tirsdag den 19. november 2019

Glow with the flow sweater


Jeg har lavet en Stephen West cardigan. Han kalder den for Glow with the Flow. Den er mega mega lækker og god som ekstra bluse, når det er lidt køligt. Jeg er som du nok kan regne ud meget glad for den. Og i det jeg også er meget glad for farver, så er der ikke sparet på farvepaletten. Jeg har bare givet den gas med mine garner i de orange og rosa'er nuancer. Jeg har kun brugt hedgehog garn fra mit lager og har tilsat en silk mohair tråd. 

Jeg har lavet den således at den bliver lysere og lysere jo længre nede på trøjen man ser. Og for at lave en glidende overgang har jeg skiftet med farverne ved farveskift, så jeg først lavede en række 'ny farve' og derefter 'gammel farve' indtil jeg synes det var fint. 

Ærmerne er ikke ens. Men de er også lavet fra mørk til lys. 

Jeg har brugt en pind 4,5 og 5, så den er lidt luftig i strukturen. Den eneste ændring jeg har lavet i forhold til mønsteret er at jeg har lavet ribben lige en lille smule længere end der står i mønster. 










1 kommentar:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...