onsdag den 7. januar 2015

Færdig med endnu en høstjakke

På fredag skifter denne høstjakke ejermand. Denne gang er den lavet i Supersoft i farven tundra og Superkids Mohair i farven flaskegrøn. Jeg modtog garnet fra Garnpusher den 23. december. Og nu er den færdig. Så det har gået rimeligt stærkt med at strikke den. Og det tror jeg at modtageren er tilfreds med, For så kan hun gå og flashe den på sit nye arbejde. 





Jeg beklager de ualmindelige dårlige billeder der er med modellen. Kameraet drillede og så var det samtidigt blevet mørkt. Og så passer høstjakken heller ikke modellen. Hun har lidt lange arme.



Fakta:
OpskriftHøstjakke fra Pickles.no strikket i str. M.

Garn:  300g Supersoft i farven tundra, 85g Superkids Mohair i farven flaskegrøn. Begge dele fra Garnpusher


Pind: 5.5

Bemærkninger: Endnu en skøn, dejlig og lækker resultat. Jeg elsker den bløde overflade og kombinationen af de to garner er noget nær perfekt. Farverne spiller også godt sammen. 

Modifikationer: Jeg har valgt at lave min egen version af I-cord eller hestetømmen langs forkanten. Jeg strikker den over to masker og jeg fandt beskrivelsen af teknikken lige her. Jeg har desuden valgt at lave ærmer i fuld længde og kun med to indtagninger, ligesom jeg har valgt at afslutte ærmet med en i-cord, som den, der er anvendt på forstykker og bagkant. Jeg kan lide, at de lange ærmer afsluttes på den måde og det er en rar fornemmelse med det hold, den kant giver.

Og så har jeg sat tre lommer på. Jeg har fundet opskriften på de lækre lommer her hos bloggeren Lise Lotte med bloggen 'Slagt en hellig ko'

Og her så resterne af mit garn. 

2 kommentarer:

  1. Hvor er den fin! Og sikke en sød detalje med den lille lomme bagpå :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Line. Jeg synes også at det gør 'lige det sidste' :-)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...