fredag den 2. oktober 2015

Endnu en jakke

Jeg har fået syet endnu en jakke til genboen.  

Jakken er opsyet i lys gråmeleret vinterjersey fra Stofdepotet. Det lille stykke blomstret stof bagpå og på lommerne er også fra Stofdepotet. Jeg har gået og kredset omkring dette stof LÆNGE, og da jeg endelig fandt ud af noget, jeg ku bruge det til - var det udsolgt. Og så måtte jeg være kreativ. Og via instagram kunne jeg se, hvem der havde syet noget i dette stof, og to af dem kontaktede jeg så, og de have begge to en rest, jeg måtte få/købe. Foer stoffet er brun acetat fra den lokale stofpusher her i Skive. Indeni jakken er syningerne skjult med lyserødt 13 mm skråbånd. Jakken er kantet hele vejen rundt med mellemrosa 18 mm skråbånd, og der er to store trykknapper på 21 mm. 

Der er foer i ærmerne og i det øverste af jakken bagpå. Og foran er der lavet belægning. Som I kan se på billederne er der mange sydetaljer. 

Og for at det ikke skal være løgn, så er jeg faktisk igang med endnu en af slagsen. Denne gang til mig selv. Jeg viser frem senere.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...