onsdag den 11. februar 2015

Æble/pære grønne høstjakke færdig

Færdig med endnu en høstjakke. Også denne gang er den lavet i Supersoft og Super kids Mohair. Denne gang i Supersoft farven pea green og Superkids Mohair i farven æblegrøn. Jeg modtog garnet fra Garnpusher den i starten af december, og den skulle egentlig være til en kollega. Men jeg kunne godt se at farven var forkert til hende, så derfor beholdte jeg det selv, og hun fik en høstjakke i en mørkere grøn.Og det har ingen af os fortrudt. Hun elsker din mørkegrønne høstjakke, og jeg kommer til at elske denne smukke æble/pære grønne høstjakke. 


Fakta:
OpskriftHøstjakke fra Pickles.no strikket i str. M.

Garn:  300g Supersoft i farven pea green, 85g Superkids Mohair i farven æblegrøn. Begge dele fra Garnpusher

Pind: 5.5

Bemærkninger: Endnu en skøn, dejlig og lækker resultat. Jeg elsker den bløde overflade og kombinationen af de to garner er noget nær perfekt, idet de er mega tæt på samme nuance. 

Modifikationer: Jeg har valgt at lave min egen version af I-cord eller hestetømmen langs forkanten. Jeg strikker den over to masker og jeg fandt beskrivelsen af teknikken lige her. Jeg har desuden valgt at lave ærmer i fuld længde og kun med to indtagninger, ligesom jeg har valgt at afslutte ærmet med en i-cord, som den, der er anvendt på forstykker og bagkant. Jeg kan lide, at de lange ærmer afsluttes på den måde og det er en rar fornemmelse med det hold, den kant giver. Og så har jeg sat tre lommer på. Jeg har fundet opskriften på de lækre lommer her hos bloggeren Lise Lotte med bloggen 'Slagt en hellig ko'






1 kommentar:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...