mandag den 19. december 2016

Chip og Chap

Når jeg tænker på Chip og Chap kan jeg ikke lade være med at trække på smilebåndet. De er da bare så sjove og frække. Så da jeg fik en udfordring der hed at hækle disse, sagde jeg selvfølgelig ja. For jeg siger jo  aldrig nejtak til en udfordring. 

Og her er de så. 

Hende der har bestilt dem, har helt sikkert set Disney's juleshow. Den der tegnefilm, hvor Mickey Mouse og Pluto tager ud i skoven for at fælde et juletræ. Hjem kommer de med juletræet, men også med Chip og Chap – i træet. Her render de to små jordegern rundt mellem kuglerne, mens de kører Pluto ud på randen af desperation. 

Banalt? Ja! Sjovt? Helt vildt, når man har en barnlig sjæl, der er spændt op som en flitsbue i juleforventning!







onsdag den 14. december 2016

Mit julepynt i år

Jeg har pyntet mit hjem med mange fine juleting. Både købte og hjemmelavede. Mest i hvidt i år, men også en smule i rødt. Jeg er ret glad for juletræer - så jeg har indkøbt en del af disse i år.

Jeg synes lige, at jeg vil dele pynten med jer, så her kommer det:

 En masse grankogler i en stort fad fra Søstrne Grene. Nogle af grankoglerne er hæklede i brune nuancer, andre er fundet i skoven. Jeg har sat en lyskæde ned i fadet. Ved siden af står der en juletræ fra SG og en indkøbt hyacint i et gammelt .

 På kommoden i alrum står der to juletræer, som jeg har haft i over 10 år. Og jeg blir stadigvæk glad når jeg ser på dem. De er bare så flotte. Og foran står der en rose i en rød potte med mos. Jeg skifter rosen ud, hver gang den ser grim ud.

 På skænken i alrum står der en potte med juletræ, Syltede nisenumser, som ungerne engang har givet mig i julegave. Et juletræ fra Plantorama og et lysholder fra SG.

 I vinduet i køkken står disse grankogler, som jeg har malet spidserne på med hvidt maling. I står i to glasskåle som jeg også har haft i mange år.

 To Maileg nisser som jeg passer godt på.

 I andet køkkenvindue står der tre juletræer i glasfade med mos. Juletræerne så jeg i et magasin for mange år siden. Og så kopierede jeg dem. Enkelt og simpelt. Det kan jeg godt li.

 Juletræer lavet af forside og bagside af gamle bøger. Og sat sammen med en masse farverige perler. Jeg lavede disse sidste år. Det var mega besværligt, men bestemt også arbejdet værd.

 Disse paddehatte hænger i alrum på en troldegren i loftet. De er hjemmelavede og flere år gamle.

 Sølvjulestjerner på rød snor hænger hen over tv'et.

 Mine nye adventstager som jeg fik lavet i år.

 Hylder fra SG som jeg har pyntet med hjemmelavede juletræer, hvidestager fra Sinnerup, SG og plantorama. Rensdyr fra samme steder, og hyacintglas. Og to megagamle hjemmelavede julemus i stof.

 Flere hjemmelavede juletræer i stuen.

 Flere hæklede juletræer, en stjerne lavet i bambus og med lyskæde på. Et hvidt rensdyr og et syltetøjsglas med to grankogler på.

 Endnu to maileg nisser i stuen.

Vase fra SG med lærkegrene og stjerner indkøbt på Upcomers designmesse sidste år i november.

 Stage med lys, pyntedukke med nissehue og lysestage. Og min kat Pjuske - han elsker at ligge der i vinduet. God jul pyntetingede er også indkøbt på Upcomers designmessen i Vejle sidste år.

Hvide engle som danser under loftet i fordelingsgang. Når lyset tændes kan vi se skyggerne af englene danse på væggene.

torsdag den 8. december 2016

Hæklet miselten

Jeg lavede sidste år denne mistelten, og jeg gjorde det så godt at jeg fik lavet nogle ekstra. Og nu kan de købes for 125kr så længe lager haves. 

Selve misteltenen er lavet i grønt bomuldsgarn, og for at give den et ekstra julelook, har jeg tilføjet en guldtråd imens jeg hæklede det. Jeg har stivet grenene af i ovnen med en sukkermasse. Og har til sidst syet små perlenors perler på som bær. 

Kontakt mig på mail eller tag en kig i min butik på amio. Måske er der andet der kan friste dig. (husk jeg har 50%på alt børnetøj minus overtøj lige for tiden).


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...