En dejlig aften det var det til Tour de Skive. Og i dag er jeg helt flad af alle de indtryk - måske også med en god blanding af lidt for meget rødvin og øl i løbet af aftenen/natten. Men vi fik talt med en masse sjove behagelige mennesker.
Men jeg er nu ikke helt sikker på, at jeg ville være i stand til at huske alle de nye ansigter, hvis jeg så dem igen - måske skyldes dette også en god blanding af lidt for meget rødvin og øl i løbet af aftenen/natten.
Forretten var god og selskabet var meget hyggeligt og behageligt. Vi var inviteret af en hold rigtig gode venner, så her kendte vi alle ved bordet, og snakken gik godt. Og da fik havde spist forretten, fik vi den næste adresse. Heldigvis var det i fornuftig gåafstand. Så vi fik sagt farvel, tog vores jakker på, posen med vinen/øllene og travede ud i kulden.
Og lige pludselig var klokken mange, og vi måtte endnu engang sige farvel, tage vores jakker på og trave ud i kulden. Denne gang lod vi posen med de resterende vin/øl blive tilbage (måske var posen tom - det husker jeg ikke! ). Denne gang skulle vi op til bussen, som holdte midt imellem alle adresserne, og den samlede os alle op, og kørte os ned i Skive Theatersal. Her var der musik, mere vin/øl og alle dem der havde været til Tour de Skive. Så vi var mange, og det var bare smadder hyggeligt.
Natmaden kom omkring kl. 2.30, og så var det ved at være hen på det tidspunkt, hvor festen var slut. Og vi tog en taxi hjem.
Og jeg kan lige så godt sige det, som det er. I aften står den IKKE på lækkert mad, men ganske simpelt på en omgang af disse:
fritter dagen efter er altså også godt :)
SvarSletskønt at høre om jeres tour.
Og jeg må indrømme, at fritterne smagte godt i går.
Slet