mandag den 7. november 2016

Captain Amerika abe

Jeg er blevet udfordret igen. Og denne gang blev jeg spurgt om jeg ville kunne lave en Captain Amerika abe. Og det måtte jeg så afprøve. Og det gik da meget godt synes jeg. Jeg ville helst have lavet den uden den der skjold. Men så fik jeg at vide at det er selve skjolden der giver ham kræfter og det er hans identitet. Nå, men så måtte skjoldet jo med. Jeg har syet den fast på hånden. 
 
Jeg har endda fået afprøvet om jeg kunne finde ud af farveskift-hækling. Jeg lærte det i februar måned til Hammerum Krea3. Men jeg havde ikke fået det brugt siden. Og sørme om ikke det hang ved. 






torsdag den 3. november 2016

7år på bloggen

Tænk sig, at den 3. november for 7 år altså i 2009 begyndte jeg at blogge. Og jeg er stadigvæk fuldstændig vild glad for den lækre verden der er herinde på nettet. Et sted hvor jeg kan dele mine kreative ting med andre. Og blive inspireret over andres kreationer.

Og nu er jeg oppe på 151 fantastiske faste læsere på BlogLovin.... Det er jeg meget tilfreds med.

Jeg nyder mit kreative frirum, hvor jeg kan dele mine kreativiteter. Jeg nyder de kommentarer, som I skriver – og jeg forsøger så vidt muligt at skive en kommentar tilbage. Jeg nyder at kigge forbi andre blogge – at skrive en kommentar, at blive inspireret samt bare hyggelæse. Jeg sætter pris på de venskaber, som jeg har fået gennem blogland. Jeg er faktisk bare glad for at være her på bloggen.
 
                 

tirsdag den 1. november 2016

Ironman som abe

Endnu en superabe - denne gang en ironman.
 
Jeg har efterhånden lavet en del af disse, og nu kom der så en ironman af nålen.
 
Da det skulle være en ironman, måtte jeg ind og så på nettet, hvordan den så ud. Jeg har lavet hvide øjne og et lille hvid plet på brystet. Jeg synes han ser lidt uhyggelig ud med de øjne, men det er jo sådan han skal være.  
 











lørdag den 29. oktober 2016

Et orange smykkesæt

En sød pige spurgte til om jeg ikke kunne lave et smykkesæt til hende. Eneste krav var at farven skulle sige pang. Så derfor lavede jeg dette sæt:
 
  • en fingering med orange knap, sort/hvid knap og sat sammen med en sort gummisnor
  • en halskæde med en lille neongul perle og en noget større orange perle
  • og til sidst et armbånd med stor sort knap, sort/hvid knap, neongul knap og sat sammen med orange gummisnor.
Hun blev mega glad for det.
 



søndag den 16. oktober 2016

Perlearmbånd

Jeg har længe villet lave nye armbånd. Og nu har jeg fået tid til at producere en flok. Og de sættes nu vil salg. De koster 40 kr for en og du kan også få tre armbånd for 100,-. 
 
Alle armbåndene sort/hvide perler på 4mm. Jeg har sat lidt større perler og glimmer perler i alle mulige afskygninger ind i armbåndene, så der kommer et flot spil.
 
Man kan vælge at tage 2-4 armbånd på, og evt kombinere med andre slags armbånd. Det gir et godt spil.






 


 
 



tirsdag den 20. september 2016

En ny 3'er

Jeg har nu set en del på de der adventsstager, som jeg næsten lige er blevet færdig med. Men der var noget ved 3'eren, som jeg ikke kunne acceptere. Så nu har jeg lavet en ny.

Det skal jo være ordentligt til jul....


 
 
Det her er meget bedre. Nu er 3'eren ikke skæv mere...

fredag den 16. september 2016

Hæklede adventsstager

Bedre for tidligt end for sent. Sidste jul ville jeg også have lavet disse stager, men da nåede jeg det ikke. Så i år har jeg allerede lavet dem nu. 

Jeg har også de sidste to år har en adventsgris fra Maileg, Men den gik der ild i sidste år. Så i år skulle der noget nyt til. Og hvorfor ikke bruge disse. Opskriften har jeg fra Lutteridyl. Og glassene fra genbrug. Så det er en nem og enkelt adventskrans uden gran. Jeg er ikke så gode venner med gran (lidt allergi). Så dette er en god løsning.









Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...