søndag den 13. november 2011

Cowboy med applikationer

Jeg var oppe på loftet og hente "nyt" tøj til MindsteDatter = Brugt tøj fra MellemsteDatter og ÆldsteDatter. Men jeg synes denne kjole var lidt for kedeligt, så jeg tænkte, at der skulle en applikation til. Og ikke langt fra tænkt til gjort. Så nu har jeg syet denne søde blomst på kjolen.  

Og det var først EFTER at jeg havde syet applikationen på, at jeg opdagede, at der er en plet på den anden side af forstykket af kjolen. For pokker da også. Men nu smider jeg den til vask, og håber at den forsvinder. Og ellers må jeg have den pillet op, og have den syet på pletten.


Men den er da sød til hende. Og hun kan jo bruge forskellige farver strømpebukser til kjolen. Fx gule, røde eller turkis som på billedet. Og det gir jo forskellige udtryk fra applikationen. Kloge ord ikk??

1 kommentar:

  1. Ja, det er da oplagt at applikationen dækker pletten. Håber at den forsvinder i vask, så du ikke skal pille op.
    Tak for dit kompliment om at være skør

    Stine:)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...