fredag den 30. januar 2015

Elsa kjolen er nu færdig.

Så blev kjolen  færdig. Jeg blev gladelig overasket over, hvor nemt det var og Mette forguder den. Jeg tror faktisk kun, at jeg brugte små tre timer på at sy kjolen. Den vil hun få mange gode legetimer i. Og med det elastiske stof i overdelen er den nem at få af og på. Og den vil passe hende længe.

Stoffet er som før nævnt købt i Stof & Stil. Det hvide bluse stof er jersey stretch i polyester. En utrolig lækker blødt stof. På overdelen er der påsyet turkis paillet strikstof . Jeg har derefter påsyet et slør på bagsiden af overdelen af noget offwhite tyl med similisten. Og skørtet er lavet af et mega bredt stykke turkis foer stof.

Da jeg hentede Mette ovre på skolen i går, havde jeg færdigsyet kjolen, og manglede kun at få den lagt op. Og hun gik helt i svime, da hun så kjolen. Hun fik prøvet den, så jeg kunne se hvor meget jeg skulle lægge den op, og efter kort tid, var den klar. Hun har både givet mig masser af kys på kinden, og en masse krammer. Og hun tog kjolen på, og havde den på indtil hun skulle i seng. Hun ville vide, hvor mange gange hun skulle sove inden der var fastelavn. "18 dage" svarede jeg, hvorefter jeg fortalte at vi nu skulle til at lave Elsa-kronen. Så den vil jeg vise frem, når denne er klar. Så fortsættelsen følger på dette projekt.

Jeg brugte dette link til sy-inspiration. Og jeg håber, at I vil gøre brug af den. Men husk 'magiske kræfter' er ikke inkluderet!!! Dem må I selv trylle frem.










2 kommentarer:

  1. Hold da op, hvor er den fin, kan godt forstår hun er begejstret:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jublen vil ingen ende tage. Så de penge var godt givet ud.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...