Sørme om ikke også jeg har lavet en læge om til en abe. Jeg har givet lægen en lang hvid jakke på, og sat små lommer foran. Og i den ene lomme, har jeg lavet en lille bitte bog og puttet i. For at være en rigtig læge skal aben jo også have en stetoskop. Og den voldte mig lidt kvaler. Jeg ville i første omgang hækle en, men kunne se at den blev for tyk og voldsom. Så den ide gik jeg fra inden jeg kom i gangmed den. Men så kom jeg på at bruge ledning. Og heldigvis havde Manden min både grå og sort ledning på lager, så jeg fik et stykke af hvert. Limede dem sammen og satte et stykke læder rundt om dem. Og i den ene ende satte jeg den ene del af en trykknap på (limede den fast). Og så bukkede jeg ledningen, så den fik form som et stetoskop, og satte den rundt om halsen på aben. Og så er den hjemme.
Nu kan alle se at det er en læge.