mandag den 25. maj 2015

Stor abe

Jeg har efterhånden hæklet et par stykker af Kay Bojesen aberne efter denne opskriftJeg har nu prøvet at lave en stor abe. Jeg brugte den opskrift som Nørkle Tøserne har lavet. Grundopskriften er den oprindelige, som findes på nettet, men med flere omgange og flere masker.






Her kan I se, at den store abe er NOGET større. Jeg tror, at det er omkring 30 cm den store abe måler fra hoved og til bund på kroppen.


torsdag den 21. maj 2015

Mini supermand


Og sørme om jeg ikke lige fik lavet en mini superman. Den er så lille at den kan sidde i en hånd. Og den er så lille at den kan hænge i en bakspejl. Og det er dette formål den er lavet til. Så nu hænger den og dingler i en Aygo.







Se den er kun halv så stor som den orginale superman.

mandag den 18. maj 2015

Rød kjole til MindsteDatter

For en del år siden købte jeg en rød sommerkjole med hæklet bærestykke i H&M. Jeg var mega glad for den, men fik den bare ikke brugt så meget, som jeg ønskede. Jeg synes stoffet var lækkert, og jeg gemte kjolen i mange år,  håbet om at den skulle jeg nok få brugt på et tidspunkt.

Men så fik jeg en ny ide. Jeg ville lave den om, så Mette kunne få den i stedet for. Og som tænkt ny gjort. Jeg fik købt noget rødt jerseystof. Og nu har kjolen fået nyt liv. Ærmer og for/bagstykke er det røde jerseystof og selve kjolen er lavet af det stof, som jeg var så glad for. 

Og som bonus kan jeg nu sige, at Mette faktisk også at stoffet er lækkert, og hun er meget glad for sin nye kjole. 

Mønsteret jeg ar brugt er mit gamle Minikrea T-shirtkjole 30003. En utroligt nem mønster. Og det tog ingen tid at lave denne sæmmerkjole. 










fredag den 15. maj 2015

Stangsalg Milk Copenhagen

Jeg har fået fingerne i noget lækkert nyt tøj til MindsteDatter. Jeg har været til stangsalg ved en Milk Copehagen konsulent og har fået det hele til 50 % af prisen og denne gang fik jeg fingerne i følgende:



T-shirt og nederdel på første billede, t-shirt på billede 2, cardigan på billede 3. 


Leggins på billede 4, leggins og nederdel på billede 5 (nederdelen er den samme som på billede 1), t-shirt på billede 6 (samme som på billede 1). 

tirsdag den 12. maj 2015

Superman abekat

Jeg har set supermand abekatte flere steder på nettet nu, og nu fik jeg selv lyst til at prøve om jeg kunne lave en sådan. Og det ser det ud til. Den er da blevet ganske god, synes jeg. 
 
Da det skulle være en superman abe, så måtte jeg også igang med filt og en lille kniv, for at lave et fint logo til brystet. Jeg har set flere versioner på instagram med hæklede logoer, som er rigtig fine. Men jeg tænkte, at jeg ville lave logoet i filt, der er næsten lig med supermans. Men det var nu noget af en opgave, for det er jo en abe i almindelig størrelse, og det vil sige at logoet bliver også ganske lille. Og det var lidt svært at skære med kniven. Men S'et kan godt anes, og så går det an, synes jeg. 
 
Jeg har også lavet en lille kappe i filt. Jeg har ikke lavet den så stor, men jeg synes den passer til aben. 

 
Efter at jeg havde taget billederne, kom jeg i tanke om at jeg havde glemt at lave røde bælteremme på den gule bælte, så det har jeg lavet efterfølgende. Men jeg gad altså ikke tage nye billeder af aben. 
 

fredag den 8. maj 2015

Suttekluden er færdig

Nu er suttekluden færdigmonteret, og jeg kan vise frem. Opskriften er en jeg har fundet på nettet, hos bloggeren Grydelappen.dk. Hun skriver, at hvis man laver sådan en sutteklud, vil hun værdsætte et link på ens respektive blogs, tags på instagram (#grydelappensherligheder, @grydelappensherligheder), facebook eller hvor man nu vælger at vise kreationen frem.

Så jeg viser den selvfølgelig frem her med glæde. 

Af materialer til min sutteklud har jeg brugt 8/4 bomuld fra Stof & Stil i farverne: råhvid, rød og bordeaux. Jeg har brugt to nøgler af den råhvide, og en nøgle af de to røde. Og en rest sort og hvid til øjnene. Og bamsefyld. 

Den lille bamse her består af de 3 farver, der i striber skaber en store oldemorfirkant (også kaldet granny-square) og langs kanten har jeg så hæklet en tungekant for at få en let afslutning. Hovedet består af en “bold” der får udstående øjne (dem er jeg bare SÅ begejstret for) og søde hængeører. Bamsen har en lille trekantet næse, som giver antydningen af et ansigt.

Nu glæder jeg mig til at give den til den kommende mor. 








mandag den 4. maj 2015

Rød Ollie-kjole med striber til MindsteDatter

Prøv at se denne søde kjole, som jeg har fået færdiggjort på min fridag. 

Den er bare så nem at lave, og samtidig er den mega sød og sommerlig. Og Mette er helt tilfreds med den. Stoffet til selve kjolen er noget rødt jerseystof og til ærmerne er det også jerseystof. Men denne gang noget rødt/svag lyseblå stribet. Dette har jeg også brugt til halsen.  Jeg har valgt at stikke halsribben på, og på denne måde få en lille syning synligt rundt i halsen. Og ærmer og bund er først overlocket, inden jeg har stikket det rundt. Stoffet er købt hos Stof Karsten i Hammerum, da jeg var til Hammerum-Krea der i april. 

Mønsteret er fra Stof 2000 og hedder Ollie 1512. Det er første gang, at jeg prøver dette mønster. Men det kunne godt være begyndelsen på et smukt venskab - for mønstret er virkelig godt designet og let at sy. Det er så let at gå til, at jeg godt kunne blive fristet til at få flere af denne slags kjoler igennem maskinen. 







Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...