tirsdag den 5. marts 2013

Besøg hos Henrichsens Uldspinderi

I sidste uge læste jeg et indlæg om Henrichhsens Uldspinderi i Skive her. Og jeg har mange gange tænkt på, at jeg skulle derind en tur, men tiden har aldrig været til det. Jeg bor jo i selvsamme by, som uldspinderiet er, så der skulle nok have været muligheder nok. Men i dag gjorde jeg det.
 

Jeg har nemlig set denne skønne vest. En kollega har vesten i en anden farvekombination, og jeg er bare helt vild med den. Og så fandt jeg ud af, at den er strikket efter Annette Danielsens bog: Strik en stund. Og så kunne jeg selv få den lavet. Og efter at have læst indlægget fra Badelma-Badutski, fik jeg helt vild lyst til at se om der her kunne være garn til min vest.
 
 
Og jeg kan kun sige, at der var nok at farvemuligheder. Næsten alt for mange. Det var da næsten umuligt at tage en beslutning. Men jeg er jo ret vild med grå tøj, så den ender med at bliver grå, og så kommer prikker til at blive grønne, som jo er min yndlingsfarve. Men billigt kan jeg ikke sige, at den bliver. For jeg kom af med 535kr for dette garn. Og det er nok lige i overkanten af hvad jeg synes er i orden. Men jeg kunne ikke få mig selv til at sige "A Hva??", så jeg købte og gik rystende derfra.

Okay - farverne er da ret fede, ikk?? Og det er jo en lækker lækker kvalitet.

Ekspidienten havde selv strikket vesten op i disse farver. De er nu også ret fede.

Og hun fortalte, at i denne bog er der en børneudgave af vesten. Den kan jeg jo stikke af resterne. Så får MindsteDatter jo også lidt glæde af turen. For hun var nemlig med, Og hun synes det var monsterkedeligt. Jeg har reserveret bogen på biblioteket nu. Kom til at spørge om jeg måtte tage billeder af opskriften i bogen!!! Det måtte jeg selvfølgelig ikke... Hvor dum kan jeg da også lige spørge. Bogen var jo til salg i uldspinderiet.

10 kommentarer:

  1. Jeg har her i weekenden også aftalt med min mor, søster og moster, at vi skal besøge spinderiets til sommer. Var det ellers et fint sted? Jeg skutter mig også altid lidt, når jeg skal betale for garn:-/

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan godt glæde dig til besøget. Når du træder ind af døren, kommer du direkte ind til propukttionen. En stor larmende maskinpark. Og duften af uld er ikke til at undgå. Og så tænker man "Er jeg gået rigtig?", inden man finder trappen, og går op i et lille rum fyldt med garn i alle mulige lækre farver. Ren kræs. Men husk kontanter for de tager ikke imod dankort. Og husk mange, når det kan godt blive dyrt ligesom jeg.
      Men selvom det var dyrt vil jeg ikke udelukke at jeg skal på besøg igen.

      Slet
  2. Der drømmer jeg også om at komme engang.
    Skønt garn, spændt på at se dem sammen.

    Yt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg skynder mig at komme igang, når jeg lige får en mulighed for det. For jeg glæder mig også. :-)

      Slet
    2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
  3. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  4. Wow den glæder jeg mig til at se færdig. Enig! Fede farver :-) Har selv børneudgaven på to-do-listen - elsker A.D.s design til børn :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Også jeg. Og jeg er i fuld gang. Men med pind 2½ og 3 går det lige en kende langsomt. Og GRØN er jo altid en lækker farve :-)
      Og nu har jeg fået lånt bogen med børneudgaven på bibliotek, og har fået taget kopi. Så den skal jeg i gang med også.

      Slet
  5. Det ser ud til at være et rigtig spændende sted. Det er så fedt at være omgivet af lækre garner og farver. Jeg kommer fra Hanne Falkenberg - byen og har været på hendes lager et par gange. Man kan jo købe sig fattig sådan et sted!
    Jeg er har fundet din blog og fluks meldt mig som fast læser. Jeg glæder mig til at se vesten - det er lige farver efter mit hoved :-)
    Du er velkommen til at slå et smut forbi min blog og ose.
    God weekend.
    Kh Line

    SvarSlet
    Svar
    1. Velkommen til. Og jeg skal da også lige en smut forbi din blog.
      Det er farligt at bo et sted med fristelser. Hvis man ikke ved hvor pengene skal lægges, kan man altid smutte hen til 'et farligt sted'.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...