søndag den 31. juli 2016

Om at have TO syge børn... del 2

Ikke nok med at vi har en syg Mette. Så har vi også en syg Sille. Hun siger selv, at hun er en ung pige i en gammel kvindes krop. I juni sidste år fik hun fjernet sin galdeblære. Noget der er meget unormalt i en alder af 16 år. Men hun begyndte at døje meget med galdestensanfald efter et større vægttab i februar måned 2015. Hun havde anfald hver uge, og havde derfor meget fravær fra 9. klasse. Og til sidst kunne lægerne ikke se anden løsning end at lade hende operere. Så hun kom under kniven i juni 2015.

Ca. 2 måneder efter operationen begyndte hun så at få ondt i ryggen/lænden/benet. Hun blev undersøgt, Hun gik til kiropraktor. Han kunne ikke fjerne smerten. Hun fik en ny kiropraktor. Han opgav hende efter 8 behandlinger, og sendte hende retur til lægen. Hun fik en MR scanning. Og her fandt de ud af at Sille har to diskopolapser i ryggen. En ved 4. ryghvirvel og en ved 5. Og den ved 5. var så stor, og var begyndt at give hende følelsesforstyrrelser ned i højre ben, at lægerne valgte at hun skulle have den fjernet. Så under et år efter første operation, skulle Sille så under kniven igen.

Hun blev så opereret den 26. maj. Og det gik bare super godt. Selve operationen tog 1 time. Nogle gange kan man komme hjem samme dag, som man bliver opereret men Sille blev dårlig pga narkosen, så hun måtte vente til næste morgen med at komme hjem. Hun skulle så begynde at gå-træne. Og før operationen kunne hun ikke gå 100 meter uden at det gjorde ondt. Nu kan hun gå langt mere. Nogle 4 km. Uden at det gør noget. Hun er selvfølgelig ikke på 100 % endnu, men det skal nok komme.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...