100 år

I går havde min Bedstefar fødselsdag. 100 år. Desværre døde han for 20 år siden, så han nåede "kun" at blive 79 år. Men jeg har længe haft lyst til at "besøge" ham. Så i dag gik turen op forbi kirkegården på Nordmors, hvor han ligger begravet sammen med min Bedstemor.

Og nu når jeg alligevel var der, fik min Famor, Farfar og min første Far også et besøg. De ligger alle på samme kirkegård.

Byen de ligger i, og hvor de har boet altid er for mig "MIN BY". Det er altid her jeg har følt helle og har haft mit hjerte. Det er her min Mor blev gift for første gang i 1966, og hvor hun blev gift anden gang også med min nye Far i 1976. Og det var da også helt selvskrevet, at her skulle jeg selv giftes engang. Og det blev jeg så i 1997 med min dejlige mand.  Jeg har aldrig boet i byen, men jeg elskede at komme på besøg i byen, og besøge mine Bedsteforældre. Jeg har været på ferie der utallige gange og har elsket at gå en tur op på kirkegården og se til alle gravstederne. Og det gjorde jeg også i dag. I mine barndomsdage kunne jeg mange af navnene og stenene udenad. Og det var ren terapi for mig at være der. Jeg plukkede tit en buket blomster i min Bedstemors have, og fik dem med derop. Jeg mistede jo min Far som 5 årig, så det har altid været helt naturligt for mig at komme der. Så i dag havde jeg en buket roser med derop. Og de fik en alle 5. Og fordi min Bedstefar kunne have haft fødselsdag i går, havde han rigtig mange blomster i sin "have".

Jeg kunne mærke, at jeg blev ked af det, imens jeg var der. Jeg savner dem alle sammen. Og jeg prøvede at forklare MindsteDatter, hvor vi var, og hvem de forskellige sten symboliserede. At de alle var døde, og at de boede oppe i himlen nu, og at de var stjerner. Og at dette var deres haver. Men jeg er ikke helt sikker på, at hun forstod det. De to store har fået samme forklaring, da de var små. Og de ved godt, hvad kirkegården og gravestederne betyder for mig. Og det kommer MindsteDatter også til med tiden.