Dagen i dag står i fødselsdagens tegn. For det er ÆldsteDatters fødselsdag.
Det er 15 år siden, hun kom til verden. Jeg kan huske at veerne startede en lørdag aften, og vi valgte at gå tidlig i seng, for så var vi mere friske, når det begyndte at blive mere alvorligt med veerne. Men tidlig næste morgen var der statig "kun" kraftige veer. Og efter en telefonsamtale med en norsk sygeplejeske på Viborg sygehus, fik vi lov til at køre til sygehuset. Og så kæmpede jeg mig ellers igennem dagen med veer som kom og aftog. Jeg kom i vandbad, og jeg kom op igen. Jeg gik ture på gangen, og jeg lagde i sengen, og havde ondt. Og på et tidspunkt kan jeg huske at Manden min blev sulten, og ville ned og spise i kantinen. Og han replik til mig var " Her er et blad du kan læse lidt i, mens jeg er væk, og så kommer du ikke til at kede dig....!!"
NOT!!
På et tidspunkt kom der en masse sygeplejesker ind og en læge, og de snakkede om kejsersnit, fordi de havde spottet grøn fostervand. Men så gav jeg den en skalle, og efter 36 timer med veer kom hun endelig til verden. En dejlig lille prinsesse... At hun var en pige, vidste vi ikke - faktisk troede jeg fuld og fast på at jeg skulle have en dreng, men der blev jeg overrasket.
Nu er hun 15 år og smuk, fjollet, dejlig, fantastisk, grinende, humoristisk, temperamentsfuld, glad og stadig en prinsesse. Jeg elsker hende af hele mit hjerte.
Og jeg har bestemt mig for, at der skal komme en Give Away pga fødselsdagen. Jeg har en idé om gaven, men har haft så travlt, at jeg ikke har fået den lavet. Men hold øje med mig, der kommer mere om den sag.
Tillykke med din ældste datter ;-) min yngste er også blevet 15 år for nyligt...
SvarSletHåber I alle får en dejlig dag...
Stort tillykke med datteren! Håber I har en skøn dag :)
SvarSletOg så så jeg altså meget mærkelige billeder for mig, da jeg læste at du havde været i vandbad... Noget ala smeltet chokolade og sådan ;)
God aften :)
Knus Sandie
Kirsten: Vi har haft en fantastisk dag. Hun er blevet fejret efter alle kunstens regler, og jeg fornemmer at hun er tilfreds med dagens forløb. Nu er gæsterne taget hjem, og vi har ryddet op. Så nu skal jeg lige slappe af inden jeg kravler under dynen.
SvarSletSandie: Tak, det har været en god dag. Vi startede med hjemmebagt brød til morgenmad (længe leve bagemaskinen), og har hygget med gæster til aftensmad.
Vandbad ala smeltet chokolade. Ja med den kæmpe store mave jeg havde da jeg skulle føde, kunne jeg skam godt blive forveklset med en flødebolle. he he