før. Men så tænkte jeg, at det sker bare ikke for mig. Og så tænkte jeg, at det må være en visdomstand. Jeg gik til lægen. Han havde ikke tid, så jeg fik en tid ved sygeplejersken. Hun undersøgte mig. Og kunne ikke finde ud af hvad det var. Vi 'blev' enige om at se tiden an.

Ugen efter var jeg ved lægen igen. Skulle have fjernet modersmærker. Men tiden var knap, så han fik ikke lige set på kæben. Og vi 'blev' igen enige om at se tiden an til den dag, jeg skulle have fjernet sting fra modersmærkerne. Det skal jeg i dag.

Nu er det så slemt, at jeg ikke kan åbne munden mere end 2-3 cm. Det vil sige, at det er meget begrænset, hvad jeg kan spise højdemæssigt. Det gør også ondt, når jeg tygger på noget. Og nu kan slet ikke tygge overmund og undermund sammen. Så jeg er efterhånden kommet dertil, at jeg ikke tror, det er en visdomstand. For jeg har jo ikke ondt inde i munden.

Nu har jeg googlet det og tror simpelthen til min store skræk, at kæben på en eller anden måde har sat sig fast. Til at begynde med kunne jeg godt bide sammen i venstre side, men nu kan jeg slet ikke i nogen af siderne.

Jeg skal heldigvis til tandlæge NU her kl. 8.30, og jeg er simpelthen ved at skide i bukserne af skræk. Jeg regner med, at jeg skal have taget et røngtenbillede af munden. Men jeg kan jo for pokker ikke åbne munden ret meget, så hvordan vil de proppe noget derinde, når der skal tages billede. Og skal der i det hele taget noget derind???

 Det gør ikke ondt, når jeg bare slapper af i kæben (men altså i en unaturlig stilling, hvor underkæben er skubbet frem og lidt mod højre...) Det gør til gengæld sindssygt ondt, hvis jeg prøver at spise fast føde eller på anden måde bevæger kæben for meget.

Men hvad pokker skal jeg gøre? Jeg har tænkt om det at gå over af sig selv. Og det ser det jo ikke ud til. Nu kører jeg jo snart på 4. uge. Jeg har prøvet at sove på det. Og det blir det ikke bedre af. Jeg er lidt sur over, at jeg skal betale for et røngtenbillede hos tandlægen, nu når jeg kunne have fået det gratis ved lægen, ved en henvisning til sygehuset. Men jeg orker ikke at vente længere.

Og jeg har selvfølgelig været inde og google det, og har fundet ALLE skrækhistorierne. SÅ nu har jeg det bestemt ikke bedre. Og Manden min - han sagde bare: "husk at tage smertestillende INDEN du skal afsted, for det kommer nok til at gøre ondt hos tandlægen!!!!!!!!!!!!!".

Kan man lave varige skader ved at kæben er gået af led (for det går jeg ud fra den er)?

Har nogen af jer prøvet det her før?

Og kryds lige fingre for at jeg overlever!!!

torsdag den 7. februar 2013

Nyt blogudssende

 
Jeg makker lige i nyt look. SÅ hvis der er en masse ændringer på bloggen i den næste tid er det derfor. Og nu skriver jeg så vældig JEG.... for jeg skal ikke have æren selv. Jeg får hjælp af en anden blogger. Hvem får I at vide, når hun/vi er færdige.

mandag den 4. februar 2013

Påfuglen i aktion

Så fik jeg MindsteDatter i påfuglekostumet til fastelavn.  Det holdt lidt hårdt, for der kom lige en masse i vejen bl.a. arbejde og en lille blogtræf :-)
Nederdelen er lavet efter denne diy.  Jeg har lavet 10 påfuglefjer, som jeg har syet på et stykke skråbånd. Jeg har delt dem ud, så der på den bagerste er fire fjer, og på de to i siden er tre. Påfuglefjerene har jeg syet af filt og de er syet sammen med en sølvtråd, for at kom der også lidt glimmereffekt på. Det er der jo på fuglefjerene på den ægte fugl. Jeg har lavet strimlerne til nederdelen 10 cm brede, og har delt dem ud, så de mørke er i siden, og så bliver de lysere og lysere om mod bagdelen. Se evt mit indlæg: Forberedelser til fastelavn #2
  
Hatten som jeg viste for et stykke tid siden, har jeg lavet ud fra samme princip som Anna. Nemlig Elsebeth Gynthers huemønster fra 70er bogen "Børnetøj du selv kan sy". På toppen af hatten har jeg brugt piberensere og lyseblåt filt til at lave den karakteristiske kam, som en påfugl har. Lige netop som Anna også har gjort. For hvorfor finde på noget smart, når andre har gjort forarbejdet. Jeg skulle bare selv finde ud af hvordan de der dumme piberenser skulle komme til at stritte. Men jeg lavede bare to huller i hatten og stak piberenserne ind og ud af disse, og riede rundt om hullerne, så det blev pænt igen. Jeg har brugt turkis babyfløjl til selve hatten. En rest jeg havde liggende.
Til sættet har jeg brugt en turkis jerseytrøje. Jeg tror, at den er fra Bilka. Dertil et par helt nye grønne strømpebukser og hendes lyserøde glimmersko fra H&M, som hun instisterede på at skulle have på til sættet.











søndag den 3. februar 2013

Krea-dagen I Aarhus



Åh, hvor var det bare en dejlig blogtræf jeg var til i går. Det var en helt fantastisk oplevelse at være sammen med så mange søde piger, som brænder for det samme som jeg: nemlig at bruge hænderne og være kreative. Og nu er det så jeg kunne tænke: hvorfor har jeg ikke gjort dette noget før??? Dumt - dumt - dumt. Men nu vil jeg ud af busken, og vil gøre alt for at det kommer til at ske noget oftere.

Jeg fik talt med en masse  - dog nåede jeg ikke så mange, som jeg ville. Men jeg blev inspireret, jeg fik brugt mine øjne, og blev mættet med flotte ting. Og jeg fik brugt snakketøjet. Og jeg blev begavet... vi fik nemlig alle en goodiebag med hjem. Med lækre ting fra utrolige mange leverandører og butikker. Jeg nævner i flæng: Badeanstalten, Frøken Larsen, BettyP, Rikki Tikki, Malika & Rosa, Rosendahl, Husflid, Klinik Kozo, Frøbutikken, Hudplejeinstituttet, Derma, Terapi Hobby, Klematis, ByNord, Tiger, Sinnerup, Panduro Hobby, By & My, Johnny Trapez, Den lilla Appelsin og endelig Lone Hedegaard.

lørdag den 2. februar 2013

Århus her kommer jeg.......

Så er jeg på vej til krea-dag i Århus. Den fantastiske blogger Anna med bloggen LaRaLiL har stablet en blog sammen på Strandskolen i Risskov. Vi bliver omkring 60 blogger. Nogle tager kage med, andre kaffe. Nogle tager symaskine med, andre strikketøj eller hækletøj. Jeg er meget spændt på, hvordan det kommer til at være, at se SÅ mange med samme interesse som jeg. Det kan da kun blive festlig.
 
Behøver jeg at sige, at bilen bliver fyldt med sommerfugle, for de kan ikke alle sammen være i min mave. Men ihhh hvor jeg glæder mig.

fredag den 1. februar 2013

Pulsvarmere

Der ploppede lige en ordre ind på nogle handsker uden fingre også kaldet pulsvarmere. Så dem snupper jeg lige imellem alle mine juletræer og andre gøremål.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...