onsdag den 15. oktober 2014

7 dage i helvede

Der har været stille på bloggen. Jeg har simpelthen været på en rutsjetur med følelserne. Det startede mandag i sidste uge. MindsteDatter's klasselærer ringede og sagde, at Mette var syg.
 
Tirsdag aften tog vi til vagtlægen med hende, Da havde hun 40.2 i feber. Lægen undersøgte hende. Tog en blodprøve. Og fordi infektionstallet var på 154 blev vi sendt videre til børneafdelingen i Viborg, hvor Mette og jeg blev indlagt i isolation, fordi Mette kastede meget op.
 
Onsdag var lægerne stadigvæk på bar bund. Mette havde stadig høj feber. Hun kastede stadigvæk meget op. ALT hvad hun fik drukket, kastede hun op igen. Hvis hun drak 20 ml væske gik der ganske kort tid, og så kastede hun igen 20 ml op. En masse blodprøver er blevet taget. Infektionstallet sted til 245. Og stadig uden den mindste mistanke om hvad hun fejlede. Mette klager over mavepine og hovedpine.
 
Torsdag morgen får Mette scannet maven. Men de finder ikke noget mistænkeligt ud over en forstørret åre ved nyren, men det er ganske normalt siger de. Senere begynder lægerne at mistænke det for at være meningitis. Mette begynder at klage over smerter i ryggen. Og der kommer en masse læger for at undersøge hende. Men for at være på den sikre side vil lægerne lave en rygmarvsprøve. Det var fanme ikke sjovt, imens prøven stod på. Jeg tror, at der var 5-6 sygeplejesker/læger her og som arbejdede effektiv. Det tog ca. 30 min at få lavet prøven og de nåede også at få blodprøver og lægge drop i samme tid. Rygmarvsprøven ser heldigvis fin ud. Og meningitismistanken droppes igen.
 
Fredag afleverer Mette den første bæ-prøve siden tirsdag, og vi får endelig en diagnose: Rotavirus. Jeg opdager fredag aften, at når Mette tisser ser urinen rød ud. Så der bliver lavet endnu en urinprøve. Denne gang dyrker de den. Og sørme om der ikke lige kom en nyrebækkenbetændelse oveni OG feberstigning. Men det forklarer ikke hele sygdomsforløbet, for noget passer på det, og andet afviger fra det normale ved Rotavirus. Nye blodprøver senere fredag vil vise om infektionstallet er faldende. Så flere stik i lille Mette. Mette kommer ud af isolation, fordi hun nu ikke har kastet op i to dage.
 
Lørdag kommer Mette på antibiotika. Lægerne vil behandle nyrebækkenbetændelse. Men idet de ikke helt ved hvilken slags betændelse det er, får hun en bred antibiotika. Vi får at vide, at hun skal være her 3 dage mere, hvor hun får medicin sprøjtet ind i gennem droppet i hånden. Jeg går ned på dette, og Manden min og jeg bytter over, så jeg lige får en nat hjemme. Men inden jeg tager hjem, får Mette tynd mave og ryger igen i isolation.
 
Søndag er jeg så retur ved Mette. Hun får nu en bestemt slags antibiotika, og er i bedring. Appetitten er ved at være retur.
 
Mandag kommer nu ud af isolationen. Mette har nu ikke haft tynd mave i to dage. Og derfor er der ingen smittefare overfor de andre børn på afdelingen.
 
Tirsdag kommer vi endelig hjem igen. Men vi nåede lige at hilse på hospitalsklovnen, inden vi blev udskrevet. Mette og klovnen fik en lang snak om bamser, både klovnens bamser og alle de bamser Mette havde med på sygehuset.

 Nu står den på penicillin i 7 dage, og derefter kontrol om 6 uger og igen om 6 mdr.
 














6 kommentarer:

  1. Hold op en omgang. Aldrig rart når de små er syge, men hvor er det dejligt at hun er ved at få det bedre igen...pyh...fortsat god bedring

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have. Og jeg må indrømme at det var en hård omgang.

      Slet
  2. Sikke noget! Det er slet ikke til at holde ud, når ens børn er syge og man går gennem en periode med usikkerhed. God bedring med hende.
    Kh Line

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja sikke noget - jeg håber ikke vi får en lignende tur senere. Og tak.

      Slet
  3. Stakkels lille ven! Hvor har hun da haft det skidt. Godt at de endelig fandt ud af hvad hun fejlede, så hun er blevet bedre. Fortsat god bedring:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Uvisheden og ventetiden til medicin behandlingen.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...