søndag den 19. august 2018

En lyserød lækker taske

Så fik jeg hæklet endnu en taske. Tasken er hæklet i et flot og tidsløst mønster i båndgarn.

Til denne har jeg valgt farven lyserød. Er vild med farven og har en datter som også elsker lyserødt. Måske det var noget for hende.

Der er brugt i  1 1/2 nøgle. Det færdige mål er 43 cm bred og 29 cm høj. Jeg har før lavet en taske i båndgarn. Men denne er ikke helt magen til. Jeg har nemlig valgt at på denne her skulle der læderhank på. Jeg har valgt læderhænk fra Hobbii. Den kan du finde HER.

Der er også en opskrift på en taske på Hobbii, men jeg har lavet lidt ændringer, så jeg har ikke fulgt den fuldstændigt. Fx er der jo læderbund på denne her, og efter forskellige tilretninger fordi jeg ikke kunne få den pæn, besluttede jeg mig for at gøre lidt på egen hånd. Og på denne måde fik jeg det pæneste resultat.

Jeg er nu ganske tilfreds.



fredag den 3. august 2018

Vertice United - sommersjalet.

Nu har jeg godt nok allerede lavet to Vertice United sjaler, men jeg synes, at den er så skøn at strikke, så jeg har altså lavet en mere. Denne gang lidt større, så den kan bruges som sjal over skulderne en skøn sommeraften.

Vertices Unite er den geometriske sjal udformet sjovt med flere former  og masser af farve. Hvert afsnit hentes og strikkes fra sidste afsnit eller arbejdet som det bliver sammenføjet med de andre stykker som et puslespil, så det er helt sømløst.  Hele vejen rundt på tørklædet strikkes der en  I-streng som en skarp kontur til det færdige sjal. 

Jeg har brugt Arwetta classic, Piratenwolle, Hedgehog fibres yarn og andet strømpegarn til sjalet.

Sektion 1: 95 gram Piratenwolle  i hvid, gul, orange og grøn mereret
Sektion 2: 50 gram lysenlå Arwetta classic 
Sektion 3: 29 gram Arwetta Classic fv 254 (laks) og 29 gram Arwetta Classic i fv  253 (stærk rød)
Sektion 4: 8 gram Hedgehog fibres fv Fool's Gold
Sektion 5: 40 gram strømpegarn fra Engleriet i glimmergul
Sektion 6: 40 gram Piratenwolle i gul, orange, pink, lyserød meleret

Kanten rundt: 12 gram Arwetta Classic i fv 145 (marineblåt).

Længden er 190 og på det bredeste stykke er den 60 cm. Og så er den ikke blokket endnu. Tænker den bliver lidt større så.









Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...