søndag den 30. januar 2011

Pose fest

Jeg har været til bal i går. Og det var bare så kanon. Posefest eller Tour de Skive, som det også kaldes.



"I løbet af en enkelt aften mødes 350 mennesker på kryds og tværs i private hjem for at spise forret, hovedret og dessert, inden aftenen slutter med fælles bal og natmad. Idéen er man i forskellige dele af byen finder nogle par der vil være værtspar. Og disse skal så invitere 4 hold til forret kl.17.30. Omkring kl. 20 får gæsterne så en kuvert med en ny adresse, hvor de skal gå hen og spise hovedret. Og dette gentager til desserten. Så i løbet af en aften møder man 12 par, som man spiser og hygger med inden turen går med bus  omkring kl. 23.30 op i Skive Theatersal, hvor der er dans og natmad kl. 2.30.Tanken er ikke, at man skal knytte nye tætte venskaber i løbet af sådan en aften. Det handler udelukkende om at møde nye mennesker, og få sat navn på nogle af de ansigter man mødes i sin dagligdag i Skive."

Grunden til at der også kaldes posefest er, at hvert par selv tager drikkevarer med, og fragter dem fra hjem til hjem i en pose :-)

Og det er en succes i Skive. Vi var med for første gang, og der var 10 år jubilæum sidste år. Og vi er allerede enige om, at det skal da prøves igen til næste år. Vi har hygget og talt med en masse mennesker. Hvert sted vi har været har vi haft en præsentationsrunde, hvor vi har fortalt lidt om, hvem vi er, og hvad vi laver. Og jeg har selvfølgelig ikke lavet den chance gå til spilde, men har åbenlyst fortalt, at jeg er ledig, og vild gerne vil have et job på kontor.

Og så var der selvfølgelig også en oplagt chance for at se, hvordan andre folk bor, og få inspiration til hjemmet... he he...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...