torsdag den 2. oktober 2014

Sjov med kastanjer

Efter at vi kom hjem fra Krabbeholmsskov i lørdags, satte vi os ned og lavede kastanjedyr. Jeg fandt mit bomuldsgarn, tændstikker og en syl frem. Og så gik vi i gang. Min grønlandske plejedatter rejser hjem til Grønland på søndag, og jeg synes da lige, at hun skulle prøve at lave sådanne nogle sjove dyr. For det har hun nemlig aldrig prøvet.
 
Og jeg må nok sige, at jeg kom på arbejde. Jeg lavede først en kastanje klar til den ene, og derefter til den anden, og så skulle de have hjælp til at skifte til nyt garn. Så jeg nåede faktisk ikke selv at lave en. Men det gør nu heller ikke så meget, for jeg tror, at pigerne hyggede sig.
 
Sidste år ved denne tid lavede jeg også kastanjedyr sammen med MindsteDatter. Og hvor er det skønt at kunne mærke de udvikling hun har gjort. Sidste år gik det knap så godt med at lave dem, og jeg måtte hjælpe meget hen af vejen. Men i år fik hun bare gjort den klar, så kunne hun selv.
 
Og nu har jeg hængt fem af dem op i MindsteDatters vindue. Og resten får min plejedatter med hjem, så hun kan vise dem til hendes mor.


Disse har min grønlandske plejedatter lavet. Og jeg må sige af en nybegynder at være, så har hun temmelig godt styr på dette.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...