søndag den 4. maj 2014

Hammerum krea træf

Dagen i dag har jeg tilbragt sammen med 24 andre kreative kvinder til blogtræg i Hammerum. Det kan varmt anbefales. Jeg blev hentet af Jeannette @engleriet fra Thy, og sammen drog vi mod Hammerum. Det var Rosita, der var arrangør, og det var hun god til. Hun havde lagt en indbydelse på Instragram, og det var ene instramgram-piger der så også kom. Nogle af dem  har dog også en blog ligesom jeg. (Du kan se hvem Rosita er, hvis du går ind på @Rositakt på Instragram - derinde kan du også se flere billeder fra træffet).
Det har været en dejlig dag med imødekommende stemning og lækker mad og drik, så både sjæl og krop blev forkælet. Så mange kvinder der alle boblede af kreative ideer og tanker, og der var bare at suge til sig.
 
Jeg fik blandt andet set hvordan @lenezulu hæklede punge med farveskift. Og jeg fik set hvordan @mengelgren hakkede puder med farveskift. Jeg fik talt med en gammel kollega @majbrittjensen1971 og en hel masse andre fantastisk mennesker.
 
StofKarsten lagde hus til træffet. Og Rosita havde lavet en aftale med ham, om at vi kunne købe i butikken en time før OG en time efter træffet. Og butikken er bare stor. Så i den første time sugede jeg bare til mig af alle de lækre ting. Og i timen efter træffet fik jeg gang i pengepungen, og fik købt lidt med hjem.   

Da jeg tog derfra, var jeg træt, men havde også lyst til at gå hjem og sætte flere projekter i søen på en gang. En mega hyggelig dag med mange nye indtryk, bekendtskaber og masser af inspiration

Overvældet over hele arrangementet, glemte jeg at tage billeder. Men lidt billeder skal I da have, så I får lige billeder af de ting jeg selv fik ud af træffet:


 Af sponsorgaver var der mange. Og jeg var så heldig at vinde disse 6 nøgler garn fra Garnpusher. Jeg skal lige have hjernen i blog med hvad jeg skal lave af disse. Jeg tænker at det kan blive til en sjal eller måske lækker trøje. Jeg skal bare lige finde et mønster der passer på garntykkelse og garnmængden. Forslag modtages med kyshånd.

 Jeg fik købt lidt jersey til to nederdele til ÆldsteDatter og en ny hakkenål. For jeg skal helt sikkert til at hakke to nye puder til stuen.
 
 Og så fik jeg klippet disse to bluser til MindsteDatter. Mønsteret er begge Mara-kjoler/bluse, som jeg købte her.

 

Og det her, er så den lille smule jeg fik strikket, imens jeg var der. Jeg må indrømme, at jeg fik nok snakket en del mere, end jeg var ´kreativ. Men det havde jeg også bestemt, at jeg ville gøre, inden jeg tog af sted. Og denne beslutning har jeg bestemt ikke fortrudt.

Jeg er klar til et nyt træf! Okay - måske lige først om et stykke tid, når jeg har nået af det på min nye 'to-do' liste :-)

2 kommentarer:

  1. Det var skønt at snakke med dig igen Henny, og se dig i levende live, i stedet for "bare" at følge dig diverse steder :-) Ja, måske skulle vi lave en sokkeklub thi hi :-)

    SvarSlet
  2. Tak og i lige måde. Jeg kunne måske engang imellem komme som gæste-krea-pige når I mødes I Hammerum. Det kunne da være hyggeligt.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...