tirsdag den 17. oktober 2017

Den årlige kastanjedag med hygge

Vi var en tur i skoven i forrige weekend. Og vi fandt kastanjer - ikke så mange som vi før har fundet, men nok til at vi kunne få hygget med dem.  

Efter at vi kom hjem fra Krabbeholmsskov i lørdags, satte vi os ned og lavede kastanjedyr. Jeg fandt mit bomuldsgarn, tændstikker og en syl frem. Og så gik vi i gang. 
 
Vi har jo traditionen tro i mange år lavet kastanjedyr, og det er bare så sjovt. 

Og hvor er det skønt at kunne mærke de udvikling hun har gjort. Sidste år gik det knap så godt med at lave dem, og jeg måtte hjælpe meget hen af vejen. Men i år fik hun bare gjort den klar, så kunne hun selv. Og de to Mette lavede er bare lige og meget sirlige lavede. Lige i min ånd. Dejlig med en kreativ datter. 
 
Jeg selv ville prøve at lave en. Og denne gang skulle den være lidt anderledes. Jeg har set på nettet, at mange laver garnmandala. Og dette måtte jeg da prøve. Det var lidt svært, og så tog det en frygtelig tid. Jeg ved ikke helt, om jeg vil sige at min blev pæn. Men øvelse gør mester. Så jeg skal nok prøve igen. 

Og nu har jeg hængt dem op i Mette's vindue. 










Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...