Sørme om ikke lige der kom et par søde egern frem. Nemlig Chip og Chap. Og de har fået to små nissehuer med sig, så de rigtig kan være julefine.
tirsdag den 26. december 2017
torsdag den 21. december 2017
Englene til julen
To fantastisk engle er gået igennem mine hænder.
Jeg har lavet den ene helt hvid med hvid glorie og vinger. Og den enden er lavet med sølv vinger og sølv glorie. De har begge to fået en tylskørt på med dobbelt lag tyl.
Jeg havde nogle kvaler med glorien og vingerne, men jeg fandt på at lave en smal stribe fastmasker og så sy dette omkring en piberenser i rette længde. Og så fik jeg en fast glorie. Vingerne har jeg lavet dobbelt og syet en piberenser ind øverst for at stive den af.
lørdag den 16. december 2017
En lille bitte nissehue
En lille bitte nissehue med en omkreds på 5 cm. Den var godt nok meget hurtig at lave, men sikke noget pulleværk.
tirsdag den 12. december 2017
Muselmalet abe med sort
En musselmalet med sort ansigt, hænder og fødder. Jeg har broderet en blomst på maven og ranker på den ene ben og modsatte arm.
torsdag den 7. december 2017
To store kaktusser
lørdag den 2. december 2017
Politi abe
Så kom turen til at jeg skulle prøve at lave en politi abe. Den var ganske hyggelig at lave. jeg har givet den håndjern ved den ene side af buksen. Og en stor knap på bukserne. Slips og 'stjerner' på skjorten har han også fået. Og selvfølgelig en stor flot kastet.
Selve opskriften på aben er den tilgængelige her på nettet. Jeg har bare skiftet farve hist og pist, så den i stedet fik de rette politifarver.
Etiketter:
hæklet,
hækling,
Kay Bojesen
mandag den 27. november 2017
Muselmalet abe med koboltblå
onsdag den 22. november 2017
Peter Pedal abe
Jeg har fået købt Tine Lorenzens opskrift på en Peter Pedal abe. Og nu har jeg afprøvet opskriften. Den er lige til og letforståelig. Og han er sjov at lave. Især fingre og tæer. Aben er nok ca 20 cm høj, så han fylder en del. Men han er da ikke til at stå for. Jeg har næsten brugt 2 nøgler brunt garn og en nøgle beige til ham. Og en lille smule sort til øjenbryn og næsen. Og to sikkerhedsøjne.
Jeg fandt Tine Lorenzen på facebook, og købte opskriften igennem en PDF fil.
tirsdag den 14. november 2017
Dejlig vest med farveskift - som så blev til en cardigan
Jeg var til Husflidsmesse i Viborg i september, som jeg jo er hvert eneste år. Og i år fik jeg noget dejligt kunstgarn med hjem. Og en opskrift på en vest.
Nu er der så kommet en cardigan ud af det i stedet for. Ja, planen var først en vest, men da jeg havde en lille smule garn til overs, og jeg ikke helt ku forlig mig med ærmelængden, så kom der lidt mere på hvert ærme. Og nu er jeg tilfreds.
torsdag den 9. november 2017
Tørklæde i Toledogarn
Da jeg var til Hammerumkrea sidst, så jeg noget garn, som jeg bare synes var flot. Nemlig en rulle Toledo-garn. Og jeg tænkte, at det måtte jeg eje. Men til hvad?? Jeg har jo RIGTIG mange tørklæder og måske er det dumt at lave endnu en. Men dette blev alligevel beslutningen. Og med hjem kom det.
Nu skulle jeg så bare finde en opskrift, som ikke var magen til alle de andre, jeg havde lavet. Og da jeg google Toledo, kom der en rigtig sød tørklæde frem med 3 kvaster. Men jeg kunne kun få opskriften, hvis jeg også købte garnet. Og det havde jeg jo. Så jeg gik i tænkeboks, og ved at studere billedet af tørklædet fandt jeg ud af, hvordan jeg kunne lave det uden opskrift.
Så Jeg slog 4 luftmasker og begyndte at lave en stangmaske og en luftmaske. Og på hver anden række tog jeg en stangmaske ud i den ene side indtil jeg havde 40 stangmasker, Og derefter tog jeg ind igen på hver anden række. Og på denne måde fik jeg lavet en sjal med spids. Og enderne og i spidsen har jeg sat en pom pom.
Abonner på:
Opslag (Atom)