torsdag den 27. august 2015

Projekt "lav en magen til"

Min genbo kom over den anden dag. "Henny, du er så god til det der med at sy og sådan. Tror du ikke, at du kan lave en jakke magen til den, jeg her har lånt af min søster?" Jeg kiggede på den. Og gik med på udfordringen. Jeg fik lavet et mønster ud fra den opsyede jakke. Genboen indkøbte materiale til den. Vaskede det og næste morgen stod der en pose med stof klar til mig. Og så gik jeg igang. Og nu en uge senere og utrolig mange sytimer senere er den nu færdig. Og jeg er meget tilfreds. Og det er genboen heldigvis også. Jeg er faktisk så tilfreds, at jeg overvejer, om der skal laves en mere - bare i min størrelse. 

Jakken er opsyet i mørk grå melange courtelle. der lille stykke bagpå er også dette stof - bare i sort. Foerstoffet er støvet pudder acetat. Indeni jakken er syningerne skjult med mørke gråt 13mm skråbånd. Alle disse ting er købt i Stof &Stil. Jakken er kantet hele vejen rundt med brunt 18 mm skråbånd, og der er to store trykknapper på 21 mm. Dette er fundet hos vores lokale stofpusher. 

Der er foer i ærmerne og i det øverste af jakken bagpå. Og foran er der lavet belægning. Som I kan se på billederne er der mange sydetaljer. Jakken som jeg har syet efter er en dyr mærkevare. Og nu har min genbo en - bare til meget billigere penge.  










2 kommentarer:

  1. KÆÆÆFT den er lækker Henny!!

    SvarSlet
  2. Tak tak. Jeg er også stolt af resultatet

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...