tirsdag den 16. juli 2019

Bambi kostume

Til fastelavn i år var Mette en bambi. Hun finder tit på nogle sjove ting at ville klædes ud som, og i år var det altså dette. Og det skulle selvfølgelig også være hjemmelavet.

Så vi tog i Stof & Stil og handlede ind til projektet. Brunt jersey til dragten, filt til prikker og til gevir. Og så gik vi i gang. 

Jeg fandt en hårbøjle og fik den beklædt med filt. For at få geviret til at stritte snoede jeg en piberenser rundt om hårbøglen, og satte et lag gevirstof på hver sin side af piberenseren, og limede/syede så geviret på. Ideen til modellen til ørerne fandt jeg på nettet, og tegnede det så godt jeg kunne. Jeg tror selv dette projekt tog omkring 4 timer. Og Mette hjalp med alt det hun kunne. Og vi var meget tilfreds med resultatet.





Dragten blev lavet af jersey. Jeg lavede bukser og en bluse i en ganske almindelig model. På blusen satte jeg så en frygtelig masse firkanter i brune og hvide farver. De blev alle limet på med limpistol. Nederst på blusen syede jeg en hale som blev fyldt med vat og syet på. Foran på blusen satte jeg et hvidt stykke filt, som skulle forestille bambi's mave. Det blev limet på.

Og den aften hun skulle til fastelavnsfest, allierede jeg mig med Sille's veninde som kom og sminkede Mette i ansigtet, så looket blev fuldendt.

Hun vandt præmien for bedste hjemmelavede udklædning. Og vi var begge to mega stolte over dette.








2 kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...