Ja, der har været lidt stille her på bloggen. Jeg har skranter længe nu, men er ved at være på den gode side af lungebetændelsen nu. Jeg hoster ikke så meget mere, og kan efterhånden få lov til at sove om natten pga hosten. Jeg har også fået to gange pencilin, førend jeg er kommet hertil. Men heldigvis går det fremad. Og heldigvis kan jeg haft mulighed for at være en smule social imens.
Men hold da op. hvor er det omstændig at være syg og på dagpenge. Ikke nok med, at jeg skal sygemelde mig 3 forskellige steder (jobhuset, fagforening og kommunen), jeg skal også skrive under på, at jeg er syg (to gange endda), og har haft både kommunen og fagforening i telefonen for at snakke om min sygdom. For pokker da. Hvis jeg var i job, fik jeg lov til at blive rask i fred og ro. Men sådan fungerer det ikke i den arbejdsløses verden. Jeg håber godt nok at dette er den eneste gang jeg skal sygemeldes på dagpenge, for denne tur gider jeg ikke en gang til. Og jeg skal jo huske at raskmelde mig alle 3 steder, når tiden kommer til det. Omstændig. Jeg føler mig helt som en forbryder, bare fordi jeg er syg.
I aften er det nytårsaften, og min familie og jeg skal fejre den i vennernes tegn. Det skal nok blive hyggeligt. Vores venner bor lige overfor os, så det er dejligt nemt. Og jeg glæder mig til en omgang god mad. Vi skal lave forretten, og det glæder jeg mig meget til at smage. Og resten ved jeg ikke. Vi har nemlig delt posterne op, så alle står for en ret.
Og efter nytår står den ellers på fornuftig mad igen. Mit nytårsforsæt er at tabe mig til et fornuftigt tal. Jeg skal til 25 års studenter jubilæumsfest til sommer. Og så skal figuren bare være pæn.
Og et andet nytårsforsæt er at vise kreative ting frem igen. Men det kommer nu nok helt af sig selv. For jeg kan jo ikke lade være......