Nu hvor Mette havde taget beslutningen om, at det skulle være Batmangirl, som hun skulle være i år - ja - så måtte jeg jo ind på nettet og goggle gode idéer. Og når nu det skulle være en ny kostume i år, så er jeg faktisk glad for, at hun valgte en af de nemmere. Jeg har faktisk ikke brugt så meget tid på det. Og heller ikke så mange penge. Ren win-win.
Jeg har brugt:
- en ny bluse fra H&M til overdel.
- gul og sort filt til logo (havde på lager)
- Læderrest til maske (havde på lager)
- sort elastiktråd til maske (havde på lager)
- 5 meter tyl til nederdel
- sort elastik til nederdel (havde på lager)
Logoet har jeg fundet på nettet, forstørret op klippet ud i filt. Først limede jeg det på blusen. Og sidenhen syet det fast med symaskinen. Så holder det meget bedre.
Masken klippede jeg ført ud i pap, men det blev meget stift. Og så kom jeg i tanke om at jeg jo havde læderrester, og så blev den derefter lavet i dette. Jeg har sat sort elastiktråd i, så den kan holde fast på hovedet.
Masken i pap.
Jeg har lavet en flagermus elastik til håret. Jeg har lavet den i en rest læder, klippet en smal strimmel til midt på. Taget en sort hårelastik, foldet 'flagermusen' på midten og sat hårelastikken fast med strimlen. Læderstrimlen er limet fast.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar