tirsdag den 3. januar 2012

Noget rigtig uheldigt

Min skønne dejlige NOVO Seattle skuldertaske har været ude for et uheld. Et af de store i mine øjne. Da vi skulle hjem fra en hyggelig juleaften hos mine forældre, ville Manden min gøre mig en tjeneste og bar min skuldertaske ud i gangen. Og uden helt at tænke over det, satte han den på bordet ved siden af en stor bradepande med andefedt. Og uheldet var så ude, og remmen faldt ned i fedtet. Lige så snart jeg så det, skyndte jeg at vaske remmen under rindende vand og med opvaskemiddel. Men det duede ikke. Og da jeg kom hjem, gentog jeg det igen, imens Manden min gik på nettet for at finde andre løsninger. Vi fandt en anden løsning: læg et stort lag kartoffelmel på pletten natten over. Men det så heller ikke ud til at virke. Pletten blev slet ikke mindre. Så snakkede vi med en møbelpolster, og han sagde, at jeg skulle rense det forsigtigt med salmiakspiritusvand i en speciel blanding og bagefter vaske remmen i tykt sæbespånevand. Og dette skulle jeg bare gentage igen og igen og igen. Men pletten er stadig ikke væk. Nu er den sådan mere over hele remstykket. Prøv at se her:

Pletten er måske blevet mindre sort. Eller sagt på en anden måde: pletten startede med at være på den ene side af remmen i en længde af 10-15cm, og så blev den til en SORT plet på 20cm på hele remstykket. Og nu er den nok mere en mellemting mellem grå og mørkegrå på samme stykke. Jeg har vasket og vasket og gnedet og gnedet i remmen. Men lige nu er jeg kommet dertil, at jeg ikke kan se en forskel fra gang til gang. Så måske kan jeg ikke få den lysere. Og det er jo lidt noget møj. For selve tasken er væsentlig lysere. Godt nok er den blevet mørkere, end dengang jeg købte den. Men det skal en lædertaske jo blive. Patina hedder det jo med flotte ord.
Jeg er lidt i vildrede. Skal jeg beholde tasken som den er, eller skal jeg skrotte den? Jeg har altid ønsket mig en taske alla denne. Og første gang jeg så den, var den alt for dyr. Men så efter et år kom den på udsalg, og jeg kunne få den. Og jeg har kun haft den siden april 2011. Jeg har sprugt forsikringsselvskabet om de kunne dække til en ny taske. Men de dækker kun i tilfælde af, at den er brandt eller stjålet. Og hvor stor er sandsynligheden for, at dette sker i forhold til uheld med mad i hjemmet ??? Så den vej kan jeg ikke få hjælp.
Jeg har ringet til taskeproducenten Auluna Leather Company i Aulum, for at høre om de kunne hjælpe med en ny rem eller en ny taske, hvis de havde en på lageret. Og om de kunne se, om en butik skulle have den, så jeg kunne købe en ny taske den vej. Men uden held.

Jeg har fundet denne taske:


Den minder lidt om den. Og måske skulle jeg instistere på, at Manden min, gav mig denne som erstatning for den anden. Det er jo trods alt ham, der har ødelagt tasken. Selv om det ikke helt var med vilje, men et hændelig uheld. Den har en overkommelig pris, som jeg den arbejdsløse dog ikke lige har råd til. Men han ville nok kunne finde pengene. Jeg har tudet over den dumme taske, Og måske skal jeg bare acceptere, at den ser ud som den gør nu. Det er jo også lidt historie. Selvom den jo er blevet grimmere at se på. Måske skal jeg bare vaske videre, og se om jeg kan få mere af.... hmmm hvad skal jeg gøre??? Jeg kan jo ikke sælge den, for hvem vil købe en taske med en mørkere rem....??? Vildrede!!!!

7 kommentarer:

  1. Kan sagtens forstå dig. Men.....det er trods alt "kun" på remmen. Det er jo ikke det sted på tasken der bliver set mest. Hvis jeg var dig ville jeg beholde tasken som den er nu. Måske kan manden din glæde dig med noget andet i stedet for ;-)

    SvarSlet
  2. Kan godt forstå du er ærgelig over "ulykken", men jeg synes altså ikke det ser så slemt ud, jeg kan godt lide når lædertasker får patina og din ser rigtig fed ud. Men derfor kan din mand jo godt give dig et eller andet, som plaster på såret?!
    KH Mia

    SvarSlet
  3. Kan godt forstå du er ærgelig, men synes du skal vente lidt i hvert fald ikke købe en taske, der ligner den anden så meget, for så vil du hele tiden tænke på den...
    Hvad med at bruge den uden rem.? Har den ikke hanke?

    SvarSlet
  4. Louise: Der er noget om snakken, måske skulle jeg overveje en trøste gave til mig i stedet for.

    Mia: Ja, jeg kan også lide patina på tasker. Nu giver jeg tasken en omgang mere med sæbespånerne, og så må jeg se om den ændres til den gode side.

    Rikke: Den tanke havde jeg ikke lige tænkt, men der er noget om det du skriver. Der er ingen hanke på tasken. Kun en skulderstrop. Og det er noget af det jeg kan lide ved den. Og den anden taske har jo kun hanke. Så jeg kan ikke bruge den uden rem. Men jeg vil som lige før nævnt prøve at rengøre den endnu engang, og så se resultatet.

    SvarSlet
  5. Hej Henny! Jeg har tidligere fjernet fedtpletter ved at strø kartoffelmel på,så hele pletten er godt dækket.

    SvarSlet
  6. Hanne: jeg har forsøgt med kartoffelmel. Men jeg kunne slet ikke se en ændring af farven. Jeg fandt nemlig dit tip på nettet den aften uhledet skete, og remmen lagde med kartoffelmel hele natten. Men uden positiv resultat.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...