Jeg nåede lige at sy denne færdig i dag. Eller det vil sige - helt færdig er den ikke. For den mangler en knap. Den må findes i det fine arvegods, jeg har fået. Det skulle da være mærkelig, om der ikke gemmer sig en orange eller lyserød knap i den kæmpe kasse knapper.
Blusen er EG model. Jeg har sat lyserød skråbånd i håndled og i halsen. Og opsyet den forneden med lyserød stikkesting. På albuerne er der orange stof. Og selvfølgelig er den syet sammen på min fine nye overlocker. Skal vi kalde hende for Nina?? Det er vist modenavn for overlocker herinde synes jeg at have læst... thø hø.
Jeg måtte jo lige sy halsen om, da jeg var færdig med den. MindsteDatter kunne simpelthen ikke få den over hovedet. Kun hvis jeg rev og sled i den gik den over. Og det dur jo ikke. Det stakkels barn stod og sagde "dur ikke, dur ikke", imens jeg asede og masede med at få den over hovedet. Så den måtte lige pilles op igen.
Nu har jeg målt hendes hoved igen, og nu skulle den passe bedre på hende. Godt hun selv kan sige fra, nu når jeg ikke kunne se det selv. ;-)
Og jeg ved godt at den lige skal stryges. Men jeg orkede ikke at gøre det i aften. Det kommer senere.
Hvor er den sød! Rigtig fine farver til en lille pige:)
SvarSletNææ hvor er den blevet fin :) Så er det da den grønne kjole, der står for skud... ;)
SvarSletSiriR: ja en rigtig tøsebluse. Jeg må se at få den færdig, så hun kan blive kær i dagplejen.
SvarSletSandie: Den grønne kjole ligger på klippebordet. Jeg overvejer om den skal kombineres med det fine grønne stof jeg byttede mig til hos dig. Det passer flot sammen. Er gået i tænkeboks. Og har også en anden model i tankerne, som kunne være sød i de to stoffer.