fredag den 3. juli 2015

Liva kjole færdig

For lannnnggggg tid siden (i marts) efterlyste Laralil syersker, som har lyst til at afprøve pasformen på hendes Liva-mønster. Og det kunne jeg godt få tid til der. Men på grund af forsinkelse på mønsteret, blev min tid optaget af noget andet, og jeg skulle derfor klemme syningen ind i de små huller, jeg har haft i kalenderen. Men skidt pyt. Nu er kjolen færdig, og jeg er klar til at vise frem.

Jeg har syet kjolen op i en str. 128, og har fulgt den sybeskrivelse som Laralil har lagt ud på hendes blog. Jeg havde ikke prøvet at bruge kjole-mønsteret før, men jeg gik bare i gang. 

Selve sybeskrivelsen var for det meste let at følge. Jeg gik lidt i stå, da jeg skulle klippe stolper til kjolen foran. For bluse midt for målte 29 cm i papir mønster, og selve stolpen skulle klippes 29 x 7 (inkl søm) i stoffet, og der hoppede min kæde af et øjeblik, for så ville der mangle 2 cm stof. Jeg synes også, at jeg manglede vlies i selv stolpen, så det satte jeg ind, selv om det ikke stod i sybeskrivelsen. Jeg vurderede, at knaphullerne ville blive pænere, hvis stoffet var lidt mere fast end jersey jo er. Og jeg synes, at det fungerede fint med vlisen. Jeg kunne godt tænke mig at der står hvordan knaphullerne skulle placeres i forhold til hinanden, men det stod der ikke i beskrivelsen. Så jeg satte den øverste knaphul 1cm nede på stolpen. Og lavede 2 cm imellem alle knaphullerne.

Belægningen i halsen skal hæftes samtidig med at ærmerne skulle syes på......
Lidt forvirrende hvorfra og hvortil der skulle syes. I sybeskrivelsen står der: "Nål ærmet i overdelen. Skuldersøm skal passe med ærmets midterpunkt, og sidesøm skal passe med ærmets søm.
Stoffet skal holdes til - stræk forsigtigt i det, og nål det omhyggeligt fast. Belægningens skuldersøm sættes fast i ærmets skuldersøm. På den måde sys belægningen fast, så den ikke "flagrer"..... Måske kunne der sættes streger på papirmønsteret, så det kan ses hvor meget der skal syes. Men fakta er, at jeg fandt ud af det. Men jeg ved ikke om jeg fulgte sybeskrivelsen, eller jeg bare brugte 'gammel' vane. 

Kjolen er syet i en skøn mønstret jersey fra StofKarsten. De pinke kanter og det lyserøde der er brugt til belægning er jersey fra Stof og Stil. Deres ensfarvede jersey passer sig rigtig godt til kanter, da den hverken er for kraftig eller for tynd.

Jeg synes, at kjolen virker lidt lang. Men det kan være svært at bedømme en model uden barn indeni. Så jeg vil vente med at komme med en endelig dom, til jeg har fået droppet Mette i kjolen. 









2 kommentarer:

  1. Kære Henny

    Tak fordi du ville afprøve mønsteret. Dine tanker omkring forklaringer, tilpasning mm tager jeg med i det videre arbejde i udviklingen af mønstrene i de større størrelser.

    Kh
    Anna

    SvarSlet
    Svar
    1. Super. Jeg er kun glad for at kunne hjælpe dig.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...