torsdag den 14. oktober 2010

Rap rap

Kender I det med at I ser noget som I vildt gerne vil have, men at prisen nok lige er en anelse for dyrt??? Så overvejer det mange gange, og vender og drejer beslutningen "skal jeg købe eller lade være". Og når man så ser, at andre har købt tingen, så tænker man "Øv, jeg vil også". Sådan har jeg haft den længe med at par Rap-støvler til MindsteDatter.
Og først tænkte jeg, at hvis jeg nu fik alt det der babytøj solgt, jeg ikke brugte mere, JA så havde jeg penge til støvlerne. Og så tænkte jeg, at de penge godt kunne bruges på en anden måde. MindsteDatter skal desværre også have en ny vinterjakke, og der var ingen på loftet fra de to store, som hun kunne arve. Og hvis jeg nu købte nogle billigere støvler, kunne jeg få både støvler og jakke for de penge jeg tjente på salget af børnetøjet....

Men nu har jeg altså gjort det!!! Jeg købte Rap vinterstøvlerne til hende. Og jeg har en god mavefornemmelse. Og så vil jeg sy en vinterjakke til hende. Og spare lidt penge den vej. For når man er arbejdsløs, skal tingene lige overvejes ved køb.

De er i en lækker cognac-farvet læder, og har rågummisåler og en udtagelig indersål, som er foret, og så kan de holde sne og sjap ude. Støvlen lukkes med lynlås og kan tilpasses med snørrebånd.

Og er det nu jeg skal indrømme, at i handlen brugte en City-gavekort + en rabatkort, så jeg sparede 200kr på støvlerne, og så er de jo ikke så dyre vel??? :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...