Hver aften når MindsteDatter skal sove skal hun have én bestemt go´nat sang. En sang hun elsker rigtig meget lige for tiden. Og selvfølgelig får hun skønsang fra min smukke sangstemme.... hmmm... Sangen hun elsker er "Lille Peder edderkop". Og nu har jeg fået tryllet mine rammer jeg købte her om til disse fine rammer. Jeg har fundet et fint uglebillede fra nettet til den ene. Og selvfølgelig skulle den anden ramme indeholde sangen hun elsker.
Og nu skal jeg bare have fundet et godt sted de kan hænge på værelset. Jeg er lidt i gang med at ommøble værelset fra baby-rum til pige-rum. Men idet puslebordet stadig står på værelset begrænser det lidt mine muligheder... men jeg er i tænkeboks.
N.B. Nævnte jeg at vi selvfølgelig også sang "lille Peder edderkop" juleaften rundt om juletræet.... :-) Det nød hun, kan I tro!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar