lørdag den 29. marts 2014

Lange strømper

Jeg har nu gang i et par ekstra lange strømper. Denne gang bliver de lavet Arwetta farve 726. denim melange. Jeg skal snart til at lave hælen, som I nok kan se. Og de bliver så lange, at de kan rynkes sammen op af skinnebenet. Så de skal nok blive super lækre.
 

torsdag den 27. marts 2014

My Little Pony med hjerte

Endelig færdig med en lille sød My Little Pony. Den har længe undervejs. Normalvis tager det mig ikke mere end max 14 dage at lave en hest, men denne gang har jeg haft temmelig meget andet omkring ørerne også. Men i går aftes fik jeg syet øjne og numsepynt på. Og nu er den så helt færdig. Denne gang er den lavet til en lille pige, som skal være storesøster til maj. Og pigens yndlingsfarver er lilla og pink, så derfor skal hun selvfølgelig have en My Little Pony i disse farver. Jeg har lavet numsepynten som et lille hjerte i farverne pink og hvid. Hvis andre skulle være interesseret i en My Little Pony, kan de bestilles ved at skrive her eller på min butik her.
 
Her kommer lidt billedspam af den lille hest:
 







 

onsdag den 19. marts 2014

Lilla My Little Pony

Jeg har gang  denne My Little Pony. Lilla hest med pink hår. Og så skal jeg lige have fundet ud af, hvordan numsepynten skal se ud på denne. Men først skal jeg i gang med at montere den.
 

mandag den 17. marts 2014

Nye varer på Amio



Jeg har lavet denne armbånd til en kær veninde. En bestillingsvare til hendes fødselsdag fra hendes mand. Og nu håber jeg at hun bliver lige så glad for den, som jeg er for mine egne armbånd.

Armbåndet et lavet af læder med magnet lukkemekanisme. Der er en sort/hvid knap og en perle på. Perlen kan være i valgfri farve.

Jeg laver også gerne en til dig. Men da det er en bestillingsvare, så der går omkring 5 dage fra du bestiller til jeg kan sende den. Ved bestilling oplyses der i hvilken farve du ønsker perlen. Du kan se mere om armbåndet her i min amio-butik.

lørdag den 15. marts 2014

Strømper på rad og række

Tre par strømper er nu blevet færdiggjort. Enderne er blevet hæftet og de er klar til brug. To af dem er allerede solgt. De mørkegrønne er dog stadig til salg. Og skulle du være interesseret, kan de købe dem her.
 
Jeg har flere strømper i støbeskeen. De kommer 'vrimlende' løbende.
 
Redigeret: Nu er de alle solgt.
 



onsdag den 12. marts 2014

Tillykke med mig


I dag har jeg fødselsdag. Så jeg tager gerne al skyld med hensyn til vejrudsigten. Men jeg vil bare sige, at jeg har gjort mit bedste til, at det skulle blive godt.

Manden min mener jeg er ved blive gammel. For jeg har endnu et år sagt ja til at vente med gaver til jeg er hjemme fra job. For så kan ungerne også  lov til at være med til at glæde mig. Så gaver får jeg først tidligst kl. 17.

tirsdag den 11. marts 2014

Fantastisk ring




Jeg har lavet denne skønne ring. Fingerring af 0,5mm gummi med neongul knap, lyserød knap og sort/hvid knap. Ringen passer til en finger der er ca. 5,9cm tyk. Hvis det skulle fange din interesse, kan du læse mere på min amio-butik her.

mandag den 10. marts 2014

Ny rib på strømpe

Som jeg skrev i går, så havde jeg regnet forkert med hensyn til garnmængden til den sidste stribede strømpe. Og så var gode råd jo dyre. For jeg vil ikke til at købe mere garn. Og da den stribede strømpe var en bestillingsvare, måtte jeg finde på en løsning, så jeg kunne få den færdig. Og løsningen kom til mig senere i går: jeg kunne tage lidt garn fra den olivengrønne strømpe. Det ville godt nok betyde, at den ville blive lidt korter i skaftet. Men idet jeg havde lavet dem godt lange, ville dette ikke have den store betydning på slutresultatet. Og jeg har lavet en lille beskrivelse på hvordan jeg gjorde. Den kommer her:
 
 
Først prøvede jeg at trevle strømpen op fra oven fra.  Ribben er lavet af to ret og to vrang, og idet jeg aldrig har prøvet at trevle en rib op fra den modsatte ende som den er strikket, måtte det jo bare afprøves. Men det kan åbenbart ikke lade sig gøre. Og så måtte jeg til den hårdere metode. Jeg måtte klippe ribben af hvor den startede og trevle op den vej fra.

 Det gik ganske fint.

Nu kunne jeg så strikke den stribede strømpe færdig med garn fra ribben. Dette har jeg ikke taget billede af, for det er jo bare at strikke derud af.

Da jeg så var færdig med at strikke den stribede strømpe, kunne jeg bruge restgarnet til at færdiggøre den strømpe som jeg havde ødelagt.

Jeg samlede maskerne op igen på 4 strømpepinde. Og strikkede bare til jeg ikke havde mere.

Og idet jeg jo nu havde to olivengrønne strømper som ikke var ens, Måtte jeg gøre nøjagtig det samme på den anden strømpe: Klippe ribben af - trevle ned til hvor ribben startede på den anden olivengrønne strømpe - og så strikke en ny rib. Og selvfølgelig sørge for at denne fik en rib på samme længde som en anden.

Det var en lille smule omstændig. Men jeg fik løst mit problem. Og har jo fået færdiggjort alle mine grønne strømper. Og det eneste der er at peje fingre af, er at ribafslutningen ikke er helt samme udseende som på de strømper som er strikket fra den anden ende af.



søndag den 9. marts 2014

Sådan noget L... !!!

 
Endelig har jeg gang i den sidste strømpe. Og så om jeg ikke står og mangler lidt af den mørkegrønne farve. jeg har jo strikket  forårsgrønne strømpe og en derefter nogle olivengrønne strømper. Og af resterne kunne der blive til at par stribede strømper. Jeg havde tjekket om der var garn nok. Jeg vejede nemlig de ensfarvede strømper, og de vejede 31 gram. Og jeg havde total 32 gram tilbage. Men så vil skæbnen nu at der åbenbart bruges mere af den olivengrønne farve. Og nu er der ikke garn nok. Og det er da bare mega træls. Nu må jeg i tænkeboks.

lørdag den 1. marts 2014

Stribede strømper

Jeg strikker stadigvæk strømper. Jeg har en temmelig hård arbejdsdag for tiden, og er derfor temmelig bombet, når jeg kommer hjem. Så det skrider ikke så hurtig fremad med strømpeprojektet. Og når jeg er på job, er der heller ikke de store huller med mulighed for at strikke pt. Men jeg håber tiden vender tilbage, for det her er bare en energidræber.
 
Jeg er ved nogle stribede strømper for tiden. Og jeg er nu kommet til hælen. Først overvejede jeg om hælen skulle være ensfarvet. Men jeg udfordrede mig selv, og besluttede at de skulle være stribede hele vejen. Og det er faktisk noget af et projekt at få dem pæne OG stribede hele vejen. Så det går ikke så hurtigt. Men jeg bliver vel færdig en gang. De er for øvrigt solgt disse. Så jeg SKAL da være færdige med dem.
 


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...