søndag den 30. oktober 2011

Så er huset stille igen

To lækre lagkager blev serveret for gæsterne her i weekenden. Den ene var med lyse bunde og imellem bundene var der smeltede chokolade frøer vendt i pisket flødeskum og knuste makroner. Og pyntet med marcipan og blade og roser (sidste to ting stod min bagerbror for).
Den anden lagkage var mørke bunde med smørcreme imellem. Og pyntet med chokolade glasur og linser.
Dagene er gået hurtige. Og vi har hygget og snakket med familien. Og ÆldsteDatter fik en masse gode gaver. Hun er meget tilfreds med det hele og stråler som en sol. Jeg tror, at hun har haft en fantastisk dejlig weekend. Og hun havde til og med overnattende besøg af en rigtig god veninde hele weekenden.

Eneste streg i regningen er, at min Mor er blevet indlagt med betændelse i udposninger på tyktarmen. Hun tog på sygehuset i går, fordi hun havde ondt, og hun havde regnet med, at hun bare lige skulle tjekkes, og så ville hun komme hen til fødselsdagen bagefter. Men hun blev indlagt !! Og nu har jeg selvfølgelig været inde og læse en masse om sygdommen på nettet. Og det skal jeg lade være med - for nu har jeg det ikke bedre. Min elskede Bedstemor døde af en beslægtet sygdom  - tarmslyng der gik koldbrand i. Men jeg siger hele tiden til mig selv, at Mor jo tog på sygehuset i god tid, og er under kyndig behandling med antibiotika, så det skal nok blive godt igen. Men tankerne er hos hende i hele tiden.

2 kommentarer:

  1. De kager ser meget lækre ud. Jeg kan se på billedet, at du også har opgivet, at skralle dine smarties :-)

    SvarSlet
  2. he he Ja Peter :-) - og tak

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...