fredag den 8. februar 2013

Av min kæbe


I de sidste 3 uger har jeg haft ondt i højre kæbe, nærmest en slags ømhed. Det er blevet en lille smule værre dag for dag, og det gør mega ondt, når jeg skal bide sammen eller gabe højt.

Først troede jeg, at det var kæben der drillede. Noget jeg ALDRIG har prøvet før. Men så tænkte jeg, at det sker bare ikke for mig. Og så tænkte jeg, at det må være en visdomstand. Jeg gik til lægen. Han havde ikke tid, så jeg fik en tid ved sygeplejersken. Hun undersøgte mig. Og kunne ikke finde ud af hvad det var. Vi 'blev' enige om at se tiden an.

Ugen efter var jeg ved lægen igen. Skulle have fjernet modersmærker. Men tiden var knap, så han fik ikke lige set på kæben. Og vi 'blev' igen enige om at se tiden an til den dag, jeg skulle have fjernet sting fra modersmærkerne. Det skal jeg i dag.

Nu er det så slemt, at jeg ikke kan åbne munden mere end 2-3 cm. Det vil sige, at det er meget begrænset, hvad jeg kan spise højdemæssigt. Det gør også ondt, når jeg tygger på noget. Og nu kan slet ikke tygge overmund og undermund sammen. Så jeg er efterhånden kommet dertil, at jeg ikke tror, det er en visdomstand. For jeg har jo ikke ondt inde i munden.

Nu har jeg googlet det og tror simpelthen til min store skræk, at kæben på en eller anden måde har sat sig fast. Til at begynde med kunne jeg godt bide sammen i venstre side, men nu kan jeg slet ikke i nogen af siderne.

Jeg skal heldigvis til tandlæge NU her kl. 8.30, og jeg er simpelthen ved at skide i bukserne af skræk. Jeg regner med, at jeg skal have taget et røngtenbillede af munden. Men jeg kan jo for pokker ikke åbne munden ret meget, så hvordan vil de proppe noget derinde, når der skal tages billede. Og skal der i det hele taget noget derind???

 Det gør ikke ondt, når jeg bare slapper af i kæben (men altså i en unaturlig stilling, hvor underkæben er skubbet frem og lidt mod højre...) Det gør til gengæld sindssygt ondt, hvis jeg prøver at spise fast føde eller på anden måde bevæger kæben for meget.

Men hvad pokker skal jeg gøre? Jeg har tænkt om det at gå over af sig selv. Og det ser det jo ikke ud til. Nu kører jeg jo snart på 4. uge. Jeg har prøvet at sove på det. Og det blir det ikke bedre af. Jeg er lidt sur over, at jeg skal betale for et røngtenbillede hos tandlægen, nu når jeg kunne have fået det gratis ved lægen, ved en henvisning til sygehuset. Men jeg orker ikke at vente længere.

Og jeg har selvfølgelig været inde og google det, og har fundet ALLE skrækhistorierne. SÅ nu har jeg det bestemt ikke bedre. Og Manden min - han sagde bare: "husk at tage smertestillende INDEN du skal afsted, for det kommer nok til at gøre ondt hos tandlægen!!!!!!!!!!!!!".

Kan man lave varige skader ved at kæben er gået af led (for det går jeg ud fra den er)?

Har nogen af jer prøvet det her før?

Og kryds lige fingre for at jeg overlever!!!

4 kommentarer:

  1. Nej, hvor lyder det da bare slet ikke godt! Jeg krydser fingre for, at din tandlæge er flink og rar, og at de kan finde ud af, hvad der sker! Det duer da ikke, hvis man ikke kan åbne munden :-(

    Måske du bare skulle være taget på skadestuen og faket at det var akut....

    Tanker om god bedring.

    Kh. Mette

    SvarSlet
  2. Min tandlæge VAR flink og rar. Hun gjorde bare ingenting. Hun mærkede på kinden og på kæben, og konstaterede at det var kæben, det var galt med, og IKKE en visdomstand. Og for at spare penge, mente hun jeg skulle have en henvisning fra lægen til røngten. Og den er sendt af sted. Så nu går jeg bare og venter på at de skriver fra Viborg sygehus, at jeg skal komme til røngten. Nu håber jeg så bare at der ikke går lang tid.

    SvarSlet
  3. Øv øv øv, kender det godt! Har døjet med at kæberne gik af led da jeg gik i folkeskole, det er bare ikke sjovt. Jeg fik en bideskinde, da jeg ikke kunne lukke munden helt. Det gik væk da de så besluttede sig for at give mig bøjle på.
    Håber for dig at det bliver snart du kan komme til.

    SvarSlet
  4. Øv øv øv, kender det godt! Har døjet med at kæberne gik af led da jeg gik i folkeskole, det er bare ikke sjovt. Jeg fik en bideskinde, da jeg ikke kunne lukke munden helt. Det gik væk da de så besluttede sig for at give mig bøjle på.
    Håber for dig at det bliver snart du kan komme til.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...