Weeee.... har fået en award !

Jamen det er jo fantastisk at få sådan en award, og jeg takker mange gange giveren Fie som har den dejlige blog Fies Fjollerier. Tusind tak for awarden..

Med til blogawarden hører følgende ting:
1. At takke og linke tilbage til den person, der har tildelt mig awarden (hermed gjort)

2. Give den videre til 8 andre fine bloggere, som jeg har opdaget for nyligt:
Der er rigtigt mange blogge, jeg læser og 99,99% af dem synes jeg er sjove, spændende, inspirerende og interessante.

Jeg vil gerne give Almas og Fridas Mormor en award. Hun er bare kreativ og skriver også nogle søde små historier om sine børnebørn.
Og I hælene på en nullergøj. En meget hyggelig blog fyldt med flotte billeder.
Hos Mor til MERNEE. Også en farverig blog.
Og til Viggehønen. Og en blog jeg holder af at læse.

aj aj aj .. dem, som jeg har været inde (og som jeg læser fast hos, har allerede fået.. hvad gør jeg nu???)
Jeg nøjes med de fire, og skulle I allerede have fået en udmærkelse, så .. er det bare ØV

3. Fortælle dem om awarden (gør jeg om lidt)
4. Fortælle 8 ting om mig selv, som jeg vil dele:- jeg elsker is. Og hvis Manden min køber Hjemis IS går der ikke lang tid inden kassen er tom. Og hvis jeg er alene hjemme, kan jeg nemt spise 3 af dem på en aften. (ikke så mærkelig at jeg aldrig taber mig, vel?)
- jeg skulle egentlig hedde enten Lisbeth eller Anine. Men min Far VILLE bestemme mit navn, og så blev det Henny (min bror hedder Henning - og det har altid været mega træls med så ens navne. Enten kom vi begge eller også ingen af os.) Min Mor skulle også have heddet Anine Kirstine, men det ville præsten ikke have. Og hun kom til at hedde Vera Kirstine. Så navnet Anine har altid været et navn, jeg holdt meget af. Så da min venínde døbte hendes datter Anine for 5år siden, blev jeg så glad, at jeg fik tårer i øjnene.
- jeg mistede min "første" Far som 5årig. En meget tragisk drukneulykke i Lovns Bredning i 1973. Men fik en "ny" Far to år senere. Sidste sommer tog jeg mig sammen og kontaktede de to mænd, som var med min Far, da ulykken skete. En meget følsom oplevelse. Dels for den ene af mændene, som følte stor skyldfølelse (stadigvæk!!!) og dels for mig, fordi de kunne fortælle mig om ulykken i detaljer. Det, som jeg har ønsket  at vide i alle disse år. Og som jeg kun har kunnet læse om i de avisartikler, min Mor har klippet ud af avisen.
- Jeg hader rod. Og kan nemt rydde op i huset op til flere gange på en dag. Slapper simpelthen ikke af før.
- kan ikke tåle at se, når nogle har tøj på, der ikke passer sammen i farver. Det gør "ondt" i mine øjne. Jeg må sige, at det er blevet bedre, men jeg SER det. Men siger ikke noget.
- jeg elsker mad med citron, mandler eller pinjekerner i. Og finder jeg en opskrift med en af nævnte ting, skal den gerne afprøves.
 - jeg elsker at se engelske krimier. Og har været helt afhængig af "Tavse vidner" der kørte på TV Charly hele sommeren.
 - jeg er uden job, og vil BARE SÅ GERNE have et igen. Har været ledig siden 1. januar 2010 og falder for 2 år grænsen for dagpenge til sommeren 2012. Er ved at skide i bukserne af skræk over hvordan det skal gå. Og om der kommer en løsning, om jeg får job, eller om jeg mister hus og hjem... Ikke særligt sjovt at stå i den situation, skulle jeg hilse og sige. Jeg søger ALT job - som jeg er i stand til, og bliver samtidig jaget af jobcenteret, fordi de vil have mig i ULØNNET aktivering. Og som alligevel ikke fører til job. Og dette er mit humør også ramt af i perioder....


Endnu en gang - tusind tak for awarden..